Islam har fast tag i unge indvandrere

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Muslimsk tro svækkes i indvandrerkredse generelt, men har et stærkt og usvækket greb i den unge generation. Paradoksalt nok findes de meget religiøse især blandt indvandrere født i Danmark. Religionsforsker og politikere med indvandrerbaggrund advarer mod de alvorlige konsekvenser, udviklingen kan få.

Tro Hver tredje flygtning og indvandrer mellem 21 og 30 år i Danmark betegner sig selv som meget religiøs. Dermed er nydanskere i tyverne den aldersgruppe af indvandrere, der er mest religiøse overhovedet. Også selvom mange af dem er født og opvokset i Danmark, har gået på danske folkeskoler og er i gang med danske uddannelser. Cirka 90 procent af dem er troende muslimer.

Det viser en omfattende undersøgelse fra Catinét Research, der har spurgt et repræsentativt udvalg af flygtninge og indvandrere om deres religiøsitet. Undersøgelsen viser, at:

  • Indvandrerne generelt er blevet mindre religiøse de sidste fire år. Alle aldersgrupper, undtaget de 21-30-årige, er mindre religiøse end for fire år siden.
  • Indvandrere født i Danmark er i højere grad meget religiøse end indvandrere født i oprindelseslandet.
  • Somaliere, pakistanere og i nogen grad tyrkere, palæstinensere og libanesere fastholder i højere grad deres religion end ex-jugoslaver og iranere, hvor det store flertal kun er lidt religiøse.
  • Syv ud af ti meget religiøse indvandrere har ingen uddannelse udover folkeskolen. Blandt de mindst religiøse indvandrere har halvdelen en folkeskoleuddannelse og den anden halvdel enten en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Polarisering blandt unge

At de unge bliver mere religiøse end deres forældre er et fænomen, som radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation og etnisk konsulent i Københavns Kommune Manu Sareen oplever i sit arbejde med unge indvandrere.

»Forældre ringer og klager over, at deres børn nu er begyndt at gå med slør,« fortæller han.

Manu Sareen ser også den voksende religiøse bevidsthed hos unge indvandrere, når han er ude at holde foredrag på handelsskoler og gymnasier. Der sker en polarisering blandt unge i
dagens Danmark, som kan udvikle sig til noget farligt, mener han:

»Det handler ikke så meget om religiøsitet, men om at unge indvandrere vil skabe sig en identitet og være med i et fællesskab. De har prøvet majoritetsfællesskabet, men føler, at de er blevet peget ud, uanset hvor de har vendt sig hen. Budskabet med religionen og tørklædet er:

Det kan godt være, I kan vælge os fra på arbejdsmarkedet og diskotekerne, men det her kan I ikke tage fra os!«

»Foreløbig sker magtdemonstrationen på det åndelige plan, men får vi ikke de unge inkluderet i samfundet, kan den udvikle sig til noget, der ikke er særlig sjovt,« siger Manu Sareen.

Det radikale folketingsmedlem Naser Khader, der har arabisk baggrund, er enig:

»Man er naiv, hvis man tror, at de unges optagethed af Islam er ufarlig,« siger han.

Naser Khader ser fænomenet som en udløber af det islamiske ungdomsoprør, som har fundet sted i indvandrernes hjemlande, og som nu bearbejdes i forsøget på at skabe en selvstændig identitet i de vestlige lande. Modsat Vestens ungdomsoprør er det islamiske vendt mod forældrenes slaphed, uvidenhed, konfliktskyhed og mangel på succes.

»Ungdomsoprøret kommer til udtryk ved, at de unge skal være mere muslimske end forældrene, og det er de på en meget voldsom og aggressiv måde,« siger Naser Khader med henvisning til en række danske hjemmesider, hvor ideologiske ledere spreder konfliktskabende budskaber til de unge. For eksempel om, at integration er forræderi.

»Jeg har absolut intet imod, at folk lever fundamentalistisk efter Koranen. Men det er farligt, hvis man blander det sammen med politik og ambitioner om at påvirke andre,« siger Naser Khader.

I ly af religionen

Den voksende religiøsitet opleves helt ned i de små klasser i folkeskolen og beklages af skoleinspektør Lise Egholm på Rådmandsgades Skole, hvor langt størstedelen af børnene kommer fra indvandrermiljøer.

»Det er et tilbageskridt for integrationen og noget, vi må tage hånd om. Nogle gange oplever vi, at børn er mere religiøse end deres forældre, og når børn i de små klasser sværger ved Koranen og nægter at synge, fordi det er i strid med deres tro eller ikke vil svømme under ramadanen, så er det et faresignal, vi skal tage alvorligt. Den slags hørte jeg ikke for ti år siden,« siger hun.

Forklaringen på udviklingen er ifølge Lise Egholm den tiltagende højredrejning i samfundet, der har skærpet tonen over for indvandrerne og fået dem til at søge ly bag religionen.

Det synspunkt er religionshistoriker og lektor ved Syddansk Universitet Tim Jensen enig med hende i.

»De unge muslimers reaktion er forståelig og uundgåelig i betragtning af den retorik, regeringen og især dens støtteparti Dansk Folkeparti anvender. Samtidig har man mistænkeliggjort de unge indvandreres organisationer, som ellers var på vej til at indgå i en dialog med det øvrige samfund på ordentlige vilkår, ved at mistænkeliggøre deres ledere. Og de unge indvandrere har måske ældre søskende, der ikke har fået et job eller deres drømmeuddannelse. Og så er det, at de unge indirekte siger: I kan rende os et vist sted!«

Tim Jensen mener, at man fra dansk og kristen side har spillet de fundamentalistiske kræfters spil ved i den måde, man har omtalt islam på, at prøve at bilde folk ind, at religionen altid er totalitær. Det giver nu bagslag.

»I stedet skulle man have givet statsstøtte til moskeer og begravelsespladser og dermed have støttet moderate religiøse kræfter med signalet: I er ok!« siger han.

Mindre lyst til danske ægtefæller

Debatten om de omstridte arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber har også fået Catinét til at spørge både de unge selv og forældregenerationen om deres syn på kærester og ægteskab. Hovedkonklusionerne er følgende:

  • Kun fire ud af ti indvandrerforældre vil sige ja til, at deres børn vælger en dansk kæreste. Den restriktive indstilling til deres børns valg af ægtefælle er taget til hos indvandrerforældre inden for de seneste par år.
  • Det er især somaliske, irakiske, pakistanske, tyrkiske og libanesiske forældre, der modsætter sig, at deres børn får danske kærester. Næsten alle iranere og eks-jugoslavere svarer, at de gerne ser deres børn få danske kærester.
  • Et flertal på 56 procent af indvandrerforældrene finder det vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn bliver gift med en person med samme religiøse baggrund som dem selv.
  • Blandt de unge indvandrere svarer tæt ved halvdelen, at de godt kunne tænke sig at have en dansk kæreste. Men den positive indstilling til en dansk kæreste falder markant, når spørgsmålet drejer sig om, hvem de helst vil giftes med.
  • Under fem procent vil giftes med en dansker, mens næsten 50 procent vil giftes med en fra samme land som forældrene. Hver femte har intet imod, at de kommer direkte fra hjemlandet i forbindelse med ægteskab.

De unge indvandreres lyst til at blive gift med en dansker er faldet og deres lyst til at blive gift med én fra samme land som forældrene steget tilsvarende i de seneste par år.