International prestigekrise truer den offentlige sektor

Af

Flere steder i Europa lider den offentlige sektor under dårligt image og manglende evne til at tiltrække og fastholde yngre medarbejdere. Økonomisk fremgang og en generel mistillid til den offentlige sektor er nogle af forklaringerne, mener eksperter.

I SAMME BÅD Det er ikke kun i Danmark, at det er svært at tiltrække tilstrækkeligt med arbejdskraft til at tage sig af landets syge, børn og gamle. Flere steder i Europa døjer den offentlige sektor med alvorlige imageproblemer, som gør det næsten umuligt at få tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere.

Blandt de hårdest ramte lande er ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD Finland, Norge, Irland og Danmark:

»Alle disse lande har rapporteret alvorlige prestige- og rekrutteringsproblemer,« siger OECD-analytiker Elsa Pilichowski og fortsætter:

»Lav prestige er en ond cirkel. Jo mindre attraktiv du er, jo dårligere er de medarbejdere, du kan rekruttere. Du ender med at have en offentlig sektor, der mister sine bedste medarbejdere og kun kan rekruttere de dårligste og mindst kvalificerede. I sidste ende er det selvfølgelig også underminerende for den service, som det offentlige kan levere.«

Faktisk satte OECD allerede i 2001 fokus på den offentlige sektors omsiggribende imageproblemer. I en rapport om den offentlige sektors rekrutteringsmuligheder konkluderede OECD:

»Den offentlige sektors image er ikke særligt positivt, klart eller stimulerende. Selv om der er undtagelser i medlemslandene, så nyder den offentlige sektor generelt ikke særlig høj anseelse blandt de unge. Den offentlige sektor anses for at være langsom, bureaukratisk og gammeldags.«

Som at tale om vejret

Når det offentlige har særligt store problemer i de skandinaviske velfærdsstater og Irland, hænger det sammen med, at der i disse lande er ekstra drøn på økonomien. Det betyder, at kampen om arbejdskraften har været særlig voldsom netop her. Og i den kamp taber det offentlige ofte til de private arbejdsgivere, der kan tilbyde højere lønninger, mere interessante karrieremuligheder og generelt større prestige og anseelse.

Ifølge Elsa Pilichowski hænger den offentlige sektors imageproblemer dog også sammen med, at der i flere lande er en udbredt mistillid til offentlige myndigheder.

»Folks opfattelse af staten er aldrig positiv. Men der er tider og steder, hvor opfattelsen af staten er mere end almindeligt negativ, og hvor det offentlige forbindes med bureaukrati og uduelighed. Det smitter også af på de ansatte,« siger hun.

Hans Engelberts, der indtil 1. januar var generalsekretær i Public Service International (PSI), som repræsenterer 620 fagforeninger og 20 millioner lønmodtagere i 160 forskellige lande, mener også, at de offentligt ansatte ufortjent trækkes ned i sølet af befolkningens negative syn på offentlige myndigheder. Netop derfor finder han det beklageligt, at flere undersøgelser på det seneste har indikeret, at tilliden til statens institutioner mange steder i verden er faldende. Men det er ikke det eneste problem:

»Det er måske et endnu vigtigere problem, at en velfungerende offentlig sektor ofte opfattes som en selvfølge. Og derfor kan man næsten kun blive skuffet,« siger Hans Engelberts.

Medlem af de Forenede Nationers (FN) ekspertpanel for den offentlige sektor Werner Jann, der til daglig er professor ved universitetet i Potsdam, Tyskland, er på samme linje:

»At brokke sig over det offentlige er som at tale om vejret. Har man ikke andet at sige til hinanden, kan man altid beskylde staten og dens institutioner for at være bureaukratiske og uduelige,« siger Werner Jann.

Norske unge vender ryggen til kommunerne

Professor Werner Jann fortæller, at der også i hans hjemland er en udbredt skepsis over for den offentlige sektor, hvilket blandt andet kom tydeligt frem i en dugfrisk undersøgelse fra Beamtenbunden – det tyske svar på de danske regioner. I undersøgelsen svarede 61 procent af de adspurgte, at de havde en negativ opfattelse af de tyske regioner.

Tyskerne har dog et »noget skizofrent forhold« til de offentlige ansatte. Når de spørges direkte om deres syn på brandmænd, politibetjente eller skolelærere, får man nemlig et positivt svar, fortæller professor Werner Jann:

»De faggrupper opfattes som kompetente og pligtopfyldende.«

Dermed ikke sagt, at den generelt negative opfattelse af den offentlige sektor er uproblematisk. Ligesom i alle andre lande kan et negativt syn på den offentlige sektor få som konsekvens, at det bliver sværere at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft. Indtil videre ser det dog ikke ud til at give problemer. Det hænger sandsynligvis sammen med den forholdsvist høje arbejdsløshed i mange dele af Tyskland.

Anderledes forholder det sig i Norge, hvor arbejdsløsheden ifølge Statistisk Sentralbyrå – Norges svar på Danmarks Statistik – er på 2,5 procent. Netop den gode økonomiske situation og den lave ledighed betyder ifølge forskningsleder Leif E. Moland fra den norske forsknings-institution for arbejdsmarkedsforhold FAFO, at det offentlige taber kampen om de unge. Her spiller den offentlige sektors dårlige ry også en vigtig rolle:

»At arbejde i det offentlige er absolut ikke et førstevalg for nordmændene,« siger Leif E. Moland.

Det understreges også med al tydelighed i en rapport fra den uafhængige norske forskningsgruppe Nordlands Forskning. Af rapporten fremgår det, at blot 43 procent af de studerende finder et kommunalt job interessant. Og her er der vel at mærke tale om studerende inden for fag, hvoraf næsten alle almindeligvis finder arbejde i det offentlige.

»Studenterne vil helst arbejde i den private sektor, fordi de forventer, at kommunerne byder på uinteressante arbejdsopgaver, lav løn, dårlige udviklingsmuligheder og så videre,« hedder det blandt andet i rapporten.

Volvo får baghjul

Det er dog ikke i alle dele af Europa, at den offentlige sektor står for skud. Ifølge OECD-analytiker Elsa Pilichowski har den offentlige sektor i blandt andet Belgien, Italien, Sverige og Frankrig et særdeles godt omdømme.

Det positive billede bekræftes af Boel Callermo, sektionschef i den arbejdsmarkedspolitiske afdeling i Sveriges kommuner og landsting (SKL), der er interesseorganisation og arbejdsgiverorganisation for Sveriges 290 kommuner, 18 landsting og 2 regioner:

»Arbejde i kommunerne og landstinget har traditionelt ikke haft stor prestige. Men på det seneste har vi oplevet en meget positiv udvikling. Og i de nyeste omdømmeundersøgelser blandt de studerende kommer de største kommuner, som eksempelvis Malmø og Stockholm, bedre ud end Volvo og IKEA.«

Ifølge Boel Callermo har de unge svenskere mindre fokus på lønnen end deres ældre landsmænd, og det gør det lettere for kommunerne og landstingene at fremstå som interessante alternativer til en karriere i det private.

»Kommunerne vil aldrig kunne konkurrere med de private virksomheder på lønnen. Derfor handler det om at sælge en samlet pakke til de unge, hvor der ikke kun er fokus på lønnen, men også på den fleksibilitet og de arbejdsvilkår, som kommunerne kan tilbyde,« siger Boel Callermo.

Et andet sted i Europa, hvor det offentlige nyder endog meget stor prestige, er i Frankrig.

»Frankrig er en helt speciel sag. Her findes der ikke noget mere prestigefyldt end at arbejde i staten,« fortæller OECD-analytiker Elsa Pilichowski fra Paris.

Forklaringen på den offentlige sektors store prestige i Frankrig er blandt andet, at lønnen og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor er ualmindeligt gode for ufaglærte og lavt uddannede.

Det samme gør sig ikke gældende for de højt uddannede franskmænd. Målt på lønnen vil det sandsynligvis give bedre mening for en ung og fremadstormende franskmand at søge arbejde i et af de store franske firmaer, som eksempelvis olieselskabet Total, bilfabrikanten Peugeot eller modehuset Louis Vuitton.

Her spiller det imidlertid ind, at flere af de franske eliteuniversiteter er specialiserede i netop den offentlige sektor, hvilket smitter positivt af på den offentlige sektors omdømme. Endelig har det også betydning, at det i Frankrig er væsentligt lettere at skifte mellem den offentlige og den private sektor, end det er i eksempelvis Danmark, hvor det nærmest er en begivenhed i sig selv, hvis en offentlig leder får arbejde i en privat virksomhed.

Frankrig skal ikke kopieres

Men kan Danmark og alle de andre europæiske lande, der døjer med en offentlig sektor med dårligt omdømme lære noget af franskmændene?

Nej, lyder svaret fra Elsa Pilichowski.

Hun mener, at det er problematisk, at lederne vandrer mellem job i den offentlige og den private sektor, som dermed bliver tæt forbundne. Risikoen er, at der skabes lukkede magtcirkler, og at samfundet styres af en lille og meget ensartet gruppe mennesker. Og i forhold til de lavest uddannede er det naivt at tro, at man kan sikre den offentlige sektors konkurrencedygtighed alene ved at skrue på lønnen.

»I modsætning til hvad mange fagforbund siger, så er lønnen ikke det vigtigste for de medarbejdere, der vælger at arbejde i det offentlige,« siger Elsa Pilichowski og fortsætter:

»Hvad jeg vil anbefale er, at man nøje undersøger, hvorfor den offentlige sektors prestige er dårlig. Først når man kender årsagerne til problemet i de enkelte lande, kan man finde løsningen.«

Den netop afgåede generalsekretær for de offentligt ansattes verdensorganisation Hans Engelberts er enig i, at euro, kroner og pund ikke er alt i forhold til at tiltrække og fastholde de offentligt ansatte. Men det er så absolut heller ikke irrelevant:

»Måden at løse den offentlige sektors prestigeproblemer er ved at give de offentligt ansatte den rigtige belønning for deres arbejde. Det handler om løn, om arbejdsforhold og om respekt,« siger han.

Samtidig skal de offentligt ansattes fagforbund deltage aktivt ved at synliggøre medlemmernes arbejde over for befolkningen og komme med forslag til, hvordan den offentlige service kan blive endnu bedre, mener Hans Engelberts.

Uanset hvor meget der skrues på lønnen, arbejdsforholdene og kommunikationsarbejdet, så frygter Elsa Pilichowski imidlertid, at det offentlige vil få endnu sværere ved at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft i de kommende år.

»Individualiteten er på fremmarch i mange samfund, og det vil gøre det endnu mindre attraktivt at arbejde i det offentlige,« siger hun.