Jobcentre døjer stadig med børnesygdomme

Af

Ikke et eneste af de nye jobcentre fungerer optimalt. Og der kan gå lang tid, før de kommer til det. Det viser ny undersøgelse. De primære hindringer for jobcentrenes funktioner knytter sig til it. På længere sigt afhænger jobcentrenes succes af deres evne til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, mener eksperter.

KAOS De 91 nye jobcentre har været ude i sandt stormvejr, siden de ved årsskiftet åbnede dørene for landets arbejdsløse. Fra nær og fjern er kritikken haglet ned over jobcentrene, der, i en tid hvor arbejdsløsheden er rekordlav, er blevet beskyldt for at svigte de tilbageværende ledige og gøre virksomhedernes skrigende mangel på arbejdskraft større.

Og tilsyneladende kommer der heller ikke i dette tilfælde røg, uden der er en brand. I hvert fald indrømmer jobcentercheferne – der om nogen bør vide, hvad status er i landets 91 jobcentre – at tingene langt fra fungerer optimalt. Det fremgår af en rundspørge, som analysebureauet Kaas og Mulvad har lavet for Ugebrevet A4.

Ikke en af de 87 jobcenterchefer, der har deltaget i Ugebrevet A4’s rundspørge, vurderer, at deres jobcenter på nuværende tidspunkt fungerer tip-top. Men her hører enigheden også op. For hvor enkelte chefer angiver, at deres jobcenter fungerer 90 procent optimalt, svarer andre, at deres jobcenter ikke engang kører på halv styrke.

Hvor vidt det dækker over faktiske forskelle i jobcentrenes funktion, eller om det mere har at gøre med den enkelte chefs ærlighed er ikke til at sige. Men det centrale budskab er klart. Der er plads til forbedring.

Det indrømmer kommunal jobcenterchef i Frederikshavn Kommune Bjarne Lynderup Thorsen da også blankt.

»Der er ikke ret meget, som fungerer rigtig godt. Vi er ved at få styr på kontaktsamtalerne med de ledige. Og samarbejdet med virksomhederne begynder også at fungere bedre og bedre. Men der er stadig et godt stykke vej igen, før at vi er oppe i optimale omdrejninger. Skal jeg være helt ærlig, så ligger vores nuværende funktion nok på omkring 70 procent af optimal,« siger han og tilføjer, at det dog også hænger sammen med, at der netop i Frederikshavns jobcenter har været en heftig lederudskiftning.

Konsekvenserne af jobcentrenes manglende topform kan være yderst alvorlige. En lind strøm af undersøgelser har således på det seneste dokumenteret, at jobcentrenes arbejde på en række helt centrale områder ikke har været i orden.

Først påviste Ugebrevet A4, at tre ud af fire ledige ikke er blevet tilbudt et eneste job i løbet af den seneste måned. Siden fulgte tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der slog fast, at blot 4 ud af 91 jobcentre levede op til kravet om, at dagpengemodtagerne kommer til samtale inden for de første tre måneders ledighed. Og endelig offentliggjorde dagbladet Børsen i sidste uge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viste, at aktiveringsindsatsen er blevet betydeligt svækket siden årsskiftet.

En af de vigtigste grunde til, at mange jobcentre endnu ikke er oppe i fulde omdrejninger, er problemer af praktisk karakter.

Ifølge A4’s rundspørge oplever 56 procent af jobcentrene, at der er problemer med at få it-systemerne til at fungere. 34 procent har problemerne med telefonerne. Og 28 procent angiver, at der er lokaleproblemer.

På lidt længere sigt efterspørger cheferne et fælles it-system, der er indrettet på en sådan måde, at man lettere kan sammenligne og dokumentere effekten af den indsats, som jobcentrene gør.

»I øjeblikket er det stort set umuligt at sammenligne på tværs af jobcentrene, da der ikke findes en fælles tilgang til it-platformen og strukturen. Hvis vi fik skabt en fælles standard for it-systemer, så kunne hvert enkelt jobcenter dokumentere, hvad de gør godt, og hvad de gør knap så godt. Det vil gøre det langt lettere at arbejde systematisk med forbedringer af jobcentrenes funktion,« siger Bjarne Lynderup Thorsen fra jobcenter Frederikshavn.

Esben Krabbe Christiansen, der er jobcenterchef i Sønderborg, supplerer:

»Det kan undre mig, at politikerne ikke er fuldstændig vilde og balstyriske for at få plejet deres jobcentre, så de fungerer optimalt og lidt til. For der er utrolig mange penge at spare for hver enkelt borger, der bliver selvforsørgende,« siger han og tilføjer:

»En af årsagerne til politikernes manglende interesse er nok, at vi har meget svært ved at dokumentere effekten af vores indsats, så længe vi ikke har et fælles og velfungerende it-system.«

It- og lokaleproblemer er dog langt fra den eneste hæmsko for, at jobcentrene kommer op i fulde omdrejninger. Ifølge Ugebrevet A4’s rundspørge lider jobcentrene under de selv samme problemer, som de virksomheder, de skal servicere – nemlig arbejdskraftmangel.

Blandt deltagerne i A4’s rundspørge svarer en ud af tre, at de har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med personale.

Beskæftigelseschef i jobcenter Kolding Lasse Kamp fortæller:

»En af de helt store udfordringer lige nu er at få fat i de rigtige medarbejdere, så driften kommer ordentligt op at køre. Og jeg tror, at vi i stadig stigende grad kommer til at se, at jobcentrene kommer til at konkurrere om de bedste medarbejdere.«

På kort sigt bliver konsekvenserne af arbejdskraftmanglen i jobcentrene, at de resterende medarbejdere skal løbe stadig hurtigere for at fylde hullerne i bemandingsskemaet. Men på lang sigt kan det selvfølgelig også komme til at gå ud over den service, som jobcentrene kan tilbyde de arbejdsløse, mener Lasse Kamp.

Et andet problem er de voldsomme administrative krav.

Esben Krabbe Christensen fra jobcenter Sønderborg siger:

»Det er afsindig tungt at skulle leve op til alle de administrative regler, som vi er blevet pålagt. Vi skal bruge uanede mængder af tid på at udfylde blanketter og statistikker. Og det tager tid fra andet vigtigt arbejde, som for eksempel at skabe en god kontakt til virksomhederne.«

Jobcenterchefernes formand Hans Erik Lund Rasmussen har da også tidligere fortalt Ugebrevet A4, at han anser de administrative regler for »håbløse«. Særlig hårdt går det ud over kontanthjælpsmodtagerne, der ofte er længere væk fra arbejdsmarkedet end dagpengemodtagerne og derfor kræver lidt ekstra tid.

Jobcentre i topform inden jul

Et centralt spørgsmål er selvfølgelig, om de nuværende problemer blot er efterveerne efter en turbulent start, eller om de har en mere permanent karakter, som kan trække jobcentrenes funktion ned i mange år fremover.

Spørger man jobcentercheferne, er svaret – måske ikke helt sensationelt – at der inden for en forholdsvis overskuelig periode kommer styr på tingene.

I Ugebrevet A4’s rundspørge angiver en 44 procent af de adspurgte chefer, at deres center vil køre optimalt inden for et halvt år. Den næststørste andel – 28 procent – svarer, at det vil ske inden for et år.

Men det er bare ikke godt nok, mener LO-sekretær Harald Børsting:

»Min tålmodighed er opbrugt den 1. juli. Til den tid skal jobcentrene bare fungere. Det skylder vi virksomhederne og de ledige. Mange af de problemer, som jobcentrene har, er jo af praktisk karakter. Og det burde være på plads for længst,« siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man enig i, at jobcentrene burde være oppe i tempo.

»Undersøgelsen viser jo, at der er nogle jobcentre, som rent faktisk har formået at få tingene til at fungere på nuværende tidspunkt. Derfor kan det undre, at der er så mange, for hvem det ikke er lykkedes. Det kunne tyde på, at nogle jobcentre ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed fra de ansvarlige politikere, eller at man måske har undervurderet opgavens omfang,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA.

Kritikken af jobcentrene møder ikke forståelse hos jobcentercheferne.

»Selvfølgelig skal vi have noget mere rum end det, vi har fået. Det handler ikke kun om at skifte skilte ud. Det handler om en helt ny måde at gøre tingene på. Og det er ikke noget, som man bare gør på en eftermiddag,« siger Bjarne Lynderup Thomsen, jobcenterchef i Frederikshavns Kommune.

Ligesom resten af de chefer, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, er han ikke i tvivl om, at jobcentrene vil blive en gevinst for det danske arbejdsmarked, når børnesygdommene er overstået.

Er kommunale jobcentre fremtiden?

Men hvad mener forskerne? Vil jobcentrene om et års tid vise sig at være til fordel for det danske arbejdsmarked, eller er der en række indbyggede strukturelle problemer forbundet med det nye beskæftigelsessystems opbygning, som gør det svært eller ligefrem umuligt for jobcentrene at mindske ledigheden og arbejdskraftmanglen?

Potentielt set er der nogle helt åbenlyse muligheder for, at de ledige og virksomhederne vil få gavn af den nye opbygning, hvor den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats er samlet, mener professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen.

Han fremhæver, at samlingen af de tidligere medarbejdere fra Arbejdsformidlingen og de kommunale sagsbehandlere under et fælles tag skaber mulighed for en højere grad af samarbejde og fælles udvikling af kompetencer til gavn for de ledige.

»Der kan ligge nogle meget store gevinster i at få samlet arbejdsmarkedsekspertisen – som primært har ligget hos de statslige arbejdsformidlinger – med den socialpolitiske ekspertise, som findes blandt socialrådgiverne i kommunerne,« siger Per Kongshøj Madsen.

Alligevel er han ikke sikker på, at jobcentre bliver en gevinst for det danske arbejdsmarked. Det skyldes først og fremmest, at der ikke længere er den samme regionale orientering i beskæftigelsespolitikken, som der var i det gamle system.

»I det nye system har du 91 jobcentre, der har hver sin lille del af landet at tage sig af. Jeg frygter, at det kan føre til en atomisering af arbejdsmarkedspolitikken, hvor vi får en politik for hvert jobcenter uden hensyntagen til, at det danske arbejdsmarked i praksis ikke er opdelt i 91 små enheder,« siger Per Kongshøj Madsen.

Ingen job over kommunegrænsen

For de ledige kan de små enheder betyde, at de ikke får den rette service. Eksempelvis kan man frygte, at jobcentrene vil få svært ved at hjælpe højtuddannede, der sjældent finder arbejde i deres nærområde. Og det vil selvfølgelig også gå ud over virksomhederne, der ikke vil få de rette medarbejdere.

At der rent faktisk er problemer med arbejdet på tværs af kommunegrænserne understreges af A4’s undersøgelse fra sidste måned. Den viste, at blot 10 procent af de ledige var blevet tilbudt job eller aktivering uden for deres kommunegrænse. Rådighedsreglerne giver ellers mulighed for at anvise job med en daglig transporttid på op til fire timer.

Lektor og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet Mikkel Mailand konkluderer derfor:

»Hvis det nye system skal blive en gevinst for de ledige og virksomhederne, så kræver det, at jobcentrene bliver bedre til at formidle job på tværs af kommunegrænserne.«

Samtidig minder Mikkel Mailand dog også om, at det endnu er for tidligt at fælde den endelige dom over jobcentrene og det nye system.

»Reformer af den her størrelsesorden tager meget lang tid at implementere. Selv om arbejdsmarkedets parter og medierne mener, at det burde være overstået i løbet af nogle måneder, så ved enhver, der har arbejdet med større reformer i den offentlige sektor, at det kan tage meget længere tid.«