IT-fremtiden truer og lokker

Af | @JanBirkemose

Om få år vil den virtuelle fagbevægelse blive en del af dagligdagen for mange medlemmer. En række politiske og demokratiske problemer skal dog først overvindes, før fagforbundene er parate til at trykke på knappen.

18Fagbevægelsen står over for enorme teknologiske udfordringer i de kommende år. Ikke alene giver PLS Rambølls nye undersøgelse bundkarakter til den nuværende brug af IT-teknologien. Men nye tekniske muligheder, der kan revolutionere fagbevægelsen, trænger sig også på. Hvis visionerne får luft under vingerne, kan internettet ideelt set blive det redningsbælte, forbundene får brug for i udfordringen med at holde på medlemmerne. Men der er stadig mange politiske, demokratiske, økonomiske og faglige forhindringer, der skal overvindes, før fagbevægelsen kan træde ind i den nye virtuelle verden.

Eksperter sammenligner værdien af fagbevægelsens hjemmesider med en genstridig ketchupflaske. I øjeblikket kommer der ikke andet end lidt sjatter ud, men inden for de kommende år vil det pludselig vælte ud. Ikke med ketchup, men derimod med et højpotent elektronisk møderum, hvor forbundene kan smelte sammen med de mere og mere kvalitetsbevidste medlemmer.

Hjemmesiderne kan komme til at byde på avancerede værktøjer til medlemmerne, hvor de hurtigt kan beregne deres løn, robotter, der kan vurdere medlemmernes kvalifikationer i forhold til arbejdsgivernes behov, og særlige netværk, hvor medlemmer med fælles faglige, sociale eller politiske interesser kan mødes.

Ydermere kan internettet omdannes til en demokratisk markedsplads, der er stort set uden begrænsninger. Det første internetvalg af en hovedbestyrelse er allerede gennemført, og i løbet af få år kan alle forbund lægge små og store beslutninger ud til medlemmerne. Hvis internettet udvikler sig, som de mest visionære håber, kan den digitale kontakt mellem forbundene og medlemmerne blive så tæt, at de politiske ledelser aldrig vil være i tvivl om, hvad medlemmerne ønsker.

Det store trend er at omdanne de hidtidige klassiske hjemmesider til deciderede virtuelle fagforeninger. Det vil sige et levende møderum, hvor både stort og småt kan ordnes. Medlemmerne skal selv kunne ændre deres personlige data og få indblik i, hvad forbundet eller a-kassen har af oplysninger om dem. Samtidig skal medlemmerne kunne udnytte et utal af kreative robotter, der kan hjælpe medlemmet med at afdække kompetencebehov, udviklingsmuligheder, pensionskrav og jobmuligheder.

Udvikling bag nedrullede gardiner

Samtidig skal der være mulighed for at danne digitale netværk mellem medlemmer med fælles faglige, politiske eller måske sociale interesser. Ved at gå sammen i netværk vil de enkelte medlemmer få større indflydelse, og hvis udviklingen samtidig bakkes op med internetbaserede urafstemninger og høringer, vil hjemmesiderne skabe fundamentale demokratiske forandringer, der vil kunne knytte medlemmerne tættere til forbundene og a-kasserne.

I øjeblikket er et stort antal forbund i fuld gang med at sondere terrænet. Men de fleste foretrækker at gøre det bag nedrullede gardiner. Det skyldes i nogen grad, at forbundene vil lancere nyhederne med pomp og pragt, når de er helt klar til at gå i luften. En anden og mere udbredt begrundelse er dog, at enhver IT-udvikling er politisk følsom.

»Lige nu er vi inde i en modningsfase, hvor pionererne er ude. De politiske ledelser ved godt, hvad der skal gøres, men deres politik er ikke klar. De frygter, at åbningen af diskussionen kan komme til at lægge det hele dødt,« refererer IT-chef Poul Juel Lauridsen, PLS Rambøll, fra en fokusgruppe af a-kasseledere, som rådgivningsfirmaet netop har gennemført.

Modstanden og frygten mod udviklingen kommer især fra lokalafdelinger, der i forvejen er under pres på grund af dårlig økonomi og fusioner. En af lokalafdelingernes største styrker er netop den tætte kontakt med medlemmerne. Hvis den kontakt i stor stil overtages af internettet, bliver lokalafdelingerne endnu mere udsatte.

Men udviklingen mod et mere demokratisk internet rejser også nogle helt fundamentale spørgsmål om fagbevægelsens forhold til demokrati. Internettet er som udgangspunkt fuldstændig fladt i sin demokratiske struktur. Enhver kan surfe rundt og hente nøjagtig de informationer, man har brug for. Hvordan den verden skal mødes med fagbevægelsens hierarkiske opbygning, hvor det repræsentative demokrati sætter klare grænser for, hvem der kan få hvilke oplysninger, er en kilde til voldsomme debatter.

Hierarkiet skal brydes ned

Forbundsformand Kurt H. Jacobsen fra Blik- og Rørarbejderforbundet nikker genkendende til udfordringen. Hans forbund er i gang med at forberede sig til en fremtid, hvor medlemmerne med et password vil kunne logge sig ind til de nye tilbud. Alligevel mener Kurt H. Jacobsen, at forbundet i øjeblikket befinder sig i et vadested.

»Der er ingen tvivl om, at hierarkiet i vores organisation kan blive nødt til at blive brudt ned og lagt ud til medlemmerne. Vi sidder her inde på borgen og administrerer og laver politik, mens vi forsømmer kontakten til medlemmerne. Hvis IT kan skabe bedre kontakt og kommunikation og samtidig frigive nogle ressourcer, vil vi også få bedre mulighed for at komme ud og møde medlemmerne på arbejdspladserne,« siger Kurt H. Jacobsen.

I øjeblikket er det kun omkring 20 procent af forbundets medlemmer, der har adgang til nettet. Det sætter automatisk en bremse på udviklingen. Men Kurt H. Jacobsen er ikke afvisende over for internetafstemninger, når andelen af internetbrugere stiger i forbundet.

»Så er jeg sådan set positiv over for ideen. Men det er også væsentligt, at de fleste af brugerne kan gøre det hjemmefra, så arbejdsgiveren ikke kan lure, hvad medlemmerne for eksempel stemmer til et overenskomstspørgsmål.«

For godt en måned siden luftede forbundsformand Arne Johansen fra Forbundet Træ-Industri-Byg også positive holdninger i Ugebrevet A4 om internet-demokratiet. Han forestiller sig, at medlemmerne skal kunne deltage i både vejledende og afgørende urafstemninger om forskellige spørgsmål via nettet. Blandt andet går han ind for, at forbundsledelsen, og også meget gerne LO-toppen, vælges ved direkte valg, som muligvis kan gennemføres på internettet.
Ugebrevet A4 har fået bekræftet flere steder, at en håndfuld forbund i øjeblikket undersøger mulighederne for at introducere internetafstemninger for deres medlemmer.

Magistrene først på banen

Dansk Magisterforening blev sidste efterår det første fagforbund, der gennemførte et IT-baseret distancevalg. De omkring 22.000 medlemmer kunne vælge mellem telefonen, internettet og almindelige gammeldags valgkort, da hovedbestyrelsens nye medlemmer skulle findes blandt 78 kandidater. Valgdeltagelsen blev med kun 13,6 procent lavere end ved tidligere hovedbestyrelsesvalg. Alligevel betragter foreningen valget som en succes.

»Vi har fået en meget nyttig erfaring og tror på, at vi kan gøre det bedre. Blandt andet skal vores information og timing være bedre. Men valget gjorde det lettere for vores medlemmer – også dem i udlandet – og vi sparede en masse penge til papir og porto,« siger formanden for valgkomitéen, Malte Olsen.

Han oplyser, at foreningen skal diskutere valget på et repræsentantskabsmøde, men også forventer at lade medlemmerne klikke og trykke sig frem til resultatet af en eventuel urafstemning til efteråret.

For at gennemføre afstemningen samarbejdede magisterforeningen med firmaerne Siemens og Aion. Siden valget er Aion blevet kontaktet af flere nysgerrige foreninger, og i dag er firmaet i fuld gang med at forberede distancevalg for tre nye fagforbund. Projektleder Jacob Gyldenkærne forventer derfor, at Aion inden for det næste år har gennemført fire-fem nye valg eller afstemninger.

Men processen er ikke bare et spørgsmål om, at mange organisationer gerne vil være med på beatet og de nyeste IT-løsninger.

»Langt de fleste organisationer skal have ændret deres valgvedtægter. Man kan sige, at demokratiet skal forandres på demokratiets præmisser, og det kan godt tage tid og møde modstand,« siger Jacob Gyldenkærne.

Medlemmer forventer indflydelse

Han oplyser, at der er forskellige motiver for at skifte til internetafstemninger. Dels er der muligheden for at spare papir og mandskab til optælling. Den mest fremherskende dagsorden er dog et ønske om at udnytte enkeltheden ved distancevalg til, at man kan afholde flere afstemninger end tidligere. Jacob Gyldenkærne tror derfor, at man inden for fem til ti år vil opleve langt flere valg i de organisationer, der er gået over til distancevalg.

»Men det kræver, at organisationerne begynder at tænke på en helt ny måde. Det er ikke nok at give medlemmerne mulighed for at stemme. Du er nødt til at motivere dem og klæde dem på til at træffe valgene. Sidst men ikke mindst skal organisationer også være klar til at lytte til medlemmerne, for de forventer jo at få indflydelse.«

Gyldenkærne er overbevist om, at det også vil være med til at holde på medlemmerne og dermed hele foreningens indflydelse, der ofte er afhængig af medlemstallet.

»Kort sagt skal foreningerne til at kommunikere i stedet for at informere. Dialog skal erstatte envejsinformation,« siger Jacob Gyldenkærne.

Ingeniørforeningen i Danmark er sandsynligvis den interesseorganisation, der på nuværende tidspunkt er nået længst med bestræbelserne på at omdanne internettet til fremtiden. Allerede i 2001 blev et 23 sider langt strategipapir politisk godkendt, og i løbet af efteråret forventer forbundet at lancere de første aktiviteter.

Intet kan stoppe internettet

IT-chef Ole Gregersen fortæller, at foreningen helt bevidst valgte at dreje fokus væk fra teknikken og over imod medlemmernes behov, da strategien blev lagt.

»Vi brugte meget tid på at undersøge, hvilke behov brugerne har. Nok handler det om IT, men det er ekstremt vigtigt, at udviklingen er forankret i hele organisationen. Derfor valgte vi også i stor stil at inddrage afdelingerne med medlemskontakt frem for kun at have fokus på teknikken,« siger Ole Gregersen om forarbejdet, der tog trekvart år.

Nu er ingeniørerne i fuld gang med at sætte visionerne på skinner. Udover stribevis af elektroniske serviceydelser vil et af flagskibene være etableringen af diskussions- og nyhedsgrupper for de fagspecifikke grupper, der i forvejen findes i Ingeniørforeningen.

Information om arbejdet i forbundets seks politiske udvalg skal også lægges ud på nettet, og det skal være muligt for medlemmerne at give løbende feedback via diskussionsrum og e-mails til udvalgenes medlemmer.

Flere eksperter mener, at den store udvikling først vil ske om nogle år. Men så kommer det også til at gå stærkt. IT-chef Poul Juel Lauridsen fra PLS Rambøll går så vidt som til at sammenligne med telefonens opfindelse:

»Der spurgte den amerikanske præsident også: Hvem kommer dog nogen siden til at bruge sådan en? Men der er tekniske udviklinger, der er så store, at intet kan stoppe dem. Sådan er det også med internettet.«