Jernbaneforbund kræver politisk sporskifte

Af | @GitteRedder

Lokoførernes forbund holder kongres i den kommende uge, og forbundsformanden vil give ­regeringen klar besked: Den kollektive trafik er truet på lang sigt, hvis arbejdsvilkår ikke forbedres for lokoførerne.

UD AT SE Når transportminister Lars Barfod (K) tropper op som hovedtaler på Dansk Jernbaneforbunds kongres på onsdag, kan ministeren godt belave sig på, at de 105 delegerede lokomotivførere og fagligt aktive vil være mere end skeptiske over for hans tale. Løfter fra VK-regeringen har de fået rigeligt af. Men investeringer i det danske jernbanenet, signalsystem og deres arbejdsmiljø har det derimod skortet på.

Og nu gider Danmarks knap 5.500 lokomotivførere ikke lytte mere, fastslår formand for Jernbaneforbundet Ulrik Salmonsen.

»Der er jo ikke sket markante forbedringer i infrastrukturen de seneste mange år. Hastighedsnedsættelse, forlængede køretider og et signalsystem, der nogle steder stammer helt tilbage fra 1932, presser lokoførerne. I de seneste fire år er vejene favoriseret, og jernbanerne har kun fået 11 procent af investeringerne. Det betyder, at vores trafiksystemer omkring de store byer er ved at bryde sammen. Nogle steder skal passagererne køre med gamle blå kreaturvogne, og det gider ingen,« fastslår Ulrik Salmonsen.

Et klart signal

På kongressen vil han under sloganet »Et klart signal« fremlægge Jernbaneforbundets vision for, hvordan den kollektive trafik skal udbygges. Elektrificering af hovedstrækningerne i dansk jernbanenet og en udskiftning af et forældet og uforsvarligt signalsystem er blandt hovedkravene i forbundets udspil.

»Vi skal have kvalitet i moderne tog, tog til tiden og hyppige afgange,« siger Ulrik Salmonsen og understreger, at det er helt centralt at investere i et velfungerende kollektivt trafiksystem, hvis arbejdsmarkedet skal fungere.

Folk bruger stadig længere tid på at komme på job, fordi tog aflyses på grund af forældede skinner, dårligt signalsystem og mangel på personale. I dag mangler der cirka 80 lokoførere på landsplan, og hvis det skal ændres, kræver det ifølge Jernbaneforbundet en bedre uddannelse og nogle helt andre løn- og arbejdsforhold.

»Lokoførere er udsat for vold og overfald. Siden vores sidste kongres er 210 af vores medlemmer blevet overfaldet på arbejdet. Samtidig slår hver eneste lokofører et menneske ihjel i løbet af sit arbejdsliv. Enten i ulykker ved ubevogtede jernbaneoverskæringer eller ved selvmord. Det er barskt og meget hårdt psykisk at holde til det pres,« lyder det fra Ulrik Salmonsen.

Ikke langt fra bund til top

Med sine godt 5.400 medlemmer er Jernbaneforbundet et af de mindste fagforbund herhjemme. Kun fire LO-forbund er mindre. Men Jernbaneforbundet klager ikke over medlemsflugt, for det er det LO-forbund, der har den højeste organisationsprocent – 99,5 procent. Trods sin lidenhed har forbundet en sund økonomi, blandt andet fordi der ikke er udgifter til drift af lokalafdelinger. Til gengæld kommer formand, næstformænd og faglige sekretærer meget rundt i landet.

»Vores styrke er, at der ikke er langt fra bund til top, og så længe medlemmerne ikke klager over servicen, har vi ingen planer om fusion med større forbund,« fastslår Ulrik Salmonsen.