Investeringseventyr koster kommunerne 600 millioner

Af

Spekulation i aktier og obligationer kostede kommunerne 591 millioner kroner sidste år. Det store tab vil i flere kommuner betyde besparelser og ringere service, forudser eksperter. I kommunerne mener man dog ikke, at det store tab vil betyde noget.

GAMBLING Kommunerne regnede med at gøre en god forretning, da de sidste år placerede 3,5 milliarder af borgernes kroner i aktier og obligationer. Men i stedet tabte de 591 millioner kroner. Det viser en opgørelse over kommunernes satsning i investeringsforeninger, som Nationalbanken har foretaget for Ugebrevet A4.

For 591 millioner kroner kunne kommunerne købe adskillige nye folkeskoler eller ansætte 1.000 flere i den offentlige sektor, viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet. I stedet kan flere kommuner nu blive tvunget ud i besparelser.

Over halvdelen af de største kommuner i Danmark har sat penge i aktier. Før 2008 lignede kurserne noget, der blev drevet opad af raketter. Kommunerne drømte om den store gevinst og investerede, men så nødlandede kurserne med et brag. Og til trods for, at kommunerne i løbet af 2008 tabte 343 millioner kroner alene i de aktiebaserede afdelinger, købte de i samme periode aktier for yderligere 87 millioner kroner netto.

»Det springer i øjnene, at kommunerne ikke har lært af at brænde fingrene, men bliver ved med at hælde penge i aktier, når de har tabt penge,« mener Peter Guldager, lektor i Nationaløkonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Nu melder oprydningen sig efter aktiefesten. Og med tømmermændene kommer spørgsmålene: Hvad betyder tabet på 591 millioner kroner for borgerne? Hvilke kommuner bliver tvunget til at spare? Hvorfor har kommunerne investeret i aktier, når de samtidig skylder store summer væk?

Ringere service på vej

I kommuner landet over krydser mange økonomidirektører indtil videre fingre for, at aktiekursen stiger igen, og at de ikke får brug for penge inden da. For kommunerne har definitivt mistet samtlige 591 millioner kroner, hvis de må sælge deres aktier og obligationer og dermed realisere tabet, mens kursen er lav.

»Hvis en kommune står og skal bruge pengene, der er investeret, her og nu, så er det ikke sjovt. Det kan gå ud over serviceniveauet,« konkluderer Martin Paldam, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Samme melding lyder fra Martin Madsen, chefanalytiker i AErådet.

»Tabet bliver et problem for de kommuner, som troede, at de skulle bruge pengene i år. Når kommunerne har tabt, så er der nogle projekter, som man ikke kan føre ud i livet. Det giver et mindre rådighedsbeløb til velfærd,« understreger han.

Nationalbanken ønsker ikke at udpege de kommuner, som har tabt mest på aktienedturen. Men Ugebrevet A4 har foretaget en rundringning til de 10 største kommuner i landet, og den viser, at seks af kommunerne har tabt penge på aktier og obligationer. Værst ser det ud i Odense, der sidste år havnede på et samlet tab på 35-40 millioner kroner. I Slagelse lyder regningen på 13,4 millioner kroner, eller hvad der svarer til 173 kroner per indbygger. Borgmester Lis Tribler (S) tager dog tabet roligt.

»Det betyder ikke alverden for borgerne, for kommunen vil ikke realisere tabet på aktier og obligationer, men vente med at sælge, til kursen er steget.«

Også i Esbjerg, der har investeret 60 millioner kroner i aktier, vil man tålmodigt holde på aktiebeholdningen. Borgmester Johnny Søtrup (V) forsvarer samtidig, at kommunen har sat penge i aktier og ikke kun i de mere sikre obligationer.

»Man kan være så forsigtig, at man stort set ikke får noget afkast på sin investering. Det er begrænset, hvad Esbjerg Kommune har tabt. Vi skal ikke gamble med skatteborgernes penge og har en forsigtig investeringspolitik,« siger han.

Hvis alle kommuner har råd til at vente på, at aktiekursen hæver sig igen, kan det være, at de helt slipper for tabet på over en halv milliard kroner.

»Men der er ingen, der ved, om aktierne har nået bunden endnu. Kommunerne kan beholde aktierne, men det er ikke sikkert, at kursen retter sig i år. Det afhænger af den økonomiske udvikling,« understreger Peter Guldager, lektor i Nationaløkonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Han gør opmærksom på, at 591 millioner kroner i tab ikke er voldsomt i forhold til de årlige skatteindtægter i kommunerne på cirka 180 milliarder.

»Men det er godt, at kommunerne erfarer, at træerne ikke vokser ind i himlen. Placering i aktier skal foretages med større varsomhed end obligationer. Aktier giver ikke et stabilt afkast.«

Aktier for lånte penge

Det er ikke kun rige kommuner, som har haft travlt med at satse på aktier og obligationer gennem investeringsforeninger. Faktisk skylder mange af de investeringsivrige kommuner i forvejen penge væk. For eksempel har Frederiksberg Kommune ifølge de Kommunale Nøgletal en gæld på 28.000 kroner per indbygger, eller hvad der svarer til over 2,5 milliarder. Alligevel har kommunen sat 86 millioner kroner i aktier i stedet for at betale af på gælden. Vejle, Randers og Skanderborg har også købt aktier, samtidig med at kommunerne skylder omkring 20.000 kroner væk per indbygger.

»Man kan undre sig over, at kommunerne har sat penge i investeringsforeninger, når de har gæld, som de kan afdrage på. Det er ikke kommunernes opgave at spekulere, men de har troet, at investeringen var sikker,« mener Bent Greve, professor og forsker i velfærdsstaten på Roskilde Universitetscenter.

Økonomiprofessor Martin Paldam minder om, at aktiekursen svinger op og ned. Sætter kommunerne penge i aktier, bør de derfor tænke langsigtet.

»Hvis en kommune har gæld og alligevel sætter penge i aktier, tyder det på, at investeringen er kortsigtet,« vurderer han.

Spekulation i renten

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) vælger mange kommuner at beholde de penge, de ellers kunne bruge på afdrag af gælden, så de har en kassebeholdning at investere med.

»Hvis investeringsbeviser giver et større afkast end de renter, kommunen skal betale af på lånet, scorer kommunerne en gevinst,« forklarer Jens Bjørn Christiansen, afdelingschef i KL’s økonomiske sekretariat.

Nogle kommuner er så velhavende, at de ligefrem har råd til at betale for eksempel nye skoler eller ældreboliger kontant, men alligevel foretrækker at låne til nybyggeri. Det giver kommunerne frihed at have pengene i hånden, siger Jens Bjørn Christiansen – også selv om det er lånte penge.

Den vurdering er Slagelses borgmester Lis Tribler (S) enig i.

»Hvis Slagelse udelukkende gik efter at afdrage på gælden, kunne der opstå et problem, hvis man gerne ville optage et nyt lån og investere senere. Lovgivningen er strammet over for kommunerne, så det er begrænset, hvad vi må låne til. Når Slagelse laver en lille bank for sig selv, har vi mulighed for selv at disponere over midlerne.«

Kommunerne bliver presset

Da aktiekurserne rasede i vejret, var der belønning til de investeringsivrige kommuner, som satsede på ikke at afdrage gæld og i stedet købte aktier gennem investeringsforeninger. I dag kan forsigtige jyske kommuner såsom Silkeborg, Viborg, Aalborg og Århus glæde sig over, at ingen af deres skattekroner var placeret i aktier, men til gengæld stod i obligationer, som gav et fint afkast.

»Viborg har haft en forsigtig og tilbageholdende strategi, som har været gunstig. Vi har ikke ønsket at spænde buen ekstremt meget. Det ville være ærgerligt, hvis der ikke stod så meget på bankbogen, når der var behov for pengene,« konstaterer økonomidirektør Ole Henriksen.

Og behov for pengene bliver der. Verden taler om økonomisk nedtur, og ingen ved, hvornår kurserne på aktier igen letter. Krisen smitter også af på kommunernes økonomi, konstaterer Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter.

»De næste år stiger ledigheden, og skatteindtægterne falder. Det sætter pres på kommunernes økonomi, og budgettet for 2010 bliver meget stramt, med mindre staten vil pumpe penge ud til kommunerne. Kommunerne kan så vælge, om skatten skal hæves, eller om de vil forringe servicen. I den situation kommer kommunerne til at savne de penge, som foreløbig er tabt i investeringsforeninger.«