INTERVIEW

’Intet er bedre end litteraturen til at fange den politiske fremtid’

Af

Identitetssøgen, klimaspørgsmål og terror er tre af de helt store temaer i nutidens politiske litteratur. Og dermed viser litteraturen endnu en gang, at den er en vigtig kritisk stemme i samfundsdebatten, mener chefredaktør for Litteratursiden.dk, Lise Vandborg.

Kirsten Hammann er et eksempel på en forfatter, som skriver samtidsromaner, der kobler individet og de store verdensdagsordener. 

Kirsten Hammann er et eksempel på en forfatter, som skriver samtidsromaner, der kobler individet og de store verdensdagsordener. 

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix

Med sommerferien for døren begynder mange at tænke over, hvilke bøger vi mon skal proppe ned i kufferter og strandtasker eller downloade på tablets og e-bogslæsere. Sommertid er læsetid, og hvis man gerne vil blive klogere på vores samfund og den måde, vi indretter os med hinanden på, samtidig med at man bliver underholdt, er der masser af muligheder i den nye danske litteratur.

»Man kan diskutere, om det giver mening at kalde det egentlig politisk litteratur, eller om det måske ville være mere præcist at kalde det samfundsdebatterende litteratur eller litteratur med politiske undertoner. Men for mig at se skriver stadig flere forfattere om den verden, vi lever i lige nu, og den verden, der måske venter os i fremtiden – vel at mærke med afsæt i individet,« siger chefredaktør for bibliotekernes website om litteratur, Litteratursiden.dk, Lise Vandborg.

Faktisk har der de senere år været så mange af den slags bøger, at Litteratursiden.dks månedlige tema i juni 2014 netop var ’Politiske undertoner i litteraturen’ – og her i juni i år er temaet ’Ytringsfrihed og terror’.

Fem store temaer

Ifølge Lise Vandborg er der p.t. følgende fem store og fremherskende temaer i den danske politiske litteratur:

  • Identitetssøgen, repræsenteret af blandt andre Yahya Hassans storsælgende digtsamling om vold, svigt og kriminalitet i det indvandrermiljø, han voksede op i, samt af Maja Lee Langvads gennemresearchede skønlitterære vidnesbyrd ’Hun er vred’, der gør op med den dominerende forestilling om, at adoption er en win win-situation.
  • Identitet, seksualitet og magt/udnyttelse, som det ses i fx Niviaq Korneliussens debutroman ’Homo Sapienne’ om fem unge grønlænderes liv i Nuuk og i Christina Hagens aparte coffee table-bog ’Boyfrind’.
  • Miljøet som tikkende bombe, hvortil kan regnes Ursula Andkjær Olsens to seneste digtsamlinger ‘Det 3. årtusindes hjerte’ (samtidsværk, der kobler den personlige krise med den økonomiske) og ‘Udgående fartøj’.
  • Informationsoverflow og online-identitet som i Caspar Erics melankolske pop-digtsamling ’7/11’.
  • Terror og krig – især i Mellemøsten, og især i krimi- og spændingsgenren.

Lyrikerne står stærkt

Det er ikke noget tilfælde, at en stor del af de nævnte værker er digtsamlinger. De unge lyrikere eller lyrisk inspirerede forfattere er nemlig dem, der p.t. repræsenterer den politiske litteratur stærkest, siger Lise Vandborg.

Stadigt flere forfattere engagerer sig direkte i samfundsrelaterede debatter på blogs og sociale medier.

»Det vil sige den unge generation fra 10’erne, der går meget op i såvel miljø som den unge person, altså kampen om at finde sig selv i et samfund, hvor alle muligheder er åbne, hvor alt stilles til rådighed, og hvor intet er umuligt,« siger chefredaktøren for Litteratursiden.dk, der sidste år havde 3,3 mio. besøgende.

»Debatten på de sociale medier fylder stadig mere for mange i denne generation, og stadigt flere forfattere engagerer sig direkte i samfundsrelaterede debatter på blogs og sociale medier. Et eksempel er Asta Olivia Nordenhof, der både i sin digtning og i sine blogs berører det basalt politiske: ’Hvordan ønsker vi at leve sammen, og hvordan behandler vi hinanden?’«

Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk

Lise Vandborgs 12 bud på gode bøger med politiske undertoner til sommerferielæsningen:

  1. Udgående fartøj’ af Ursula Andkjær Olsen (digte)
  2. ’Digte 2014’ af Theis Ørntoft (digte)
  3. ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann (roman)
  4. ’Den danske borgerkrig 2018-24’ af Kaspar Colling Nielsen (roman)
  5. ’Banedanmark’ af Peder Frederik Jensen (novellesamling)
  6. ’Yahya Hassan’ af Yahya Hassan (digte)
  7. ’Det nemme og det ensomme’ af Asta Olivia Nordenhof (digte)
  8. ’Hun er vred’ af Maja Lee Langvad (vidnesbyrd)
  9. ’Homo Sapienne’ af Niviaq Korneliussen (roman)
  10. ’Boyfrind’ af Christina Hagen (coffee table-bog – og så alligevel ikke ...)
  11. ’På ryggen af en tyr’ af Kristina Stoltz (roman)
  12. ’Mælk og sukker’, novelleantologi med bidrag af danske og afghanske kvindelige forfattere

Temaer kobler individet og verden

Hvor identitet i den ene eller anden afskygning nok står som tidens stærkeste tema, vinder temaet ’miljøet som tikkende bombe’ – klima, ressourceforbrug og verdens undergang – terræn.

Nogle af de nyeste eksempler er Kristina Stoltz’ seneste roman ’På ryggen af en tyr’, som stiller skarpt på en vestlig civilisation, der driver rovdrift på naturressourcerne, samt Kirsten Hammanns roman fra tidligere i år, ’Alene Hjemme’:

»Her er hovedpersonen Sara konstant optaget af miljøet, overforbruget og verdens undergang,« siger chefredaktøren, der i sin anmeldelse af ’Alene hjemme’ kaldte den en ’alarmerende samtidsroman om en tid, hvor det hele ulmer, både i verden omkring os og i det helt nære’ – altså igen den tidstypiske kritiske beskuelse af verden med afsæt i individet.

Ikke mindst terroren er kommet ind som et tema i mange bøger efter 9/11, og så har hjemvendte soldater fundet en plads i litteraturen, efter at Danmark er blevet involveret i krige rundt om i verden.

Som månedens tema på Litteratursiden afspejler, tager mange danske samfundsdebatterende og storpolitiske spændingsromaner fat på de helt store emner som terror, trafficking og krig – med navne som Leif Davidsen, Jens Henrik Jensen, Michael Katz Krefeld og den danske forfatterduo A.J. Kazinski på omslaget.

»Ikke mindst terroren er kommet ind som et tema i mange bøger efter 9/11, og så har hjemvendte soldater fundet en plads i litteraturen, efter at Danmark er blevet involveret i krige rundt om i verden,« forklarer Lise Vandborg.

Litteratur fanger fremtiden

Men er der overhovedet brug for den politiske litteratur i en tid, hvor det er lettere end nogensinde før at få viden om samfundet på anden vis?

»Hvis der er tale om litteratur i det politiskes tjeneste, så nej. Hvis der er tale om undersøgende og grænseoverskridende litteratur, der stiller kritiske spørgsmål til det bestående, så i høj grad ja. Litteraturen er vel den allerbedste til at fange fremtiden, også politisk,« siger Lise Vandborg. Hun påpeger, at dansk skønlitteratur historisk set har været god til at sætte politiske emner på dagsordenen og skabe offentlig debat.

Den politiske litteratur i dag er meget mere indirekte, enkeltsagsorienteret og personfikseret end tidligere.

»I 1904 satte Jeppe Aakjær med ’Vredens børn’ stærkt fokus på tyendets og landarbejdernes kummerlige forhold. Broby-Johansens debutdigtsamling ’Blod’ fra 1922, der beskriver mord, selvmord, voldtægt, nekrofili med mere, skabte ligefrem skandale og blev forbudt. Og i 1973 stillede Suzanne Brøgger med ’Fri os fra kærligheden’ skarpt på kernefamilien og den seksuelle frigørelse og skabte en livlig debat, som stadig er aktuel,« siger Vandborg, der minder om Georg Brandes’ ord ’Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat’.

»Den politiske litteratur i dag er meget mere indirekte, enkeltsagsorienteret og personfikseret end tidligere. Men jeg mener, at det rystende ved ’Hun er vred’ og andre nutidige værker er, at de i et overbevisende og eksperimenterende sprog både kigger ind i forfatterens ’navle’ og ud i en truende verden. På den måde tager bøgerne udgangspunkt i individet samtidig med, at de er en kritik af individualismen. Og at nutidens politiske litteratur også kan sætte problemer under debat, er den stærke reaktion i kølvandet på Yahya Hassans digtsamling jo vidne om.«