Invitation til studie i billig arbejdskraft

Den danske ambassade i Indien inviterer danske erhvervsfolk på besøg for at fortælle om fordelene ved at flytte opgaver til Indien. Fagforbund kritiserer, at man bruger danske skattekroner på at flytte danske arbejdspladser til udlandet.

Den danske stat medvirker aktivt til at flytte danske arbejdspladser til Indien. I februar 2004 vil en stor delegation af danske virksomhedsledere drage til Indien. De er inviteret af den danske ambassade i New Delhi, som vil fortælle om de mange kontante fordele ved at flytte arbejdsopgaver til Indien.

»Det kan være til fordel for mange danske virksomheder at flytte opgaver til Indien, men de ved simpelthen ikke, hvordan de gør. Og derfor laver vi et fremstød herude. Vi vil simpelthen lave en meget praktisk delegation, hvor virksomhedslederne får en konkret viden om, hvor meget de kan spare, og hvordan de kan gøre det,« siger Ulrik Eversbusch, der er handelsattaché ved den danske ambassade i Indien.

Planen er at besøge danske og udenlandske virksomheder, som allerede har etableret produktion i Indien, og besøge indiske virksomheder, som udfører opgaver – som for eksempel IT-programmering – for danske virksomheder. 

Ambassadens initiativ møder imidlertid hård kritik fra de danske fagforbund, der organiserer IT-medarbejdere.

»Jeg er meget forundret over, at den danske ambassade bruger danske skattekroner til at flytte arbejdspladser fra Danmark. Det er en mærkværdig situation, for den danske stat kan da ikke have en interesse i at flytte danske arbejdspladser,« siger Karin Retvig, formand for HK/Service.

Peter Ussing, formand for IT-fagforeningen Prosa, synes også, at ambassadens fremstød er udtryk for en underlig prioritering fra den danske udenrigstjenestes side:

»Jeg kunne forstå, hvis det var den indiske ambassade i Danmark, der lavede sådan et fremstød. Efter min mening er det slet ikke en opgave for den danske ambassade at medvirke til at flytte danske arbejdspladser til Indien. Den burde koncentrere sig om at øge salget af danske produkter i Indien.«

Service for erhvervslivet

Ulrik Eversbusch medgiver, at det kan virke underligt, at den danske ambassade er arrangør af en tur, som kan medvirke til, at danske arbejdspladser flyttes til udlandet. Men han mener blot, at ambassaden servicerer det danske erhvervsliv på den bedst mulige måde.

»Der var stor interesse fra danske virksomheder for at vide mere om de muligheder, som findes i Indien. Og det er på baggrund af den interesse, vi laver det her fremstød. Jeg vil også gerne understrege, at virksomhederne selv betaler, men de bruger selvfølgelig vores kontaktnet.«

Den danske delegation vil have særligt fokus på det fænomen, der kaldes outsourcing.

Outsourcing betyder, at en dansk virksomhed lader et dansk eller udenlandsk selskab overtage væsentlige aktiviteter fra virksomheden. Indtil videre har de færreste danske virksomheder outsourcet aktiviteter til udenlandske virksomheder, i stedet har de danske virksomheder valgt at oprette et datterselskab eller indgå i et såkaldt joint venture med et lokalt firma. Det har den fordel, at den danske virksomhed henholdsvis helt eller delvist bevarer ejerskabet og kontrollen over dens udenlandske aktiviteter.

Mærsk Data valgte allerede i 1996 at indgå i et joint venture med et indisk IT-firma. Selskabet, som Mærsk Data i dag ejer halvdelen af, beskæftiger 160 medarbejdere i Indien, der blandt andet står for programmeringen af systemer, som forinden er specificeret i Danmark. 

Lønomkostninger i Indien er højest en fjerdedel af de danske, men ifølge informationschef i Mærsk Data Marie-Louise Arnfast var det ikke afgørende for beslutningen om at etablere sig i Indien.

»Det var ikke primært for at spare penge, men fordi der var mangel på IT-medarbejdere i Danmark. At valget faldt på Indien skyldtes primært den store IT-kompetence, der var og er i landet,« siger Marie-Louise Arnfast.

Lavere lønomkostninger har traditionelt været den primære grund til, at danske firmaer flytter deres produktion til udlandet, og det er stadig en af de primære bevæggrunde.

Ifølge administrerende direktør Peter Lund fra Georg Jensen A/S er de danske lønninger medvirkende til, at produktionsomkostningerne i Danmark bliver alt, alt for høje. Georg Jensen har derfor besluttet at flytte dele af sin produktion til Thailand, hvor man i joint venture med en thailandsk partner åbner en virksomhed 1. december. Virksomheden skal stå for produktionen af det kongelige danske porcelæn. Det håndmalede Flora Danica og det muselmalede vil dog fortsat blive produceret i Danmark af uddannede, danske porcelænsmagere. Også produktionen af sko er løntung, fordi sko skal gennem mange hænder, før de ender i æskerne, og det har for mange år siden fået ECCO til at lægge dele af sin produktion i lande, hvor lønningerne er væsentligt lavere. Virksomheden har i dag produktionsselskaber i Indonesien, Thailand, Slovakiet og Portugal med henholdsvis 3.500, 2.110, 800 og 890 medarbejdere.

Men fra både ECCO og Georg Jensen lyder det, at kompetencerne i de respektive lande også har en afgørende betydning for, hvor produktionen lægges.

»Selv om lønnen er afgørende for at lægge en produktion i udlandet, kan man ikke lægge den i hvilket som helst land med lave lønomkostninger. Vi valgte for eksempel Thailand på grund af thailændernes ekspertise og tradition for at lave fodtøj. Det er rigtig gode produktionsfolk, og det er en thailænder, der er øverste chef på stedet,« siger salgsdirektør Søren Steffensen fra ECCO.

Grænser for udflytning

Oprindeligt var det den mere traditionelle produktion, som blev flyttet til udlandet, men i de senere år er flere og flere videnstunge opgaver gået samme vej. I Mærsk Datas tilfælde mener Marie-Louise Arnfast dog stadig, at der er grænser for udflytningen.  

»Alt dét, der går forud for selve programmeringen: Analysen og diskussionen med kunden om, hvad systemet skal kunne, og fastlæggelsen af strukturen og arkitekturen, det foregår her i Danmark. Tilbage er der de klart definerede programmeringsopgaver. Det er vel højst 15 procent af en opgave, vi kan lægge ud – og kun af store opgaver. Resten foregår i Danmark,« siger Marie-Louise Arnfast.