Isvinteren koster milliarder

Af

Når sneflokkene på anden måned vælter ind over Danmark, rammer det også landets økonomi – på kort og lang sigt. Både kommunerne og statens Vejdirektorat er ramt, men også forsikringsbranchen og byggeriet mærker isvinteren. En ekspert vurderer, at Danmark mister knap en milliard kroner i ’tabt arbejdsfortjeneste’, alene fordi snevejret forsinker os.

KOSTBAR KONG VINTER Det kan godt være, børnene er glade for at kælke, og at naturen fremstår sjældent smuk, når sneen daler ned over marker og træer, men det fjerner ikke fokus fra, at denne vinter bliver usædvanlig kostbar for det danske samfund.

Når den samlede regning på et tidspunkt gøres op, vil forsikringsselskaber have udbetalt ekstra milliarder på skader, der er forårsaget af vintervejret. Byggeriet, der allerede før ’isvinteren’ satte ind før jul, var en branche, som lå og vred sig i en blodpøl, kunne godt undvære flere ugers hård frost – og kommunernes samlede sneregnskab er fordoblet på grund af den sne, der er faldet.

»Normalt siger man, at en vinter koster en milliard kroner i kommunal snerydning og glatførebekæmpelse. Men som vinteren indtil videre er forløbet, forventer jeg, at vi har brugt en milliard ekstra – altså to milliarder kroner. Denne vinter er markant dyrere end de senere år. Det er en situation, der er helt forskellig fra de sidste 10-15 års snevejr,« siger Ib Doktor, formand for landets Kommunale Tekniske Chefforenings trafikfaggruppe, der til daglig er Vej og Park-chef i Fredericia Kommune.

Statens veje er også hårdt ramte, og Vejdirektoratet oplyser, at vinterbudgettet i januar er overskredet med 35-40 millioner kroner.

»Det er længe siden, vi i Danmark har haft et sneberedskab, der starter i december, og som kører uafbrudt indtil nu, hvor vi taler den første uge i februar – med udsigt til endnu en uges kraftig snevejr,« siger Ib Doktor.

Ti procent mere kø

Mens snerydderne har travlt, og kælke og bobslæder fiser ned ad sneklædte bakker, kører samfundet som helhed derimod i et lavere gear end normalt. Og det koster.

For fire år siden konkluderede en rapport fra Teknologirådet, at danskerne ’bruger’ milliarder af kroner på at lave ingenting, mens de holder i kø i trafikken.

Alene på indfaldsvejene i Hovedstadsområdet beløb det sig dengang til 5,7 milliarder kroner, som samfundet gik glip af.

På den baggrund vurderer lektor Jeppe Rich, DTU Transport, nu, at denne vinters snevejr nemt kan koste Danmark 900 millioner kroner på en måned, fordi vi i ugevis må formodes at have brugt – lavt sat – ti procent mere tid på at nå på arbejde.

»Hertil kommer, at der jo også er tabt tid i fragt og gods og i den kollektive trafik, som jo i virkeligheden også skulle regnes med,« siger Jeppe Rich, der understreger, at tallet er et estimat og ikke baseret på konkrete modelberegninger.

Vinteren kaster også lange skygger på den byggesektor, der er så vigtig for dansk økonomis velbefindende.

»Anlægsbranchen ligger fuldstændig stille lige nu. Du kan ikke flytte jord. De afskediger folk eller sætter dem på asfaltkurser eller sådan noget,« siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

I en ny konjunkturanalyse opgør Dansk Byggeri, at aktiviteten i byggeriet i februar er den laveste siden 2. Verdenskrig. Alene nybyggeriet er faldet fra 33.000 nye boliger i 2006 til forventeligt kun 10.000 i år.

De dystre omstændigheder dokumenteres også af nye tal fra Bygge, Anlægs- og Trækartellet (BAT), der viser, at byggefagene er ramt af en eksplosion i antallet af ledige malere, murere og elektrikere fra uge tre sidste år til samme uge i år.

Ledigheden er i perioden steget fra 9,8 procent til 19,7, hvilket svarer til, at 22.293 personer var fuldtidsledige alene indenfor bygge- og anlægssektoren i slutningen af januar.

Hvis disse bygningsarbejdere kommer til at gå ledige i to måneder, koster det samfundet knap 500 millioner kroner bare i dagpenge.

»Vinteren er med til at forværre krisen. Sidste år ved denne tid, var der bedre vejr, og derfor var der dengang mere aktivitet i januar-februar,« vurderer Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Problemet er, at krisen i byggeriet forgrener sig til arkitekter, ingeniører og byggematerialeindustrien.

To milliarder om måneden

Danske forsikringsselskaber sidder formentlig også og kigger på vejrudsigter i denne tid, mens der nervøst foldes hænder til ære for de højere magter.

Alene i 2008 udbetalte branchen nemlig hver eneste måned knap to milliarder kroner i erstatninger indenfor tre specifikke områder: privatforsikringer, personulykkesforsikringer og motorkøretøjsforsikringer.

Denne type forsikringer er ekstra ’hotte’ nu, forudser chefkonsulent i Forsikring og Pension, Christian Skødt – uden at han vil sætte et præcist beløb på summen af de kommende udbetalinger.

»Vi har i år en vinter med så meget vedvarende frost og mange gange mere snefald, så sammenlignet med sidste år vil forsikringsskadetallet blive mere end dobbelt så stort,« siger Christian Skødt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at flere biler bliver mere bulet end på en ’grøn’ vinterdag. Den første snevejrsdag har vi dobbelt så mange buler, og de efterfølgende snedage har vi 10-20 procent flere buler end på normale dage,« vurderer Christian Skødt.

»Du har også alle de her frostsprængte vandrør. Her får vi om vinteren dobbelt så mange henvendelser – både på dem, forsikringsselskaberne dækker, og dem, vi ikke dækker. Og når sneen lægger sig så tungt, som vi har set i år, ser vi også skader på tage, der ikke kan tage trykket. Det er typisk skader på lader i landejendomme og haller, der bryder sammen,« siger Christian Skødt.

Vej-tømmermænd

Men der er også andre problemer end det umiddelbare bøvl ved massivt snevejr.

Denne vinter afslører – og blotlægger om kort tid, når sneen smelter – et gigantisk efterslæb på det danske vejnet. Det erkender flere eksperter.

For at sige det ligeud kunne danske veje godt bruge 15 milliarder kroner lige nu, hvis målet er, at asfalten skal fremstå bare nogenlunde præsentabel.

»Der har i år været rigtig vinter, og dermed bliver både vores kommunale og statslige vejnet udstillet, så man kan se, at der mangler vedligeholdelse. Det ved alle. Vejnettet er meget sårbart overfor en sej vinter. Så kommer hullerne, fordi vandet trænger ned i hullerne og bagefter søger isen opad og udvider hullerne, og så bliver det kørt op, og der kommer store huller i belægningerne,« siger driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen, Vejdirektoratet.

Han påpeger, at staten derfor allerede har bevilget 2,7 milliarder kroner til statsvejene indtil 2013.

»Men en ting er denne vinter. Hvis næste vinter også bliver hård, og den næste igen bliver af samme kaliber, begynder det at kradse,« vurderer Niels Christian Skov Nielsen.

Desværre – for Vejdirektoratet og dermed potentielt statskassen – har de mange huller fået danskerne til at blive opmærksomme på, at vi kan kræve erstatning af Vejdirektoratet, når biler bliver beskadiget i kæmpehuller på danske veje.

En opgørelse viser, at der siden oktober sidste år har været 43 bilister, der har krævet erstatning af Vejdirektoratet. Folk klager over alt fra hjulkapsler, som er smadret, til hele biler, der er blevet beskadiget af at køre på vejene.

Indtil videre har klagerne dog ikke fået held med at hive erstatning ud af Vejdirektoratet. Ifølge Niels Christian Skov Nielsen af den simple årsag, at det er svært at bevise, at bilisten har ’kørt efter forholdene’. Desuden skal Vejdirektoratet tilsvarende have handlet ansvarspådragende – men som Niels Christian Skov Nielsen siger:

»Vejdirektoratet kan jo ikke køre ud og lappe et hul, før vi ved, der er et hul.«

Dermed skyder han en eventuel regning til hjørne, og derfor er det på nuværende tidspunkt usikkert, om der med vinterens sne og is medfølger så mange store huller, at bilisterne fremover får held med erstatningskravene.

Generende skvulp

Men er vinteren slet ikke god for andre end børnene og vintertøjsfabrikan­terne?

Det afhænger som bekendt af øjnene, der ser.

Danmarks Radios P4 satte lytterrekord, da knap 2,5 millioner danskere i tirsdags tunede ind for at høre, hvordan årets værste snestorm i løbet af dagen vandrede fra vest mod øst. Ligesom leverandører af kommunalt vejsalt og firmaer, der sælger vinterdæk, formentlig har den bedste sæson i nyere tid.

Derudover er der også masser af rotter, der mister livet. Især når sneen smelter og løber ned i kloakkerne, hvilket ifølge Dansk Skadedyrsservice fører til mindre risiko for, at smitte bæres rundt, færre køkkener får besøg af rotter og elkabler af forskellig art kan være mindre udsatte end ellers.

Men ellers er alt stort set som det plejer. I hvert fald ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen.

For selv om Danmark er et land, der kun lige med nød og næppe fik positiv vækst i 4. kvartal 2009, og vi derfor stadig må betragtes som værende i en eller anden form for krisetilstand med stigende arbejdsløshed til følge, maner økonomiprofessoren til besindelse.

Det bliver ikke vinteren – trods alt – der kører Danmark ud over afgrunden.

»Hvis man lige ser bort fra kommunekasserne og deres saltning af vejene, er det klart, at vinteren har den konsekvens, at folk ikke kommer frem på arbejde og den slags, men det har sjældent nogen varig effekt. Man kan godt se nogle små blip i tallene, men i det omfang, det har haft nu, er det usandsynligt, man kommer til at se det i BNP-tallene (værdien af Danmarks produktion, red.). Det er snevinteren trods alt ikke voldsom nok til,« beroliger økonomiprofessoren.

»Der er selvfølgelig nogle byggeaktiviteter, man må indstille, fordi der er for meget frost, men typisk vil man kunne indhente det efterfølgende. Ja, faktisk lidt nemmere nu, fordi der er ledige ressourcer. Havde der nu været mangel på byggefolk, var det en helt anden situation. Jeg synes ikke, man kan sige endnu, at vinteren for alvor har ændret dagsordenen. Det er højst et generende lille skvulp,« vurderer Torben M. Andersen.