Italienere i kamp for tryghed

Af

Millioner af italienere demonstrerer mod Silvio Berlusconi. Ny undersøgelse viser, at italienerne er parate til forandring. De ønsker et arbejdsmarked, der ligner det danske.

Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi bliver måske ufrivilligt ophavsmanden til et det største gennembrud for den danske model for arbejdsmarkedet. Det er ifølge professor Tito Boeri fra Bocconi Universitet i Milano konklusionen på sidste uges store demonstrationer i Italien.

Over 13 millioner italienere deltog i de omfattende protester mod Berlusconis forslag om at gøre det nemmere at fyre italienske arbejdere. Berlusconis hensigt er at få skabt mere dynamik og fleksibilitet på det italienske arbejdsmarked. Og det er de fleste enige om, at der er brug for. En lov fra 1970 giver nemlig domstolene mulighed for at genansætte arbejdere, der er blevet fyret uden god grund. 

Det er på papiret en sympatisk lov, der sikrer den enkelte mod vilkårligheder fra arbejdsgiverne, men loven betyder også, at arbejdsgiverne tænker sig mere end ualmindeligt godt om, inden de ansætter folk. Loven beskytter med andre ord arbejdere, der er ansat, men gør det ekstra svært for mennesker, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, hvilket især vil sige unge og kvinder.

Loven bærer en stor del af ansvaret for, at kun 54 procent af italienerne i den arbejdsduelige alder er i arbejdsstyrken, hvilket er den laveste erhvervsfrekvens i EU. Problemet for Berlusconi er, at italienerne er ualmindelige glade for deres ordning. De forbinder den med social tryghed og retfærdighed. Derfor har kampen mod Berlusconis lovforslag givet fagforeningerne en sjælden kraftig vind i sejlene og gjort dem mere konfrontatoriske over for regeringen, end de egentlig havde planlagt.

Men Tito Boeri har netop foretaget en meningsmåling, der viser, at den italienske befolkning er parat til forandring. Spørger man italienerne, om de foretrækker et system, hvor det er nemt at få et job, men også nemt at blive fyret, i forhold til et arbejdsmarked, hvor det er svært at få et nyt job, men der til gengæld er stor tryghed, vælger langt de fleste det sidste.

Men italienerne vil allerhelst have et system, hvor det er nemt at få et job og nemt at blive fyret – vel og mærke under forudsætning af, at understøttelsen spredes ud til alle, der bliver ramt af arbejdsløshed. Med andre ord en  kopi af det danske understøttelsessystem.

I dagens Italien er det kun arbejdere på de store fabrikker, der er dækket af understøttelse, hvorimod de millioner af arbejdere på små og mellemstore virksomheder fuldstændig mister deres indtægtsgrundlag, hvis de bliver fyret.

»Jeg tror, at der i fagforeningerne er ved at brede sig en forståelse af, at de skal presse Berlusconi til at give indrømmelser på understøttelsen. På den måde vil fagforeningerne også komme i kontakt med de unge italienere, som ellers er ret ligeglade med dem. Og Berlusconi virker, som om han gerne vil have løst konflikten hurtigst muligt,« siger professor Boeri.