Irak bliver dansk guldgrube

Af | @JanBirkemose

Eksportboom til Irak kan inden for de kommende år skabe op mod 4.000 danske arbejdspladser. Det krigshærgede land har brug for alt, og danske virksomheder har allerede udkonkurreret norske og svenske konkurrenter i kampen om genopbygnings- kontrakterne. Den danske deltagelse i krigen er en væsentlig forklaring.

Job Avisoverskrifter om bomber, drab og politisk ustabilitet i Irak vil i de kommende år blive suppleret med historier om dansk eksportsucces og jobboom. Danmarks deltagelse i krigen og et opsigtsvækkende forarbejde betyder, at danske virksomheder inden for få år kan eksportere varer og tjenesteydelser til Irak for mindst to til tre milliarder kroner om året. Det vurderer Danmarks Eksportråd og Dansk Industri over for Ugebrevet A4.

Dermed stryger Irak direkte ind på top 25-listen over de vigtigste danske eksportmarkeder. Før krigen lå Irak blot nummer 84.

Ifølge beregninger fra Dansk Industri vil den kommende eksport, der er større end eksporten til store markedsøkonomier som Indien og Tyrkiet samt mange af de kommende EU-lande, give en effekt på op mod 4.000 danske job. Det er næsten lige så mange, som regeringen forventer, at der kommer ud af de nye skattelettelser og suspension af SP-indbetalingerne.

citationstegnNår der kommer styr på sikkerheden, vil den økonomiske udvikling, der i øjeblikket snegler sig af sted, skyde i vejret med raketfart. Henrik Bendix Nielsen, eksportrådgiver i Basra

Danmarks Eksportråd, der er placeret i Udenrigsministeriet, begrunder de optimistiske eksportprognoser med, at Irak til forskel fra andre forarmede lande har alle nødvendige forudsætninger for økonomisk fremgang.

»Når situationen i Irak stabiliseres, bliver der et betydeligt kommercielt potentiale. Udover at landet har verdens næststørste oliereserve, er befolkningen også veluddannet og vil blive et meget købedygtigt publikum. Hertil kommer, at landet mangler alt og på det nærmeste skal bygges op fra grunden,« siger kontorchef Freddy Svane fra Danmarks Eksportråd.

Også i Dansk Industri ser man lyst på det kommende marked i Irak:

»Irak adskiller sig fra de øvrige lande i regionen. Dels fordi de har store ressourcer, og dels fordi befolkningen er godt uddannet og kendt som Mellemøstens tyskere. En stor del af den handel, Danmark kan få med Irak, bliver vareleverancer, og derfor ligger der mange danske arbejdspladser i udviklingen af Irak,« siger markedschef Peter Bo Andersen fra Dansk Industri.

Ifølge markedsanalyser fra den danske ambassade i Syrien kan eksporten komme fra stort set alle brancher, hvor Danmark traditionelt er langt fremme. Alt fra sundhedsudstyr til landbrugsmaskiner, såsæd og vandrør kan derfor afsættes. På lidt længere sigt også luksusvarer som B&O-fjernsyn og møbler.

Kommerciel angrebsbølge

Der er flere årsager til, at Danmark kan komme til at stå stærkt på det irakiske marked. Inden den første Golf-krig først i 90’erne var landet Danmarks næststørste eksportmarked i Mellemøsten kun overgået af Saudi Arabien. Mange danske virksomheder har derfor stadig et netværk og et renommé i Irak, som kan hjælpe virksomhederne til atter at få foden indenfor.

Mere vigtigt er måske, at den danske stat har været lynhurtig til at reagere på de kommercielle muligheder. Kun to døgn efter USA’s præsident Bush den 2. maj sidste år erklærede sejr, ankom en dansk eksportrådgiver fra Udenrigsministeriet til Bagdad og Basra.

Opgaven var at sondere de kommercielle muligheder for danske virksomheder, og som den internationalt set første repræsentant for en statslig erhvervsfremmeorganisation fik Udenrigsministeriets mand hurtig skabt et godt samarbejde til både irakere og koalitionens nøglepersoner.

Ifølge Freddy Svane fra Danmarks Eksportråd hvilede udsendelsen på en tidlig vurdering, der tog form, allerede da krigen begyndte den 20. marts:

»På det tidspunkt begyndte vi at kigge på, hvilke muligheder der ville opstå efter Saddam Husseins fald. Alle vidste, at der ville blive tale om en kolossal genopbygning, og hvis danske virksomheder skulle deltage i det arbejde, ville det spille en vigtig rolle at have en repræsentant på stedet.«

Efterfølgende arrangerede eksportrådet også den første og største erhvervsdelegation i Irak efter krigen, da repræsentanter fra 28 danske virksomheder i januar 2004 rejste ind i landet under eskorte af danske Irak-styrker.

Sideløbende etablerede Eksportkreditfonden (EKF) med en ekstrabevilling fra Folketinget på en milliard kroner også den første garantiordning for virksomheder, der ønsker at lave forretninger i Irak.

Fonden kategoriserer ellers Irak i klasse syv, som er den mest risikable vurdering. Det betyder normalt, at virksomheder ikke kan forsikre deres handler i fonden, men efter den ekstraordinære bevilling fra Folketinget er principperne brudt. Ifølge administrerende direktør i EKF Lars Kolte er der dog indtil videre kun stillet garantier for 200 millioner kroner.

»Der er ikke ret mange virksomheder, der har benyttet muligheden endnu, men vi forventer en stor aktivitet til efteråret. De danske virksomheder står på grænsen og venter på, at sikkerheden bliver bedre, inden de rykker ind,« siger Lars Kolte.

Krigsdeltagelse giver kontrakter

I første omgang har de danske bestræbelser på at lave forretninger i Irak givet store ordrer i forbindelse med genopbygningen. Hovedparten af opgaverne, der laves for amerikanske penge, er udliciteret til to store amerikanske selskaber: KBR, der skal genopbygge olieindustrien og Bechtel, der står for øvrig infrastruktur. Som underleverandører til de to giganter er det lykkedes for et ukendt antal danske virksomheder at skrive Irak i deres ordrebøger:

»Danske virksomheder har eller vil snart få ordrer for omkring to til tre milliarder kroner i forbindelse med genopbygningen. Det er ganske meget, og da ingen har det helt dækkende billede af situationen, kan tallet endda være lavt sat,« siger Freddy Svane fra Danmarks Eksportråd og erkender samtidig, at Danmarks aktive deltagelse i krigen har haft betydning for virksomhedernes ordrebøger.

»Det er klart, at det er blevet noteret hos de ansvarlige, og at vi har ført det frem. Men det afgørende er, at de danske virksomheder er kendt for at kunne levere varen, uanset hvor svære forholdene er, og at virksomhederne er dygtige til at agere i et internationalt kommercielt miljø,« siger Freddy Svane.

Tomme svenske og norske ordrebøger tyder dog på, at betydningen af den danske krigsdeltagelse er langt større. Både det svenske og norske udenrigsministerium oplyser til A4, at de ikke har kendskab til kontrakter. Og i det norske ministerium er man ikke bleg for at pege på Danmarks parløb med USA i krigen som en del af forklaringen.

»Vi kender ikke til en eneste norsk kontrakt. Der har været kontakter, men ingen kontrakter. Nu var Norge jo ikke med i den militære del af krigen, og derfor er vi kommet ind i landet på et senere tidspunkt end danskerne. Da det tager tid at profilere sig, mener vi, at det er en stor del af forklaringen på forskellen mellem Danmark og Norge,« siger talsmand Eirik Bergesen i Norges udenrigsministerium.

Investering i fremtiden

En af de danske virksomheder i Irak er A.P. Møller, der har overtaget den ene af landets to havne. Dermed er der ingen tvivl om, at A.P. Møller har sikret sig en nøgleposition i det kommende Irak-boom. Men A.P. Møllers områdedirektør i Dubai, Jesper Kjædegaard, mener dog ikke, at der er direkte sammenhæng mellem den danske deltagelse i krigen og det faktum, at A.P. Møller har fået kontrollen over havneanlægget.

»Det var et akut behov for at få gang i en havn, der lå brak, som nok fik amerikanerne til at vælge Mærsk. Navnet og vores ekspertise er de heldigvis bekendte med,« skriver Jesper Kjædegaard i et svar til ugebrevet.

Umiddelbart efter afslutningen af krigshandlingerne i Irak udbrød der på det nærmeste guldfeber i området. Men efter snart et år, hvor terror og kriminalitet har sat dagsordenen i landet, har de fleste useriøse forretningsfolk trukket følehornene til sig. Det kræver hårdt og seriøst arbejde at få del i genopbygningen, og ikke alle virksomheder kan gøre sig håb om at tjene store penge i denne fase.

Til gengæld er det arbejde, der nu lægges i at komme ind i Irak, en investering i fremtiden. Både Dansk Industri og Danmarks Eksportråd  peger på, at det har stor betydning – både for Danmark og for virksomhederne – at få foden indenfor. Derved kan man senere få del i den mere lukrative udbygning og eksport, når Irak er blevet stabiliseret.

Den opfattelse deles også af Henrik Bendix Nielsen, der er eksportrådgiver på det danske generalkonsulat i Kuwait og det nyoprettede handelskontor i Basra i Sydirak:

»Euforien omkring at deltage i genopbygningen har lagt sig. Det gælder ikke bare for danske virksomheder, men for alle. Umiddelbart efter krigens afslutning var der en forventning, om at tingene ville falde til ro, så man kunne komme ud og lave forretninger. Men sikkerheden lader vente på sig, og mange virksomheder har erkendt, at regnbuen ikke umiddelbart ender i en skatkiste i Irak,« siger Henrik Bendix Nielsen fra Basra.

Han siger, at det stadig er meget usikkert og farligt at færdes på egen hånd i Irak. For nylig blev to finske forretningsfolk myrdet og senest drabet på fire civile amerikanere i sidste uge.

Risikoen for udenlandske forretningsfolk er så stor, at man skal påregne at bruge 8.000-10.000 kroner til sikkerhedsfolk om dagen, hvis man skal opholde sig i landet.

Henrik Bendix Nielsen oplyser, at der er en udbredt tro på, at landet bliver roligere, når den nye irakiske ledelse overtager ansvaret for landet den 1. juli. Hvis det betyder ro og mindre kriminalitet, er han sikker på, at usikkerheden vil blive afløst af voldsom økonomisk fremgang.

»Når der kommer styr på sikkerheden, vil den økonomiske udvikling, der i øjeblikket snegler sig af sted, skyde i vejret med raketfart. Derfor er det bestemt ikke urealistisk, at danske virksomheder kan eksportere for tre milliarder kroner eller mere om året. Med 25 millioner mennesker, der mangler alt fra A til Z, er mulighederne enorme,« siger Henrik Bendix Nielsen.