Jobbet folk ikke vil væk fra

Af

Tandklinikassistenter, laboranter og arkitekter er de mest trofaste medarbejdere i kommuner og regioner. Ugebrevet A4 har kortlagt de faggrupper, som bliver i deres job i årevis. Medarbejderne er stabile på grund af gode arbejdsvilkår, eller fordi de ikke kan søge væk.

VEDHOLDENDE De fejrer jubilæum på arbejdspladsen og bliver hængende samme sted år efter år efter år. Selv om jobmøllen drejer kraftigt rundt, og 21 procent af medarbejderne i kommuner og regioner forlader jobbet inden for et år, gælder det ikke de trofaste faggrupper.

Størst er smilet hos tandklinikassistenterne, hvor syv procent i løbet af et år siger farvel til arbejdspladsen. Dernæst følger laboranter og miljøpersonale med arkitekterne i hælene. Her bliver hver elvte medarbejder udskiftet, viser en opgørelse fra det Fælleskommunale Løndatakontor.

Har en tandklinikassistent først fået arbejde i kommunen, bliver de ofte til de skal pensioneres, oplyser Lisbeth Kruse Hansen, økonomisk konsulent i Dansk Tandplejerforening.

»Lønnen er ikke høj, men den kommunale tandpleje er spændende og udfordrende. Det private arbejdsmarked er hårdere og mere samlebåndsagtigt,« siger hun.

I kommunerne får tandplejerne blandt andet lov til at undervise i skoler, behandle ældre og børn og holde arrangementer. I det private er jobbet knap så alsidigt. Fokus er på næste person i tandlægestolen, den næste tandrensning, blegning eller operation.

Arkitekterne i kommunerne har også særlige opgaver som byplanlægning og design af større rum, der virker tiltrækkende.

»Arkitekter er vældigt passionerede for deres fag, og nogle vælger bevidst at søge det offentlige, fordi fagområdet interesserer dem,« forklarer Arne Ennegaard Jørgensen, direktør i Arkitektforbundet.

Typisk er arkitekterne samlet på et kontor i kommunen. Vil de skifte job og bevare deres fagområde, skal de køre til en anden kommune.

Specialister i at blive

Radiografer, bioanalytikere og overlæger hører også til de specialiserede og trofaste medarbejdere. På hospitalet er der ofte kun en røntgenafdeling for radiografen, et fagområde for overlægen og den specialiserede bioanalytiker passer bedst ind på en afdeling. Der kan være langt til næste hospital med samme speciale, så folk bliver hængende i jobbet.

»Man bliver og finder sig i lidt mere,« siger Erik Roland, chefkonsulent i Foreningen af Radiografer i Danmark.

Generelt gør krisen det sværere at skifte job. Det mærker håndværkere, bygningskonstruktører og teknisk designere, der bliver i deres trygge offentlige stillinger.

»Det kan godt være, at man ikke er tilfreds med sit job lige for tiden, men hvad skal man skifte til?«

spørger Günter Honnens, forhandlingssekretær i Byggegruppen 3F.

For kommunerne kan det være en fordel at holde på erfarne medarbejdere, men medaljen har sin bagside. Når jobflowet går i stå, kommer der ikke nyt blod på arbejdspladsen. Mange arkitekter, håndværkere og ingeniører i kommunerne nærmer sig pensionsalderen. Ingeniørforeningen forudser massive problemer om få år, når specialisterne trækker sig tilbage samtidig, og kompetencerne forsvinder.

For de trofaste faggrupper er det både godt og skidt, at så få skifter arbejde. På den ene side giver det tryghed, men arbejdspladsen kan også stivne i rutine, mener Lisbeth Kruse Hansen fra Dansk Tandplejerforening.

»Det rusker op i arbejdspladsen, når folk flytter sig. Nye kollegaer giver nye impulser. Det sker sjældent i kommunen, hvor kollegaerne kender hinanden lige så godt som gamle ægtepar.«