Jeg ændrer ikke tone

Af

Dansk Folkeparti har fået statsadvokatens ord for, at det er i orden som politiker at sammenligne tørklæder med hagekors og muslimer med nazister, og partiets EU-parlamentariker Mogens Camre undgik tiltale for at sige, at Enhedslistens muslimske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid trænger til psykiatrisk behandling. Vi har spurgt Mogens Camre, hvad afgørelsen betyder for tonen i indvandrerdebatten.

Mogens Camre, betyder statsadvokatens afgørelse frit løb i forhold til at kritisere muslimer?

»Afgørelsen betyder, at væsentlige samfundsproblemer selvfølgelig må diskuteres og omtales, uanset om det vedrører muslimer eller ej. Hvis en dansk folketingskandidat luftede samme synspunkter som Asmaa, ville vi også kritisere dem. Eller hvis nogen fra Folketingets talerstol hævdede, at Holocaust aldrig havde eksisteret.«

Vil det her få dig til at skærpe tonen?

»Man skal naturligvis ikke komme med falske beskyldninger, men ingen kan forhindre mig eller andre i at ytre os om den kendsgerning, at den muslimske indvandring er et stort problem. Og jeg føler ikke behov for at ændre tone. Statsadvokatens afgørelse er fin og klar. Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, som anmeldte os, er et fupcenter, og anmeldelsen var grundløs og i øvrigt meningsløs, fordi Europa-Parlamentet aldrig ville ophæve min immunitet.«

Hvor synes du, grænsen går for politikeres særligt vidtgående ytringsfrihed?

»Man skal naturligvis ikke fornedre og bagtale menne-sker på grund af race, og det har Dansk Folkeparti og jeg selv heller aldrig gjort. Vi angriber muslimer, som har svindlet sig ind i landet eller begår kriminalitet. Og vi fordømmer, når mennesker kommer til Danmark som indvandrere med hatten i hånden og derefter går i gang med at forsøge at nedbryde fundamentale værdier i det samfund, de for-inden har tryglet om lov til at være i.«

Har du en personlig etisk grænse for, hvad du vil sige?

»Man skal ikke dømme nogen, fordi de kommer fra et bestemt land. Jeg har gode venner, der er afrikanere, iranere og sekulære muslimer. Jeg diskuterer kun politik og holdninger.«

Hvorfor siger du så om en politikerkollega, at hun er psykisk syg?

»Det er en fordrejning af sagen, men jeg har undskyldt, at jeg sagde om Asmaa, at hun kunne trænge til psykiatrisk behandling. Det er en diagnose, og jeg er jo ikke læge, så sådan en må jeg ikke stille. Men jeg står ved, at jeg anser det for en vrangforestilling, at hun ikke vil give hånd til mænd, fordi det er syndigt, eller hvad hendes motiv nu er. Det er simpelthen knald i låget, og det har vi både lov og pligt til at påpege, hvis det skal lykkes at få folk til at tilpasse sig vores kultur. I vores kulturkreds ville man også blive betragtet som gal, hvis man i ramme alvor hævdede, at det gav plads i himlen og adgang til 72 jomfruer at sprænge andre mennesker i luften med en bombe.«

Selv politikere skal ytre sig med respekt for menneskerettigheder, herunder retten til beskyttelse mod trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse. Respekterer du det lovkrav?

»Ja, men man skal ikke reagere med tolerance på intolerance, og vi går til angreb med alle lovlige midler, når visse muslimer krænker menneskerettighederne ved at hævde, at mænd er mere værd end kvinder, og at utroskab og homoseksualitet kan straffes med døden.«

Skader du ikke integrationen med så hårdt sprogbrug om muslimer?

»Det er ikke hårdt sprogbrug. Vi gør dem en tjeneste ved at fastslå, at man må rejse hjem, hvis man tror, at Koranen – en lovbog fra det 8. århundrede – er normgivende for det danske samfund.«

Graver I ikke grøfterne mellem etniske danskere og muslimer dybere?

»Jeg graver gerne grøfter og bygger pigtrådshegn over for folk, der holder fast ved sharia lovgivning og tror, at Koranen er lov her.«