BØVLEAUKRATI

Jobcentre bruger mest tid på bureaukrati

Af | @IHoumark

Sagsbehandlerne i jobcentrene bruger 74 procent af deres tid på bureaukrati, og kun 26 procent af tiden på at tale med ledige, viser ny analyse. Ledige føler, at der sjældent er tid til gode samtaler. Regeringen på sin side lover afbureaukratisering i et hidtil uset omfang.

Tre ud af fire arbejdstimer går med blanketter og bureaukrati i jobcentrene

Tre ud af fire arbejdstimer går med blanketter og bureaukrati i jobcentrene

Foto: Jens Dresling, Polfoto

Sagsbehandlerne i jobcentrene har travlt med at udfylde skemaer, følge op på samtaler og gå til møder. Faktisk æder bureaukrati og andre gøremål så meget af sagsbehandlernes tid, at kun 26 procent af tiden går til at tale med arbejdsløse og virksomheder, viser ny analyse. Eksperter og organisationer nærer et forsigtigt håb om, at den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen vil frigive tid til mere kontakt mellem ledige og sagsbehandlere.

To konsulentfirmaer - Quartz+Co og BDO Consulting - har for Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Kommunernes Landsforening analyseret, hvordan tiden bruges i jobcentrene.

Analysen viser, at 26 procent af tiden bruges på direkte kontakt til arbejdsløse og virksomheder. Al den øvrige tid bruges på blandt andet forberedelse af og opfølgning på samtaler, udfyldelse af formularer, interne møder og kaffepauser.

Sådan bruges tiden i jobcentrene
Kilde: Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug, juni 2014. Quartz+Co og BDO Consulting for Beskæftigelsesministeriet, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet.

De ledige kan godt mærke, at sagsbehandlerne ikke har så meget tid til overs til dem. Det fortæller Peder Bæk, som er talsmand for ’Behandl os ordentligt’ – en bevægelse for arbejdsløse.

»Mange ledige oplever, at sagsbehandlerne ikke rigtigt har tid til at tale ordentligt med dem. Det ligger hele tiden i luften, at ’du skal hurtigt igennem’, så den næste arbejdsløse kan komme til,« siger Peder Bæk, og fortsætter:

»Mange føler, at sagsbehandlerne ikke lytter til dem. Og det ville jo være herligt, hvis sagsbehandlerne fik tid til at finde ud af, hvad de arbejdsløse egentlig har brug for, så arbejdsløse ikke bare per automatik bliver sendt i praktik eller i job med løntilskud.«

På den anden side af bordet sidder sagsbehandlerne også ofte og er frustrerede. Det fortæller formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

»Hvis du kun har 10 minutter til en samtale, så er der selvfølgelig grænser for, hvor langt man kan nå. Det ved socialrådgiverne godt, og det frustrerer dem og går deres faglighed på,« siger Majbrit Berlau, og fortsætter:

»Socialrådgiverne har nogle steder alt for mange sager at tage sig af. Og det bliver ikke bedre af, at de ikke bliver målt på kvaliteten af deres samtaler, men målt på om de får udfyldt 37 blanketter korrekt.«

Forsigtig optimisme

Regeringen har netop indgået en aftale med Venstre om de overordnede rammer for en reform af beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at man inden for systemet for de ledige nu »afbureaukratiserer i et omfang, som man nok ikke har set før. Og giver meget mere frihed til den enkelte ledige og den enkelt medarbejder (i jobcentrene, red.).«

Regeringen lægger blandt andet op til, at stive krav i forbindelse med samtaler og aktivering blødes op, og at jobcentrene får større frihed til selv at finde ud af, hvad der virker bedst i forhold til arbejdsløse.

Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau er glad for takterne i regeringens forslag. Men hun er ikke specielt optimistisk og henviser til, at skiftende beskæftigelsesministre før Mette Frederiksen har forsøgt at bremse bureaukratiet.

»Det vil ikke være troværdigt, hvis jeg sagde, at vi nu får gang i afvikling af bureaukrati, så sagsbehandlerne ikke skal bruge så meget tid på at taste oplysninger ind i alverdens systemer,« siger Majbrit Berlau og fortsætter:

»Men jeg håber da, at Mette Frederiksen har modet til at holde fast. Det handler i bund og grund om at vise mere tillid til jobcentrene og de enkelte medarbejdere.«

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Larsen, er heller ikke videre optimistisk, når det gælder om at fjerne bureaukrati.

»Den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg iværksatte kampagnen ’Væk med bøvlet Inger’. Der kom en masse forslag ind, og man begyndte at fjerne regler, men samtidig kom der hele tiden nye til, så man nåede ikke langt,« siger Flemming Larsen, og fortsætter:

»Hele indsatsen for de ledige er et højpolitiseret område, så der kommer hele tiden reformer, som kan gøre det svært at afbureaukratisere.«

Regeringen lægger i sit reformforslag - som Venstre har givet overordnet opbakning til - at kommunerne fremover skal belønnes for deres resultater i form af at få folk i arbejde i stedet for at blive belønnet ud fra proceskrav om eksempelvis samtaler og aktivering.  Den ændring kan få stor betydning, vurderer Flemming Larsen.

»Hidtil har der fra centralt hold – altså fra regering og Folketing – været en høj grad af mistillid til jobcentrene med deraf følgende krav helt ned i detaljen til jobcentrenes arbejde. Hvis man nu begynder at vise jobcentrene større tillid, vil jobcentrene kunne få frigivet tid til samtaler med de ledige,« siger Flemming Larsen.

Jobcentre bærer selv ansvar

Kommunerne har længe råbt op om, at jobcentrenes arbejde er besværligt på grund af meget komplicerede og bureaukratiske regler. Men jobcentrene bærer også selv en del af ansvaret for, at 74 procent af tiden går med alt andet end kontakt til de ledige og virksomhederne. Det mener Lars Larsen, der som konsulent for LG Insight udfører en del arbejde for jobcentre.

»Noget af bureaukratiet skyldes den måde, som jobcentrene tilrettelægger deres arbejde på.  Eksempelvis kan sagsbehandlerne nogle steder ikke sætte ret meget i værk for ledige uden først at spørge deres overordnede. Og der er også eksempler på detaljerede retningslinjer skrevet af jobcentrene selv,« siger Lars Larsen.

Men i Kommunernes Landsforening (KL) mener man bestemt ikke, at jobcentrene selv bidrager bureaukratiet. Det siger Ulrik Petersen, som er chefkonsulent i afdelingen for arbejdsmarked og erhverv i KL.

»Det er ikke vores billede, at man bureaukratiserer i jobcentrene. Det er ikke kommunernes supplerende regler, der står i vejen for øget produktivitet,« siger Ulrik Petersen.

Ifølge den nye analyse er der meget stor forskel på, hvor meget tid det enkelte jobcenter bruger på direkte kontakt til ledige i form af samtaler face to face, telefonsamtaler og e-mails. I en kommune er andelen oppe på 32 procent, mens den i en anden er nede på 18 procent, viser beregninger, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af analysen.

»Det handler meget om ledelsen og organiseringen af arbejdet i jobcentrene. Og så handler det også om, hvor meget fokus, der er på samtaler og opsøgende indsats over for virksomhederne. Det er der stor forskel på fra jobcenter til jobcenter,« konstaterer Lars Larsen fra LG Insight.

Kaffepauser æder tid

Ifølge den nye analyse kan jobcentrene spare mellem 517 og 730 millioner kroner om året, som kan frigive mere tid til for eksempel at tale med ledige og opsøge virksomheder.

I analysen har konsulenterne 30 forslag til forbedringer. Det forslag, som vil kaste den største besparelse af sig – op til 113 millioner kroner om året – er ’normalisering af arbejdstid’.

Forslaget betyder, at cheferne for jobcentrene rundt omkring skal fjerne kaffepauser, som nu er en accepteret del af hverdagen for sagsbehandlerne, men som ikke er aftalt i overenskomsterne.

Men hvis man tror, at man kan effektivisere ved at fjerne kaffepauser, kan man meget vel tage fejl. Det vurderer Lars Larsen, der har drukket mange kopper kaffe sammen med medarbejdere på jobcentre.

»Konsulenterne fra de to analysefirmaer må have slået ørerne fra, hvis de ikke har opdaget, at kaffepauser i jobcentrene i høj grad bruges til faglig snak og udvikling. Den tid er sjældent spildt,« siger Lars Larsen.

Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget om at sløjfe kaffepauser er tåbeligt.

»Der bliver knoklet igennem på jobcentrene, og hvis man vil sygefravær til livs, skal man ikke begynde at fjerne de få åndehuller i hverdagen. Sagsbehandlerne har virkelig brug for de pauser,« siger Majbrit Berlau.

Ingen spareøvelse

Regeringen har slået fast, at den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen ikke er nogen spareøvelse. Nogenlunde samme melding kommer fra KL, når man spørger om, hvordan besparelser i jobcentrene skal bruges.

»Vi ser ikke det her forløb med konsulentrapporten som en spareøvelse. Det handler om at bruge ressourcerne bedre. Det kan så betyde, at der bliver mere tid til samtalerne med de ledige. Og netop flere samtaler vil vi meget gerne, for vi ved, at det virker i forhold til at få ledige i job,« siger Ulrik Petersen fra KL.

I den netop indgåede aftale mellem regeringen og Venstre forventes det, at man på længere sigt kan spare flere milliarder kroner på beskæftigelsesområdet. Det er dog ikke på grund af besparelser, men fordi man forventer færre ledige.

I Skive håber Peder Bæk fra ’Behandl os ordentligt’, at der fremover bliver frigjort tid til de ledige.

»Når arbejdsløse kommer ind til første samtale, burde sagsbehandleren have tid til at holde møde uden fast sluttid. På den måde kunne den arbejdsløse og sagsbehandleren bedre finde ud af, hvad der skal ske. I modsætning til nu hvor mange ledige oplever, at der ikke bliver lyttet til dem,« siger Peder Bæk.

Analysen om jobcentrenes ressourceforbrug kan læses her