Jobcentre hyrer ekstra vagtværn

Af | @GitteRedder

Reformen af kontanthjælpen slår for alvor igennem i slutningen af måneden, når tusindvis af unge rammes på pengepungen. Otte ud af ti jobcenterchefer forventer reaktioner fra frustrerede kontanthjælpsmodtagere. Nogle jobcentre opruster derfor nu med ekstra sikkerhed. Både Socialrådgivernes og HK-Kommunals formand er bekymrede for udviklingen.

Foto: Foto: Dean Francis/Scanpix

ALARMBEREDSKAB Jobcentre og rådhuse i mange kommuner hyrer i disse uger ekstra private vagtværn. Oprustningen på sikkerhedsfronten sker for at beskytte socialrådgivere og sagsbehandlere mod overfald og trusler fra desperate kontanthjælpsmodtagere, der i næste uge for alvor bliver ramt på pengepungen af den nye kontanthjælpsreform.

Den sidste dag i måneden plejer kontanthjælpen at gå ind på kontoen. Men et sted mellem 20.000 og 30.000 unge kontanthjælpsmodtagere vil fredag 31. januar kun få 5.857 kroner brutto. For mange er det næsten en halvering af ydelsen, og den alvor vil først gå op for mange den sidste dag i måneden, mener både jobcenterchefer og sagsbehandlere.  

I en rundspørge, som Ugebrevet A4 har gennemført, erklærer 29 ud af 35 arbejdsmarkedschefer og jobcenterchefer i Danmark – svarende til otte ud af ti - at de forventer reaktioner fra de nye såkaldte uddannelseshjælpsmodtagere, når de ved udgangen af måneden får skåret drastisk i deres ydelse. I alt har 45 arbejdsmarkedschefer og jobcenterchefer deltaget i undersøgelsen.

Næstved ruster sig

Alene i Næstved kommune er 473 kontanthjælpsmodtagere under 30 år blevet visiteret uddannelsesparate, og for dem, der er mellem 25 og 30 år, betyder det, at de går markant ned i ydelse.  Arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune, Kim Serup, er derfor overbevist om, at der kommer voldsomme reaktioner fra frustrerede unge, når de den 31. januar stikker deres hævekort ind pengeautomaten og opdager, at der ikke er gået det sædvanlige beløb ind på kontoen.

»Nogle kontanthjælpsmodtagere har aldrig åbnet det brev, hvor ydelseskontoret informerer dem om, at de nu går ned på uddannelseshjælp, der er væsentlig lavere. Andre har læst det, men vil først for alvor opdage det ved udbetalingsdagen. Og derfor ruster vi os til forskellige former for reaktioner fra mange unge sidst på måneden,« siger Kim Serup.

Ifølge arbejdsmarkedschefen har man i kommunen udarbejdet nogle risikoscenarier for, hvad der sker, når kontanthjælpsreformen for alvor slår igennem ved udgangen af måneden. Både de unge, der nu er visiteret til uddannelseshjælp, og de, der bliver ramt af gensidig forsørgerpligt, vil få den nye virkelighed at føle næste uge.

»Vi forventer, at der vil være nogle udadreagerende borgere. Det kan enten være verbalt eller korporligt eller ligefrem med vold, og derfor tager vi lige nu en række sikkerhedsinitiativer for at beskytte vores medarbejdere,« siger han.

Ekstra vagter fra morgen til aften

I forvejen har Næstved kommune ansat rådhusbetjente og vagter ved skranken på forskellige adresser i byen, hvor ydelserne udbetales eller sagsbehandlerne har kontakt med borgerne. Men i forbindelse med den første udbetaling af de lave ydelser som konsekvens af kontanthjælpsreformen, har kommunen ifølge Kim Serup hyret to til tre ekstra private vagtværn udover de faste vagter.

»Fredag 31. januar samt mandag, tirsdag og onsdag i den efterfølgende uge vil vi være bemandet fra morgen til aften med ekstra vagter. Vi skal tage de nødvendige foranstaltninger for at passe på vores ansatte, for vi ved, at nogle kommer med store overarme, « siger Kim Serup. Han oplyser, at tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter har været med til at træffe beslutningerne om det ekstra beredskab.

Skåner medarbejderne

Også i Køge Kommune forbereder jobcenterchef Bjarne Andersen sig på voldsomme reaktioner fra nogle af de 296 kontanthjælpsmodtagere, som fra nu af er visiteret til uddannelseshjælp.

»Vi har et beredskab klar, når udbetalingen er gennemført, for der kommer givetvis reaktioner. For at skåne vores medarbejdere fra det pres, der kan komme, har vi besluttet, at chefen for vores ungecenter skal være i front og tage imod de kontanthjælpsmodtagere, der har en negativ attitude,« siger han.

Endelig understreger Bjarne Andersen, at der vil være vagter ved skranken på jobcentret, ligesom der er overfaldsalarmer på Ungecentret.

»Sikkerhedsniveauet for vores medarbejdere skal være i orden,« konstaterer han.

Det er også for at være på den sikre side, at socialchef i Aalborg Kommune, Hanne Manata, netop har besluttet at udvide vagtordningen i en periode.

»Udover at vi vil være fuldt bemandet for at svare på de mange spørgsmål, der uundgåeligt vil komme i slutningen af måneden, har vi også udvidet vores aftale med et eksternt vagtfirma i en kort periode,« siger hun.

Socialchefen i Aalborg understreger, at hun ikke ønsker at eskalere nogle konflikter ved at udvide vagtværnet, og at der i Aalborg ikke er nervøse sagsbehandlere, der efterlyser ekstra vagter.

»Men fra ledelsens side vil vi være sikre på, at vores medarbejdere ikke lider overlast. I forvejen er det meget hårdt for dem at skulle fortælle borgere, at de går ned i ydelse. Mange unge bliver voldsomt kede af det, og som medarbejder er det en stor arbejdsmæssig belastning hele tiden at skulle opleve den desperation,« siger Hanne Manata.

Frustrationer ender som trusler

Formand for Socialrådgiverforeningen Majbrit Berlau har fået mange henvendelser fra socialrådgivere, der er bange for deres sikkerhed på grund af kontanthjælpsreformen.

»I efterårets løb har sagsbehandlerne i forbindelse med visiteringen af de unge, oplevet, at nogle har kastet op og været dybt ulykkelige ved udsigten til at gå ned i ydelse. Når borgernes reaktioner er så stærke, er der en overhængende risiko for, at frustrationerne går over i trusler eller vold mod medarbejderne i jobcentrene,« siger hun.

Når kontanthjælpsreformen rammer folk så markant på pengepungen, må man også se i øjnene, at der kommer reaktioner, mener Majbrit Berlau.

»Når mennesker rammes på deres basale behov, nemlig bolig, mad og medicin, risikerer man, at der kommer en voldsom reaktion, der er helt uacceptabel.  Men reaktionen kommer qua den klemte situation, de befinder sig i. Så lader de vreden gå ud over deres socialrådgiver på at trods af, at Socialrådgiverforeningen har advaret om den lave ydelse,« siger hun.

HK’erne står for skud

Også i HK-Kommunal, der organiserer mange sagsbehandlere i landets 94 jobcentre, oplever formanden Bodil Otto, at nogle medlemmer er bekymrede.  

»Sagsbehandlerne er dem, der er nærmest til at tage imod tærsk fra borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det er altid medarbejderne, der står for skud, og lige nu bekymrer de sig for, hvordan folk i afmagt reagerer over for en reform, som de opfatter som dybt uretfærdig, « siger Bodil Otto. 

Ligesom Majbrit Berlau er Bodil Otto glad for, at jobcentercheferne ude i kommunerne lytter til medarbejdernes bekymringer.

»Det er al ære værd, at ledelsen tager det her alvorligt og er opmærksomme på problemerne nu og her,« siger Bodil Otto. Men hun tilføjer, at flere vagter ikke er en holdbar løsning på længere sigt.

Det mener socialrådgivernes formand heller ikke.

»Det er positivt, at jobcentercheferne tager det alvorligt og trapper den synlige sikkerhed op med alarmer og vagtværn. Men problemet er ikke overstået den første februar, og derfor er det vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi på langt sigt arbejder med nedtrapning af konflikter,« siger Majbrit Berlau. 

Socialrådgivernes formand forudser, at der i lang tid frem kommer stærke reaktioner i kølvandet på blandt andet gensidig forsørgerpligt og andre reformer, der rammer folk på deres ydelser. Derfor trænger vi ifølge Majbrit Berlau til en grundlæggende diskussion om, hvordan man som medarbejder i den offentlige sektor lærer at tackle borgere, der reagerer på det, som de opfatter som en urimelig behandling.  

»Der er jo et arsenal af forskellige handlemuligheder, og det behøver ikke kun at være vagtværn. Måske skal vi arbejde med to sagsbehandlere på en sag,« siger hun.

Luksusfælden inspirerer

Ifølge Ugebrevet A4s undersøgelse har seks ud ti kommuner i løbet af efteråret sendt breve ud til unge kontanthjælpsmodtagere for at varsle dem skriftligt om, at de går ned i ydelse. Resten af kommunerne har enten informeret både via brev og på møder om den kommende lave ydelse.

Men uanset om meddelelsen er givet på den ene eller anden måde, vil der komme ekstraordinært mange henvendelser, når reformens konsekvenser for alvor rammer, mener souschefen på Thisted Jobcenter, Lena Sterner.

I modsætning til mange andre kommuner har Thisted Jobcenter ikke hyret ekstra vagter.

»Vi har valgt forklaringens vej. Det betyder, at vi sætter en sagsbehandler ned på ydelseskontoret, så vedkommende kan hjælpe med at forklare, hvorfor ydelsen er gået ned. Og vi har også forstærket vores samarbejde med boligselskaberne i byen, så vi kan give råd om ledige boliger med billigere husleje,« siger hun. Lena Sterner tilføjer, at kontanthjælpsmodtagerne også får tilbudt økonomisk rådgivning.

I Næstved kommune har man inspireret af det populære tv-program ’Luksusfælden’ ansat tidligere bankrådgivere, som fra næste uge kan tilbyde kontanthjælpsmodtagerne hjælp til at få styr på privatøkonomien med den lavere ydelse.

»Borgerne får mulighed for en kortlægning af deres budget og får gode råd og vejledning til, hvordan de kan tilpasse deres privatøkonomi og forbrug til de nye ydelser,« siger arbejdsmarkedschef Kim Serup.

Politikerne må vågne op

Både Socialrådgivernes formand Majbritt Berlau og HK-Kommunals formand Bodil Otto håber, at politikerne i Folketinget vil hæfte sig ved A4’s undersøgelse blandt jobcentercheferne.

»Hvis jeg var politiker på Christiansborg og hørte, at 83 procent af en gruppe adspurgte jobcenterchefer mener, at der kommer reaktioner i kraft af, at borgerne bliver så klemt af kontanthjælpsreformen, så ville jeg spørge mig selv: 'Har vi sat ydelsen for lavt?'« siger Majbrit Berlau.

At opruste med ekstra vagtværn i danske kommuner for at beskytte velfærdssamfundets fortropper er heller ikke noget, som Bodil Otto forbinder med Danmark.   

»Vagtværn er i hvert fald ikke noget, som jeg forbinder med et fintmasket sikkerhedsnet og et dansk velfærdssamfund. Hvis man gennemfører en lovgivning, der er så drastisk uden at være i stand til at forklare borgerne det og få dem til at forstå den, så har vi et problem. Og i hvert fald et tydeligt tegn på, at reformen ikke opleves som retfærdig,« siger hun.