It-virksomhed anklages for at tryne fagbevægelsen

Af

De it-ansattes fagforening Prosa og den danske afdeling af it-giganten CSC er røget i totterne på hinanden i overenskomstforhandlingerne. 120 medarbejdere er lockoutet, og Prosa varsler strejker. Nu beskylder Prosa også en af CSC’s advokater for at få penge for at forpurre forhandlingerne.

BLINDGYDE Overenskomstforhandlinger mellem det amerikanske gigantfirma CSC og it-fagforeningen Prosa var, efter flere års optakt, kørt fast. Derfor stoppede CSC i begyndelsen af februar lønudbetalingerne til 120 ansatte og tog deres arbejdscomputere og telefoner. De ansatte var med et slag uønskede på deres egen arbejdsplads.

Det fik i første omgang Prosa til at varsle strejker for 40 ansatte i denne måned, og senere for 400 medarbejdere fra 1. juni.

Nu optrapper Prosa krigen og anklager en navngiven advokat, som repræsenterer CSC i forhandlingerne, for at være en union buster – en person, der bevidst forsøger at minimere fagbevægelsens indflydelse på CSC og dermed ødelægge de konkrete løn- og arbejdsforhandlinger på en af landets største it-arbejdspladser. Begrebet union buster stammer ligesom CSC fra USA og er ikke hidtil set herhjemme.

Den usædvanlige anklage bunder i, at CSC foruden at være repræsenteret af sine egne advokater og en advokat fra brancheorganisationen Dansk Erhverv, også har hyret en advokat fra Kromann Reumert, Jens Lund Mosbek.

Ifølge Prosas næstformand Hanne Lykke Jespersen er det Jens Lund Mosbek, der leder forhandlingerne for CSC-delegationen – men altså med det resultat, at forhandlingerne er gået helt i hårdknude.

»Jeg tror, han er hyret til det job at gøre det umuligt at lave en aftale, ja. Han er professionel og venlig, men han har bare sørget for, at der ikke skete noget,« siger Hanne Lykke Jespersen, der mest af alt anklager CSC-delegationen for ikke at respektere den danske arbejdsmarkedsmodel.

Hun fremhæver, at Jens Lund Mosbek er blevet præsenteret som ekspert i kollektiv ret, og det skulle forklare hans rolle i forhandlingerne. Men hun fastholder – ekspert eller ej – at det samlede billede viser, at CSC med alle midler vil bekæmpe fagbevægelsen.

Ifølge Hanne Lykke Jespersen har CSC eksempelvis gentagne gange ignoreret afgørelser i Arbejdsretten, der traditionelt afgør tvister på arbejdsmarkedet, ligesom virksomheden sidste år blev politianmeldt af Udlændingestyrelsen for at snyde med reglerne for ansættelse af indisk medarbejdere.

»Først går de ind og siger, at de godt vil lave et forlig. Så overholder de det ikke. Så bliver de dømt i Arbejdsretten, så overholder de heller ikke det. De agerer helt i strid med den danske model,c siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun henviser til, at CSC i november sidste år blev stævnet for ikke at respektere en afgørelse i Arbejdsretten fra 23. april 2009 i forbindelse med uenighed om 20 medarbejderes løn. Pointen er, at sagen begyndte i 2004, og det er ifølge Prosa tredje gang, CSC skal møde i Arbejdsretten i den sag. Papirer fra Arbejdsretten bekræfter, at CSC nu er stævnet for tredje gang.

Klædt bedst muligt på

Ugebrevet A4 har i en mail spurgt CSC-direktør Lene Christensen, hvorfor firmaet ikke overholder pålæg fra Arbejdsretten, og det kortfattede skriftlige svar lyder:

»Vi stiller os noget undrende over for sådan en udtalelse fra Prosas side. Udfaldet af de sager, der føres, tolkes i samråd med vores arbejdsgiverorganisatione­r og søges efterlevet til fulde.«

I juni 2009 udløb den gældende overenskomst mellem Prosa og CSC, der blandt andet leverer it-systemer til Skat og politiet. Fire måneder senere brød forhandlingerne sammen og har stort set stået stille indtil januar i år, hvor de blev genoptaget.

Det var ved denne lejlighed, Jens Lund Mosbek blev hyret, og ifølge Lene Christensen, der fører forhandlingerne på vegne af CSC, var det for at sikre, at reglerne overholdes.

»Vi forventede, at forhandlingsforløbet ville blive vanskeligt, da vores krav om markedskonformitet betyder, at Prosa skal give væsentlige indrømmelser, og vi har derfor ønsket at blive klædt bedst muligt på rådgivningsmæssigt,« skriver CSC-direktøren, som henviser til, at forhandlingerne foregår bag lukkede døre, og hun vil derfor ikke uddybe advokatens rolle nærmere.

Det viste sig hurtigt i januar i år, at ledelsen på CSC og Prosas forhandlere stadig lå for langt fra hinanden. Selv om medarbejderne accepterer at gå lidt ned i løn, hævder Prosa, at CSC vil sænke lønnen med helt op til 30 procent.

Den påstand har CSC-toppen dog tidligere afvist, og i det hele taget fremhæver CSC, at virksomheden blot har brug for at være omstillingsparate i en svær situation. Virksomheden definerer sig som en global virksomhed, og derfor ønsker CSC konkurrencedygtige overenskomster, hvilket betyder lavere løn og kortere fratrædelser for medarbejderne.

Men CSC har faktisk tidligere været sat i forbindelse med union buster-fænomenet i Danmark.

En artikel i Børsen sidste år omtaler CSC’s tidligere topchef Ivor Canavan, der forlod virksomheden sidste sommer, og som på et tidspunkt forsøgte »at hente en række union-busters i USA, der skulle hjælpe med at minimere fagforeningens magt i virksomheden …«

Alligevel afviser CSC-direktør Lene Christensen, at Jens Lund Mosbek er en union buster.

»Det er et helt misvisende billede. Ledelsen i CSC har foretaget en grundig analyse af selskabets udfordringer og udarbejdet en række krav, som, vi mener, er nødvendige for at sikre, at CSC bliver konkurrencedygtig. Selve forhandlingerne foregår under ledelse af Dansk Erhverv og med rådgivning fra Kromann Reumert,« oplyser hun.

Tilbage står dog, at forhandlingerne selv i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv betegnes som »helt usædvanlige«. Blandt andet, fordi CSC ret hurtigt spillede ud med lockout-kortet, der efterhånden er et meget sjældent anvendt våben i arbejdskonflikter i Danmark. Men ligesom CSC afviser direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn, at advokat Jens Lund Mosbeks opgave er at forpurre forhandlingerne. Laurits Rønn vil dog ikke nærmere ind på, hvad advokatens rolle er.

»Han er rådgiver til virksomheden. Hvad er problemet med det? Vi er også inde, og CSC’s egne jurister er inde at forhandle. Det her er ikke en fagforeningskamp. Det er et ønske om at kunne konkurrere på markedsvilkår. Et ønske om at kunne påtage sig nye opgaver, men også, hvis man mister opgaverne, at kunne afskedige folk igen. Det vil sige at kunne bevare arbejdspladser i Danmark,« siger Laurits Rønn.

Stærkt bekymrende

Hos modparten, hovedorganisationen FTF, der har Prosa som medlem, er formand Bente Sorgenfrey dog bekymret over det, hun hører fra CSC:

»Det er nye toner på det danske arbejdsmarked. Det har vi ikke været vant til, og vi er stærkt bekymrede. Vi følger konflikten meget tæt og er opmærksomme på, hvilken hjælp CSC’s ledelse bruger udefra for at underminere den danske aftalemodel,« siger Bente Sorgenfrey, der allerede flere gange har orienteret LO’s formand Harald Børsting om situationen.

Hun vil nu samle de tre hovedorganisationer, LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC) for at markere deres utilfredshed med den måde, CSC – i Bente Sorgenfreys øjne – agerer på:

»Jeg kunne forestille mig, vi på et tidspunkt henvender os til CSC’s ledelse og markerer, at det her er noget nyt, og det er vi kritiske overfor. Vi kan se i USA, at det her er alvorligt. Her ser man union busters – eller advokater – rejse rundt og hjælpe til med at skabe splid. Derfor er vi meget opmærksomme på USA lige nu, især hvis det er sådan nogle metoder, der kommer til Danmark,« siger hun.

Sofistikerede metoder

Ifølge professor John Logan, fra Berkeley Universitetet i Californien, kan union buster-fænomenet godt være nået til Danmark. Han har i flere år beskæftiget sig med union busters i USA, men også i Europa, hvor han har været tilknyttet London School of Economics.

»I England har man set sager, hvor Virgin Atlantic og T-Mobile er blevet beskyldt for at hyre union busters, men hvor firmaerne blot har svaret, at de pågældende advokater primært skulle forbedre kommunikationen. Det er naturligvis nonsens. I virkeligheden bruger de nogle meget aggressive og sofistikerede metoder til at skabe splid, og det kan være det, der foregår i Danmark lige nu,« siger han.

John Logan henviser til et af verdens mest kendte union buster-firmaer, amerikanske The Burke Group (TBG), som ifølge sin hjemmeside tilbyder at uddanne og træne ledere og mellemledere til at modgå fagforeninger. TBG kan hjælpe med informationer om, hvad ledelsen kan sige og ikke sige, ligesom man kan få træning i de »teknikker«, fagbevægelsen bruger for at mobilisere medarbejdere.

Hos CSC afviser direktør Lene Christensen, at advokat Jens Lund Mosbek skal ødelægge forhandlingerne, og understreger, at CSC ønsker et konstruktivt samarbejde med alle fagforeninger, i det daglige og i forhandlinger.

Jens Lund Mosbek selv henviser til CSC’s svar i denne sag, men afviser blankt, at han er en union buster.

»Min rolle er ingenlunde så eksotisk, som Prosa vil gøre det til. Jeg er advokat og partner i Kromann Reumert med speciale i løn- og ansættelsesforhold, og det er min rolle at rådgive virksomheder til at få så godt et forhold som muligt til medarbejderne,« siger han og afviser at uddybe sin rolle yderligere.