Jobcentre holder ledige i egen andedam

Af

Når en arbejdsløs tilbydes job eller aktivering, foregår det stort set altid kun inden for kommunegrænsen. Ny undersøgelse viser, at mere end otte ud af ti ledige hverken har fået tilbudt job eller aktivering uden for kommunen. LO og DA kritiserer jobcentrene for at mangle udsyn, men kommunerne afviser.

Foto: Foto: Erik Friis, Polfoto.

SELVCENTRERET Fire ud af ti danskere krydser hver dag kommunegrænsen for at komme på arbejde. De ledige derimod skal ikke bevæge sig uden for kommunen. Jobcentrene anviser sjældent arbejdsløse til job eller aktivering på den anden side af kommunegrænsen.

Det viser svarene i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark og Ugebrevet A4 har foretaget blandt 542 personer, der er arbejdsløse lige nu eller har været det inden for det seneste halve år.

Overordnet svarer knap ni ud af ti - 86 procent - at de ikke har fået et job- eller aktiveringstilbud på den anden side af kommunegrænsen i deres ledighedsforløb. Der tegner sig dermed et billede af, at landets 92 jobcentre inddeler arbejdsmarkedet i 92 små enklaver.

Tallene viser også, at knap halvdelen af de ledige i undersøgelsen har været uden job i mere end ni måneder, hvor de efter loven er sikret mindst ét aktiveringstilbud. Alligevel svarer otte ud af ti ledige nej til, at de har fået tilbudt job- eller aktiveringstilbud i en anden kommune end den, de selv bor i.

Andespil giver kommuner gevinst

Andedams-tendensen i kommunerne blev også bekræftet i en undersøgelse i august 2011, hvor Dansk Metal og Ugebrevet A4 spurgte 615 langtidsledige metalarbejdere, om de havde modtaget et tilbud om job uden for kommunen i ledighedsforløbet. Det svarede 86 procent af de adspurgte ’nej’ til.

»Statens økonomiske incitamenter til kommunerne gør, at en kommune kun tænker på at få sine egne ledige i beskæftigelse eller i aktivering. Og da det gælder for alle kommuner, vil man også have en tendens til at henvise folk fra sin egen kommune frem for en ledig fra en anden kommune, som måske har et bedre arbejdsmarkedsmatch,« siger professor i statskundskab på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.

»Det kan selvfølgelig have den uheldige effekt, at en ledig ikke bliver henvist til et job, som vedkommende er kvalificeret til,« siger han og tilføjer, at i den nuværende konjunktursituation er jobcentrene ikke centrale i jobformidlingen af reelle job, men kun i forbindelse med aktiveringsforløb.

’Det skal være mere ambitiøst’

Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for de kommunale jobcentre, der afløste den statslige Arbejdsformidlingen.

Fra begyndelsen kritiserede især fagbevægelsen, at der med de kommunale jobcentre var en fare for, at arbejdsmarkedet ville blive inddelt efter kommunegrænserne. Det ville ødelægge dynamikken og dybest set forringe den lediges muligheder for at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Den kritik gælder stadig. Ifølge leder i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst er kommunerne for uambitiøse på de lediges vegne.

»At 85 procent af de arbejdsløse siger, at de ikke har været i et jobtilbud eller aktiveringstilbud i en anden kommune end deres egen, ligger i forlængelse af de undersøgelser, vi i LO tidligere har lavet. Kommunernes indsats går præcist til kommunegrænsen og så ikke længere. Arbejdsmarkederne i Danmark er dog meget større end den enkelte kommune - en pointe, som vi også har tænkt os at fremføre i trepartsdrøftelserne. Arbejdsmarkedets behov skal mere i fokus. Status quo er for uambitiøst,« påpeger Ejner K. Holst.

Trepart om næste hjørne

Det er lige nu et meget følsomt politisk spørgsmål, hvem der skal organisere beskæftigelsesindsatsen. Spørgsmålet indgår formodentlig i de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.  Der er magt og indflydelse på spil, når man skal finde ud af, om der skal ske en omfordeling af, hvem der tager sig af de ledige. Skal eksempelvis a-kasserne overtage hele ansvaret for dagpengemodtagerne det første halve år, sådan som fagbevægelsen ønsker?

Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke på nuværende tidspunkt ud med, hvad de mener om jobcentrenes fremtid, men chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen peger på, at A4-undersøgelsen viser, at der er noget galt i dag.

»Dette er med til at understøtte en tænkning om, at vi har kommunale arbejdsmarkeder. Jeg havde en forventning om, at man ville kunne operere i et større geografisk felt end her,« siger Jørgen Bang-Petersen og forsætter:

»Jeg forestillede mig, at man med aktiveringstilbuddene ville være mindre tilbøjelige til at komme i en situation, hvor det kun er cirka hver tiende aktivitet, der ligger uden for kommunen.«

Kritikken af andedams-kommuner afvises af Kommunernes Landsforening (KL), der ikke anerkender, at jobcentrene kun anviser ledige til et arbejdsmarked inden for kommunegrænsen.

»Det er en skrøne, og jeg er nødt til at sige, at man får svar, som man spørger. Vi har tal i KL, som viser, at en meget stor del af de job, der bliver givet, bliver givet uden for kommunegrænsen. Der er eksempler som Greve Kommune, der stort set kun giver tilbud uden for kommunegrænsen. Greve har nærmest ikke noget erhvervsliv inden for kommunegrænsen. Så det er helt klart en fordom,« siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Skarpsliber profil

For to uger siden udsendte KL to pressemeddelelser med overskrifter som: ’Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen’, og ’Kommunegrænse er ikke skyld i forskelle i ledighed’. KL henviser også til et notat fra august 2011, hvor 11 jobcentre offentliggjorde statistik, der efter KL’s mening »beviser«, at kommunerne ikke agerer på andedamsmanér.

Eksempelvis, oplyser KL i notatet, pendler 44 procent af borgerne i Brønderslev på arbejde, samtidig med at Brønderslev Kommune sendte 35 procent af de ledige på aktivering i en anden kommune. Aktiveringen følger med andre ord pendlingsmønstrene i landsdelene, og blandt andet derfor er der ifølge KL ikke fugls føde på historien om, at kommunerne kun henviser ledige til job og aktivering inden for kommunegrænsen.

Erik Nielsen understreger yderligere, at landet er i krise, og at de fleste ledige i disse år netop vil opleve, at de overhovedet ikke får tilbudt job nogle steder - dermed får de selvfølgelig heller ikke tilbudt nogle i nabokommunen.

»Denne diskussion er irrelevant. Resultatet bliver, at kommunerne ikke er dygtige til at gå uden for kommunegrænsen. Det er jeg fuldstændig uenig i,« siger Erik Nielsen.

LO-sekretær Ejner K. Holst synes, det er et mærkeligt argument.

»Erik Nielsens udsagn svarer til at sige: ’Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta.’ Fakta er, at vi kan se, der er meget stor forskel mellem de enkelte kommuner, og vi kan tydeligt se, at det med at få skabt job uden for kommunegrænsen, det har man meget forskelligt fokus på,« siger Ejner K. Holst og antyder, at kommunerne skyder med løst krudt:

»Det er klart, at hvis kommunerne fik lavet en redelig undersøgelse af det her, risikerer de, at de ville skulle give os ret. Derfor forstår jeg da godt, de ikke får det ordentligt undersøgt,« siger Ejner K. Holst.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) oplyser, at virksomhederne naturligvis skal have den arbejdskraft stillet til rådighed, som erhvervslivet har brug for.

»Det er ikke et mål i sig selv at vise den ledige hen til job uden for kommunen. Men jobcentrene skal vise de ledige derhen, hvor jobåbningerne er – uanset om det så er inden for eller uden for kommunegrænsen,« skriver Mette Frederiksen i en mail.