IT-milliarder suser forbi folkeskolen

Af

En statslig fond med i alt tre milliarder kroner skal fremover gøre Danmark til et smartere, mere effektivt og højteknologisk samfund. Men selv om statsministeren har sat skolen på fremtidens dagsorden, har ikke et eneste projekt indenfor folkeskolen indtil nu fået støtte.

TEKNOLOGI-ANGST Mens staten og kommunerne i disse dage fattes penge, ligger der en fond i Finansministeriet og skriger på at uddele penge til offentlige projekter, der kan fremtidssikre Danmark.

ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) skal, inden året er omme, have uddelt op til 600 millioner kroner af fondens samlede tre milliarder. På knap 18 måneder er der brugt 378 millioner kroner til 42 projekter. Men på trods af at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i flere omgange har gjort folkeskolen til et af tidens store indsatsområder, er der – trods flere ansøgninger – endnu ikke et eneste skoleprojekt, der er fundet værdigt til at få penge ud af fonden.

Foreløbig er der i stedet givet eksempelvis 120 millioner kroner til et elektronisk medicinkort for alle danskere, 1,5 million kroner til en videobaseret kommunal ’Borgerservice’ og ligeledes en million kroner til en digital selvbetjeningsløsning hos den kommunale tandpleje.

Således har primært sundheds- og ældresektoren og området for offentlig administration været de flittigste pengemodtagere, hvilket får ABT-fonden til, i sin seneste årsrapport, direkte at efterlyse mere kreativitet hos ansøgerne:

»Flere gode projektidéer efterspørges,« lyder overskriften på et afsnit i årsrapporten, hvorefter der suppleres med følgende, slet skjulte, vink med en vognstang:

»Mange borgere er klar til et teknologisk løft på flere områder – ikke mindst på skoleområdet.«

Formanden for fondens bedømmelsesudvalg, Thomas Børner fra Finansministeriet, vurderer, at de ansøgninger, der trods alt har været fra skoleområdet, har været for dårlige.

»Vi har nogle kriterier, projekterne skal leve op til, og det har skoleprojekterne ikke kunnet. Det væsentligste er, at ideen skal være så god, at andre også vil synes, det er godt, når projektet er færdigt, og der har været nogle problemer. Vi siger også, at projektet skal indeholde ny teknologi og nye måder at gøre tingene på, og der har også været problemer,« siger Thomas Børner.

Bredbånd til kontoret

Siden 1980’erne har folkeskolen investeret massivt i it, og ifølge Det Digitale Råd, der i november udgav rapporten ’På sporet af den digitale velfærd’, er Danmark det land i EU, hvor it er mest udbredt i folkeskolen. 95 procent af alle skoler har eksempelvis bredbånd.

Men en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut slog sidste år fast, at it primært bliver brugt til administrativt og organisatorisk arbejde i skolen. Ikke til undervisning.

På en it-konference for fremtidens digitale skole for nylig fremhævede undervisningsminister Tina Nedergaard (V), at regeringen fra 2004-2007 afsatte 495 millioner kroner til at styrke it i undervisningen. Blandt andet er der i perioden indkøbt 150.000 computere.

»I 2008 var vi derfor nede på fire elever per computer i folkeskolen som helhed,« sagde ministeren, som dog klogeligt slog fast, at it i undervisningen står overfor »væsentlige udfordringer«.

Og det er der måske noget om. Ifølge direktør Michael Karvø, Center for Digital Forvaltning, lever danske skolebørn i dag groft sagt i en slags parallelverden til skolen. Børn er fortrolige med computere, mp3-filer, dvd’ere og sociale medier – når de er hjemme. Men når ungerne går ind ad døren til skolen, træder de ind i en verden »af i går«, hvor læreren billedligt talt bruger 10 minutter af en 45 minutters time på at få computerne til at køre. Det gør, at mange skoleledere, på trods af stor lyst, er så frustrerede, at de ikke orker at udvikle fremtidens digitale folkeskole. En velfungerende, velsupporteret internet-opkobling er faktisk et særsyn i den danske folkeskole anno 2010, vurderer Michael Karvø.

»Hvis jeg skal tage den venlige kasket på, har lærere opgivet at bruge it, fordi systemerne ikke kan bruges. Man ville simpelthen ikke byde en normal arbejdsplads de vilkår, der er i skolerne i dag,« siger han.

På Nordvestskolen i Helsingør, der har 700 elever, genkender skoleleder Tommy Sørensen de elendige it-systemer.

»Hvis jeg havde en bil, der satte ud af og til, ville jeg heller ikke turde tage den, hvis jeg skulle nå et fly i lufthavnen,« siger han og efterlyser flere digitale »motorveje« at køre på, når elever og lærere bruger computere.

»I dag er det mange steder som at køre på brosten,« vurderer Tommy Sørensen.

I Helsingør bruger kommunen derfor 120 millioner kroner på en enorm it-satsning.

»Alle elever fra 0. til 6. klasse får snart en notebook (minicomputer, red.), og fra 7. til 9. klasse får eleverne en bærbar pc. Og så er vi i gang med at få alle skolernes trådløse netværk op at køre for alvor. Derefter får vi en it-infrastruktur, så vi kan tage skridtet fuldt ud til at arbejde med en fagdidaktik, der er it-baseret,« siger skolelederen.

I sommerferien installeres 535 smart- boards – en elektronisk tavle, der fungerer som en trykfølsom storskærm til en computer – på alle kommunens skoler. Og i bedste fald er eleverne udstyret med computere fra efteråret.

»Det er unikt, at læreren kan stå ved en interaktiv tavle med sine noter, og bagefter lægge dem ned i en filmappe, som eleverne kan tage frem i en fil om eftermiddagen, når de skal løse opgaverne,« siger Tommy Sørensen.

Det kan godt være, Helsingør Kommune er langt fremme, men skoleverdenen har – trods alt – et altovervejende problem: En psykologisk angst for it’s muligheder i indlæringsprocessen. Det vurder Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark, som har deltaget i flere rådgivende råd og udvalg for regeringen – og også er medlem af det førnævnte Det Digitale Råd.

Microsoft-chefen har i årevis beskæftiget sig med den danske folkeskole, og han forstår ikke, hvorfor skolen er så kasseformet. Hvorfor skal 25 elever stadig sidde i samme klasse og undervises af den samme lærer, når man i erhvervslivet godt kan finde ud af at gå samme vej, selv om folk møder på forskellige tidspunkter og sidder forskellige steder i virksomheden?

»Hvis man kiggede på mere blandet læring, hvor man har større hold, og hvor nogle hold er selvundervist, og andre får mere varig hjælp af lærerne, ville det være mere som den måde, vi alle sammen arbejder på i Danmark,« siger Jørgen Bardenfleth og udtrykker en personlig frustration over det, han med en lidt bred pensel betegner som en alt for tung folkeskole:

»Det tager for lang tid at nå frem til en erkendelse af, hvad it kan gøre for det faglige i undervisningen. Alle vil gerne have børnene til at samarbejde, være kreative problemløsere og være internationale. For jeg taler jo ikke om it for it’s egen skyld. Men der er en ikke-villighed til forandring og en ikke-ledelse, der i stedet burde sige: ’Kom, vi skal den her vej’. Og som følger op.«

Virtuel klasse

Men måske er der håb forude. Til efteråret uddeler ABT-fonden den sidste pulje penge i dette års uddelingsrunde. Et bedømmelsesudvalg mødes i september og indstiller de projekter, som udvalget mener, skal have støtte. Indstillingerne indgår dernæst i de årlige finanslovsforhandlinger, der formentlig er afsluttet til november.

Efter en grovsortering er der 47 projekter tilbage, som samlet koster 232 millioner kroner. Hver syvende af disse projekter vedrører folkeskolen, og én af ansøgerne er Fredericia Kommune, der håber at få ni millioner kroner til et forsøg med virtuel undervisning.

Kommunen var ikke selv opmærksom på ABT-pengetanken, men fik et praj om, at muligheden forelå. Derfra var det bare om at søge til projektet, der indbefatter tre af byens store skoler, og som skal omdanne relativt elementær færdighedstræning indenfor stavning, læsning og regning til ’nye klasser’ på tværs af de tre skoler i projektet.

»Vi forestiller os en mindre lærergruppe, der står for denne færdighedsundervisning. På den måde kan vi frigøre ressourcer, men vi har også øje for, at der forhåbentlig er store pædagogiske gevinster ved at undervise på en anden måde end i dag,« siger digitaliseringschef Mogens Bak Hansen, som erkender, at skolerne i Lillebælts-byen selvfølgelig bruger it, men at det i dag ofte hænger på en enkelt eller to ildsjæle på hver skole.

Fremover skal it ind i en større organisatorisk ramme, og Fredericia vil på den måde forsøge at tage et opgør med det såkaldte ’et-tals-tyranni’, hvor eleverne har et fag i en time ad gangen. Får Fredericia sine ni millioner kroner, starter projektet ved næste skoleårs begyndelse i sommeren 2011.

Paradoksalt nok vurderer direktør Michael Karvø, Center for Digital Forvaltning, at landets 2.100 skoler i det store og hele hurtigt ville kunne tunes ind på en digital fremtid.

»Skoleområdet er faktisk klar. De fleste lærere har allerede en facebook-profil og bruger netbank, og der investeres rundt omkring i smartboards og computere, så det er et forholdsvis modent område i forhold til eksempelvis ældreområdet,« siger Michael Karvø.

Det understøttes af formanden for ABT-fonden, Thomas Børner:

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om de enkelte projekter, men der ligger allerede nu flere ting, der ser spændende ud på folkeskoleområdet.«