It-millioner til folkeskolen syltes

Af

En række folkeskoler landet over er havnet i en politisk syltekrukke. De var blevet lovet 500 millioner til forbedring af it i undervisningen, men godt ni måneder senere har skolerne ikke set en eneste krone, selv om der ligger millioner klar til udbetaling. Lærerforeningens formand tvivler på, pengene nogensinde kommer ud til børnene, men undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) garanterer nu, at det sker fra nytår.

Foto: Illustration: Thinkstock

SPILDTID. Godt ni måneder efter, at regeringen første gang lovede 500 millioner kroner til at udvikle it i landets folkeskoler, er der nu skabt usikkerhed om, hvorvidt pengene nogensinde kommer ud til børnene.

VK-regeringen har ellers flere gange fremhævet, at it i folkeskolen er et vigtigt skridt på vejen til at nå målet om, at danske folkeskoleelever i 2020 bliver blandt de dygtigste i verden.

Op til jul sidste år lovede tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) at »øremærke« 500 millioner kroner til at hæve it-standarden i landets folkeskoler.

Pengene ville ministeren hente i regeringens milliardstore teknologifond, ABT-fonden, og både Tina Nedergaard og Undervisningsministeriet vidste, at fonden på dette tidspunkt allerede havde forhåndsgodkendte it-projekter fra op mod ti kommuner liggende. Projekter som kun manglede penge for at blive realiseret.

Trods dette har fonden, her ni måneder senere, endnu ikke bevilget en eneste krone, selv om der, ifølge ABT-fonden, er helt op til 174 millioner kroner, der skulle have været frigivet i foråret.

Aflyste møder

Den gode vilje – og posen med penge - er ellers blevet fremhævet utallige gange af regeringen:

• »It-millioner skal give folkeskolen et løft,« lød overskriften til et interview med undervisningsminister Tina Nedergaard i Børsen 1. marts i år. Og på en stor konference om samme emne, it i folkeskolen, få dage tidligere sagde ministeren:

• »Vi skal have en it-indsats, der rækker fremad. Alle eleverne skal løftes,« og i en pressemeddelelse fremhævede Undervisningsministeriet, at regeringen vil bruge 500 millioner kroner på at forbedre it i folkeskolen.

Ugebrevet A4 har talt med flere ledende embedsmænd i ABT-fonden, der dog ikke vil citeres på grund af den igangværende valgkamp.

De bekræfter, at flere afgørende møder i regeringens økonomiudvalg (ø-udvalget), som definitivt skal blåstemple projekterne, er blevet aflyst, både i foråret, men også efter sommerferien.

Så sent som dagen før Lars Løkke Rasmussen (V) ’trykkede på valgknappen’ – torsdag 25. august - var skoleprojekterne atter på dagsordenen i regeringens ’ø-udvalg’, oplyser ABT-fonden, men igen blev mødet aflyst.

Nu sker der noget

På trods af dette fremhæver regeringens politikere igen og igen, at it i folkeskolen faktisk er et indsatsområde. For få uger siden udsendte undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) en pressemeddelelse med det velkendte budskab:

»Regeringen styrker it i folkeskolen med 500 millioner,« og ministeren fortsatte:

»Nu har regeringen udarbejdet en national strategi og afsat 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen.«

Men der er dog tale om den samme halve milliard kroner, som Tina Nedergaard ’øremærkede’ før jul. Det bekræfter både Undervisningsministeriet og ABT-fonden overfor Ugebrevet A4.

I mellemtiden har ABT-fonden skiftet navn og hedder nu ’Fonden for Velfærdsteknologi’, og af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov fremgår det, at ’Fonden for Velfærdsteknologi’ vil bruge første pose penge, 120 millioner af de i alt 500 millioner kroner, næste år på »øget anvendelse af it i folkeskolen«.

Men selv om pengene således nu er disponeret i regeringens forslag til finanslov gør chefkonsulent Jens A. Møller, Undervisningsministeriet, opmærksom på, at regeringens ’forslag til finanslov’ indtil videre selvsagt kun er et forslag. Ingen ved reelt, hvad der sker efter valget, hvis regeringen eksempelvis skifter farve fra blå til rød.

»Det kan være, der er vendt op og ned på det hele,« siger Jens A. Møller, og situationen får formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til at udtrykke sin fortvivlelse over situationen.

»Man bliver ved at fortælle om de samme penge, og vi har ikke set en krone endnu. Det er stærkt frustrerende for os, fordi folk tror, folkeskolen bliver tilført hundredvis af millioner den ene gang efter den anden, og i realiteten er det nogle helt fiktive penge, vi overhovedet ikke kan se i virkelighedens verden,« siger han.

Dumpet

I fem vestjyske kommuner skaber løfterne om de mange it-millioner kroner også irritation og forbløffelse.

Embedsmænd i Lemvig, Holstebro, Skive, Viborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner har gennem halvandet år brugt en million kroner på at gøre et fælles it-projekt, der integrerer it i folkeskolen, modent til at modtage støtte fra regeringens ABT-fond.

For over et år siden blev projektet prækvalificeret, og senere opfordrede ABT-fonden, i to omgange, kommunerne til at søge penge i fonden.

I foråret lovede fonden et svar i maj-juni i år, uden at der dog kom en afklaring ud af det. Så da Lars Løkke Rasmussen for nylig udskrev valget, modtog de vestjyske kommuner derfor en mail fra ABT-fonden, som oplyste, at afgørelsen atter er udskudt.

»Vi er nu i totalt vildrede, og motivationen er på nulpunktet. Børnene i skolerne kommer ikke til at mærke en begyndende digitalisering i det her skoleår,« siger projektleder Gunnar Nordestgaard, Lemvig Kommune.

»Vi havde det hele klar før sommerferien, men vi har været nødt til at afbryde samarbejdet med skolerne og lærerne på ubestemt tid, fordi vi ikke kan få klar besked, når målet hele tiden ændrer sig. Jeg er kommunal embedsmand, og som sådan afhængig af et godt samarbejde med staten. Men hvis du spørger om min mening om forløbet i denne sag, vil jeg på en skala fra et til ti karakterisere det som dumpet,« siger han.

Tvivlen råder

Lærerformand, Anders Bondo Christensen, er også begyndt at tvivle på, om de 500 it-millioner nogensinde kommer ud i landets klasseværelser:

»Jeg har min tvivl, fordi vi nu har hørt om de penge så mange gange,« siger han og henviser til et notat fra juni i år, der viser, at trods løfter om 500 millioner ekstra til it mister folkeskolen samlet flere penge. Notatet, som Danmarks Lærerforening har fået udarbejdet hos BDO Kommunernes Revision, viser helt overordnet, at udgiften per elev er faldet med 848 kroner fra 2002-2010.

»Alene sidste år blev der gennemført besparelser på 600 millioner i folkeskolen. Så de 500 millioner fylder jo ikke en gang det hul op, som der er sparet væk,« siger Anders Bondo Christensen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, anklager også regeringen for at føre en slingrekurs på skoleområdet, og når undervisningsminister Troels Lund Poulsen to dage før valgets udskrivelse i en pressemeddelelse ’sælger’ de 500 it-millioner kroner til folkeskolen som nye penge, er det i Antorinis øjne mere et valgoplæg end noget andet.

Får hendes parti magten efter den 15. september lover hun, at der stadig skal bruges 500 millioner kroner på it i folkeskolen, og at pengene skal komme fra ABT-fonden.

»Men jeg kan ikke komme det nærmere nu, blandt andet fordi vi vil prioritere pengene anderledes end regeringen,« siger Christine Antorini.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen forsvarer det langsommelige forløb med, at ministeren blev udskiftet 8. marts i år, samt at regeringens digitaliseringsstrategi blev forsinket, fordi regeringen og Kommunernes Landsforening skulle enes om en fælles digitaliseringsstrategi. I forhold til de kommuner, som føler sig klemt i ABT-fonden, er undervisningsministeren dog fortrøstningsfuld:

»Jeg synes faktisk, det her er gået stærkt. Men jeg kan sige til de kommuner, der har søgt, at de får svar i efteråret. Så snart valget er overstået, går vi i gang, nu har vi en køreplan. Så jeg synes ikke, skolerne skal være bekymret. Jeg kan garantere, at pengene kommer ud og rulle i 2012,« siger Troels Lund Poulsen.