Jeg er selv mønsterbryder

Af

Helge Sander (V) voksede op på en gård og er blevet videnskabsminister. At hjælpe unge fra ikke-akademikerhjem ind på universiteterne ligger ham derfor særlig stærkt på sinde, og han lægger nu op til at præmiere universiteter med mange sociale mønsterbrydere. Vi har bedt ham uddybe forslaget, som roses politisk, mens Dansk Industri (DI) og mange eksperter er skeptiske.

34 af 35 professorer er fra akademikerhjem. Hvordan synes du selv, det går med regeringens plan om at bryde den sociale arv?

»Jeg finder tendensen så skræmmende, at vi er nødt til at gøre alt, hvad vi formår for at få flere mønsterbrydere. Vi skal måske iværksætte den største indsats i folkeskolen og på gymnasierne, men universiteterne skal også gøre noget.«

Du vil præmiere universiteter, der optager børn af ikke-akademikere. Hvordan?

»Jeg forestiller mig et system, hvor universiteterne får en økonomisk gulerod, hvis de har mange mønsterbrydere blandt de studerende. I stil med den præmiering, der finder sted, hvis universiteterne indgår i EU-samarbejds-programmer. Men jeg er også åben for andre modeller og vil drøfte mulighederne med universiteter, når jeg besøger dem til efteråret.«

Hvad skal universiteterne bruge pengepræmien til? Lokke med ekstra lektiehjælp eller rusture?

»Det kunne jeg ikke drømme om at blande mig i. Det er op til universiteterne, Jeg vil bare skabe opmærksomhed om et problem, der er større, end de fleste forestiller sig.«

Ligger social ulighed dig pludselig på sinde, eller har du bare opdaget, at der mangler forskere?

»Jeg har hele tiden vidst, at der var en social skævhed, men jeg blev for alvor opmærksom på problemets omfang, da vi i januar skulle hylde unge eliteforskere. Tre af de fem var mønsterbrydere, og det var overraskende og fantastisk. Siden har jeg fået tal, der underbygger, at det er svært at bryde den sociale arv, også på universiteterne. Det er et meget alvorligt problem, når vi har brug for alle kloge hoveder for at klare os i globaliseringen.«

Er det realistisk at fjerne den sociale arv med sådan et teknisk snuptag?

»Nej, det tror jeg ikke, men det skal ikke hindre os i at tage fat om problemet. Der er ting, vi skulle have gjort i går, som vi først gør i dag.«

DI er skeptisk over for dit forslag og påpeger, at uligheden starter allerede før skolealderen. Er det ikke lovligt sent at sætte ind, når den sociale arv for længst er cementeret?

»Jo, men det ene udelukker jo ikke det andet. Vi skal også sætte ind i folkeskolen.«

Er positiv særbehandling ikke urimeligt over for studerende fra hjem med studenterhuer og klaver?

»De skal nok klare sig. Det, jeg foreslår, er jo en præmieringsmodel, så der går som sådan ikke noget fra andre.«

Risikerer du ikke at forringe kvaliteten af undervisningen på universiteterne?

»Nej, det er jo ikke en kvoteordning, jeg lægger op til.«

Hvorfor egentlig ikke kvoter?

»Kvoter anvendes i USA, og det er helt urimeligt. Det bliver aldrig i min ministertid.«

Strider positiv særbehandling ikke mod dit liberale grundsyn?

»Slet ikke. Jeg er selv en mønsterbryder. Mine forældre var landmænd, jeg voksede op på en gård og er nu tæt på den akademiske verden. Det vil jeg gerne være med til at gøre muligt for andre. Både fordi det vil være til fordel for den enkelte og samfundet. Og fordi det er rimeligt.«