Jobcentre har blandet succes med aktivering

Af Vivian Jordansen

Vejen tilbage i fast job er kortere for den arbejdsløse murer i Rebild end for den arbejdsløse blikkenslager i Høje-Taastrup, viser ny undersøgelse. I nogle jobcentre får de ledige nemlig en aktivering, der betyder, at næsten hver anden ledig er i beskæftigelse et halvt år efter aktiveringen er slut. I andre jobcentre er det færre end hver tredje aktiveringsindsats, som fører til beskæftigelse.

Foto: Illustration: Michael Bothager, Scanpix.

AKUT-PAKKE  Det er langt fra sikkert, at aktivering er vejen til et job. Det må tusindvis af ledige landet over sande. Et halvt år efter at de ledige har deltaget i aktivering er færre end fire ud af ti i beskæftigelse. Og i en lang række kommuner er resultaterne endnu dårligere.

Det viser data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database jobindsats.dk, som Ugebrevet A4 har analyseret. De nedslående resultater kommer samtidig med, at regeringen arbejder på højtryk for at skabe en såkaldt akut-pakke, der skal hjælpe de tusindvis af ledige, der er i risiko for at blive ramt hårdt, når deres dagpengeperiode udløber til nytår.

Det præcise indhold af akutpakken er ukendt. Men at aktivering bliver en del af pakken anses som sandsynligt. Og så må de ledige håbe, at netop deres kommune er blandt de bedste til at trylle aktivering om til beskæftigelse.

Ifølge A4’s kortlægning er der nemlig enorme forskelle på kommunernes resultater. I den ene ende af skalaen, lykkes det for Rebild at få 45 procent af de ledige til at være beskæftiget eller i uddannelse et halvt år efter, de har afsluttet aktiveringen. I den anden ende af landet - og succeslisten - er det kun 27,5 procent af de ledige i Høje-Taastrup, der opnår det samme.

På landsplan er det 35,8 procent af de aktiverede ledige, der seks måneder senere er i beskæftigelse. Beregningerne tager udgangspunkt i alle ledige dagpengemodtagere, der i perioden 3.kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 fik en aktiveringsindsats på minimum 21 hverdage i træk. 

Hjælp til selvhjælp

I Rebild mener man, at succesen skal forklares med, at 90-95 procent af de ledige selv finder deres aktiveringssted. Samtidig satser kommunen benhårdt på aktivering i private virksomheder, hvor jobeffekten ofte har vist sig at være bedre end, hvis aktiveringen foregår på en offentlig virksomhed.

 »Vi har et system med hjælp til selvhjælp. De ledige, der har brug for en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, får et lille kursusforløb med tips og gode råd til, hvordan de selv kan finde en virksomhed, der vil og kan give dem et aktiveringstilbud. Det er effektivt,« siger Anne Mette Uttrup Brügge, funktionsleder i Jobcenter Rebild.

Hun oplyser desuden, at jobcentret holder aktiveringen i meget kort snor.

»Vi bevilger som udgangspunkt kun løntilskudsjob i højst tre måneder og følger løbende op. Hvis der er udsigt til fast job med en kortere forlængelse, gør vi det. Ellers er det slut efter tre måneder. Så må den ledige finde et andet sted, der forhåbentlig kan føre til job,« siger Anne Mette Uttrup Brügge.

A4’s gennemgang af jobcentrenes succes med aktiveringen viser, at de tre mest effektive jobcentre alle er jyske. Nummer fire på top 10 listen er jobcenter Sorø med en effektivitetsprocent på 41,8.

»Vi stoler på vores ledige. For de både kan og vil gerne finde et job. Derfor går vi efter kvalitet og ikke kvantitet, og i Sorø satser vi massivt på privat virksomhedsrettet aktivering. Vi går efter målrettede tilbud til de ledige, og ingen får det samme tilbud to gange,« lyder forklaringen på succesen fra Sorøs jobcenterchef, Kaare Pedersen.

Kun tre ud af ti får job efter aktivering

Blandt de ti dårligste jobcentre er der ingen, der formår at få mere end tre ud af ti ledige i job inden for de første seks måneder efter endt aktivering.  På listen over de ti dårligste er der flere københavnske vestegns-kommuner, men det er ikke et ufravigeligt faktum, at der er lav effekt af aktivering på Vestegnen.

Herlev ligger med en effekt på 30 i bunden, men nabokommunerne Ballerup, Furesø, Gladsaxe, København og Rødovre ligger pænt omkring landgennemsnittet på 35. I Herlevs nabokomme Glostrup går det endda meget fint. Med en effekt på 37,9 ligger Glostrup i den bedste tredjedel. Glostrup har endda med en arbejdsløshed på 5,0 procent en højere andel arbejdsløse end Herlev, hvor det er 4,3 procent af arbejdsstyrken, der er ledig.

I Herlev har jobcentret ikke nogen indlysende god forklaring på bundplaceringen. Centret oplyser, at en del af forklaringen kan være, at kommunen tidligere havde hele indsatsen for dagpengemodtagere udlagt til anden aktør, og hverken der eller i jobcenteret var der fokus på at give en virksomhedsrettet aktivering.

Glostrup er stjernen på Vestegnen

I Glostrup er jobcenterchef Claus Oppermann glad for den gode aktiveringseffekt, som han mener, skyldes god borgerservice og grundig sagsbehandling.

»Ledige som kan selv, hjælper vi til selvhjælp med et kærligt puf. For de ledige dagpengemodtagere, der har brug for hjælp, satser vi meget på virksomhedsrettet aktivering,« siger Claus Oppermann.

I Glostrup lader man ikke som i Rebild de ledige om selv at finde aktivering. I Glostrup bruges mange ressourcer og meget tid på det virksomhedsopsøgende arbejde med at skaffe pladser og følge op på virksomhedspraktikker og løntilskudspladser til de ledige.

»Vi presser på over for arbejdsgiverne med at forvandle virksomhedspraktikker og løntilskudsjob til ordinært arbejde. Fire uger i virksomhedspraktik er ofte nok, så burde de fleste arbejdsgivere kunne bestemme sig til en fastansættelse eller ej,« forklarer jobcenterchefen fra Glostrup, der i øvrigt ikke ser med milde øjne på arbejdsgivere, der udnytter aktiveringsordningerne og igen og igen ansætter ledige i løntilskudsjob.

»Hvis vi ser det mønster her i Glostrup, bliver vi noget tilbageholdende i vores samarbejde med den virksomhed,« siger Claus Oppermann.

Jobcenter Hjørring i bunden

I den modsatte ende af landet i Nordjylland viser A4’s tal, at Hjørring er i bunden med en jobeffekt på kun 29,5 procent af aktiveringsindsatsen. Hjørring er omgivet af nabokommunerne Brønderslev og Jammerbugt, der klarer sig langt bedre og over landsgennemsnittet.

Hjørrings tredje nabokommune Frederikshavn præsterer endda en effekt på 38 og ligger dermed i den bedste fjerdedel.  Forklaringen er ikke, at den ene kommune har flere ledige end naboen. Frederikshavn har med en arbejdsløshed på 6,5 procent en lidt højre arbejdsløshed end Hjørring, hvor det er 6,1 procent, der er ledige.

Fra jobcenter Hjørring lyder forklaringen på bundplaceringen, at det skyldes »omstilling«.

»I den periode, der er målt på, var vi i Jobcenter Hjørring på vej gennem en større omstillingsproces, og den slags tager tid. Vi gik fra hovedsageligt at aktivere de ledige med traditionel vejledning hen mod en aktiveringsstrategi, hvor vi mere satser på virksomhedsrettet aktivering,« oplyser jobcenterchef Michael Duus Nielsen.

I Hjørring bliver langt de fleste ledige sendt i løntilskudsjob i kommunens egne virksomheder. I den målte periode var der 714 offentlige løntilskudsjob i Hjørring mod kun 198 tilskudsjob i private virksomheder.  Hos den mere effektive nabo Frederikshavn, ser det anderledes ud. Her var der i perioden 223 pladser i det private og 519 offentlige løntilskudsjob.

»I Hjørring var det en helt bevidst strategi, at vi i omstillingsperioden satsede meget på at udnytte hele vores kvote af offentlige løntilskudspladser.  Sådan er det stadig. Men på længere sigt satser vi på at oprette flere private løntilskudsjob, ligesom vi arbejder bevidst på at skabe flere jobrotationsmuligheder både i det private og i det offentlige,« lyder det fra jobcenterchef Michael Duus Nielsen.

Ulighed i udkantskommuner

En udkantskommune som Haderslev klarer sig elendigt.  Med en jobeffekt på 29,4 procent ligger den sønderjyske kommune fjerde lavest af alle jobcentre. Men det gælder bestemt ikke alle udkantskommuner. Nogle udkantsjobcentre klarer sig fint.

Det gælder blandt andre Frederikshavn og Bornholm, der ligesom Haderslev slås med ledighedsprocenter over landsplan. De tre kommuner har ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens inddeling af kommunerne samme rammevilkår, men når det drejer sig om effekter af aktivering er de bestemt ikke ens.

Med aktiveringseffekter på henholdsvis 38 og 39 procent ligger Frederikshavn og Bornholm langt over Haderslev, der kun klarer at få 29,4 procent af de ledige i job efter aktivering.  Frederikshavn har endda med 6,5 procents arbejdsløshed en langt højre ledighedsprocent end Haderslev med kun 5 procent.

Forskelle i effekt for faggrupper

Landseffekten af aktivering på 35,8 procent dækker ikke kun over store kommunale forskelle. Der er også stor forskel på aktiveringseffekten for forskellige faggrupper.  Effekten for ledige HK’ere er således på landsplan 31,2 procent, men det dækker igen over kæmpe forskelle mellem de enkelte kommuner.   Fra bunden på 15 procent i Nyborg over 21 procent i Lyngby-Tårbæk op til for eksempel København, hvor halvdelen af HK’erne finder beskæftigelse seks måneder efter aktiveringen.

I København klarer 66 procent af de ledige 3F’ere at finde beskæftigelse efter aktivering. Knap 20 kilometer fra Københavns rådhusplads, nemlig i Furesø Kommune, er det ikke så nemt at være arbejdsløs ufaglært.  I den nordsjællandske kommune er det kun 15 procent af 3F’erne, der har fundet beskæftigelse et halvt år efter aktivering.

Privat virksomhedsrettet aktivering er bedst

Generelt viser forskningen, at virksomhedsrettet aktivering er den mest effektive form for aktivering for arbejdsmarkedsparate ledige. Forskningen viser også, at private løntilskudsjob og virksomhedspraktik er det allermest effektive.

I en forskningsrapport fra 2011 om effekter af virksomhedsrettet aktivering fastslår professorerne Michael Rosholm og Michael Svarer, at »deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden, fastholde den efterfølgende beskæftigelse, og har samtidig en positiv effekt på lønindkomsten.«

Om offentlige løntilskudsjob konkluderer de to forskere: »Der er studier – både danske og internationale – der finder, at deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob.«

Thomas Bredgaard, der er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet, fremhæver også den private virksomhedsrettede aktivering som den sandsynligste årsag til den forskellige effekt af kommunernes aktivering.

»Der er forskel på, hvor gode kommunerne er til at løfte indsatsen. De forskelle har altid været der. Og selv om man de senere år med centrale regler og styring er lykkedes med at indsnævre forskellene, så er forskellene der stadig,« siger Thomas Bredgaard.

Thomas Bredgaard mener ikke, at det er synderligt markant med forskelle fra 27,5 procent i bunden til 45 procent i toppen mellem kommunernes aktiveringseffektivitet.

»Tallene viser, at der er variation i kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen. Det giver forskelle i resultaterne, men selv om man kunne standardisere og styre mere fra centralt hold, så er det ikke nødvendigvis vejen frem,« siger Thomas Bredgaard.

Han fremhæver, at bort set fra en vis mængde overvågning og kontrol, bør kommunerne have visse frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold.

»Men der vil altid være brug for at opruste fagligheden i jobcentrene og understøtte større viden om, hvad der virker,« siger arbejdsmarkedsforskeren fra Aalborg Universitet.