IT-branchen skal have kunstigt åndedræt

Af

Ledigheden i IT-branchen stiger og stiger, og arbejdsgivere og fagforbund råber nu vagt i gevær. Politikerne bør fremskynde offentlige IT-investeringer og skabe bedre muligheder for videreuddannelse, hvis ikke de ledige og nyuddannede skal tabes på gulvet.

De gyldne tider i IT-branchen er forbi. Alene i løbet af det seneste halve år har flere af de store firmaer i branchen fyret cirka 4.000 medarbejdere, og flere end seks ud af ti af de datamatikere, der blev færdiguddannede i 2002, er stadig ledige. Både arbejdsgivere og fagforbund beder derfor politikerne om at yde akut hjælp ved blandt andet at fremskynde offentlige IT-investeringer.

»Alle er enige om, at den offentlige sektor skal digitaliseres, borgerne skal have mulighed for selvbetjening over nettet hos offentlige myndigheder, og vi skal have elektroniske sygejournaler. De opgaver skal altså løses, og så kan vi jo lige så godt gøre det nu, hvor vi har de ledige folk til det,« siger Jakob Lyngsø, der er administrerende direktør i IT-Brancheforeningen.
Det synspunkt støttes af både HK/Service og forbundet PROSA, der konkurrerer om at organisere IT-medarbejderne.

»Det er ikke blot en unik chance for den offentlige sektor, men vil samtidig være den allerbedste måde at ruste IT-medarbejderne til, at det igen går opad i branchen. Men fra den nuværende regering har digitaliseringen af den offentlige sektor desværre været langt mere snak end handling,« siger PROSAs formand Peter Ussing.

HK har taget konsekvensen af krisen og inviteret teknologiminister Helge Sander og en stribe IT-ordførere til en høring på torsdag 16. januar. Her har politikerne mulighed for at høre HK’s, virksomhedernes og nogle af de lediges syn på nedgangen i branchen, og hvad der kan gøres ved den.

»Den stigende ledighed er et advarselstegn, som det er på tide at tage alvorligt. Regeringen tror stadig, at det bare går af sig selv i IT-branchen, men det gør det altså bare ikke længere. Derfor er vi nødt til at sadle om og tænke IT mere aktivt ind i erhvervspolitikken,« siger Karin Retvig, formand for HK/Service.

Hun henviser til Sverige, hvor regeringen i efteråret fremlagde en plan, der vil pumpe 3,5 milliarder svenske kroner ind i forskning og udvikling i IT-branchen samt tage særlige hensyn til den ledige IT-arbejdskraft, som blandt andet skal have nemmere ved at komme ind på andre uddannelser. Den svenske IT-minister Ulrica Messing er derfor også inviteret til høringen for at fortælle om den svenske indsats.

Ønsker fleksibel uddannelse

Lettere adgang til videreuddannelse for selvlærte IT-folk og datamatikere og multimediedesignere står også højt på den danske ønskeliste. Disse grupper bliver nemlig hårdest ramt af nedturen, og de er ikke sikret adgang til eller godskrivning af nogle fag på de længerevarende IT-uddannelser på universiteterne og IT-højskolen.

»Det er nødvendigt med et mere fleksibelt uddannelsessystem, så de nyuddannede datamatikere og multimediedesignere ikke havner i en blindgyde. Der skal være bedre mulighed for at kombinere forskellige uddannelser,« siger Karin Retvig.

I IT-branchen er der ikke de store forventninger til, at nedgangen vil vende allerede i 2003. Både HK, PROSA og IT-Brancheforeningen forventer tværtimod, at ledigheden fortsat vil stige. Dels fordi mange af de afskedigede inden for de seneste måneder stadig er i opsigelsesperioden, og dels fordi markedet ikke kan opsuge de mange nyuddannede, som begyndte på uddannelserne i en tid, hvor der var sikker udsigt til faste job og gode lønninger i IT-branchen.

Indtil for et par år siden var branchen nemlig velsignet med en årlig vækst på mere end ti procent gennem en længere årrække, og først i 2001 kom branchen ned på et mere moderat niveau med en vækst på fire procent. Væksten i 2002 er endnu ikke endeligt opgjort, men IT-Brancheforeningen forventer, at den vil ende på cirka to procent.