International indsats udhulet

Af

Over halvdelen af de midler, Danmark skulle bruge på miljø, freds- og stabilitetsarbejde i udlandet bliver brugt på flygtninge – i Danmark.

Finansloven skærer dramatisk i Danmarks internationale indsats. Ud af de 4,6 milliarder kroner, der er afsat til den såkaldte Miljø, Freds og Stabilitetsramme (MIFRESTA-rammen) går 2,4 milliarder kroner til modtagelse af flygtninge i Danmark. Hovedparten af dette beløb bliver brugt på integration af flygtninge her i landet, såsom sprogundervisning og introduktionsydelser.

Dermed bliver over halvdelen af de penge, der skulle bruges på blandt andet miljøet i Østeuropa og flygtninge i nærområderne, brugt i Danmark. I 2002 udgjorde flygtningeudgifterne på MIFRESTA-rammen 2,16 milliarder kroner. Altså er der i det ny forslag til finanslov sket en stigning på 250 millioner kroner – i en situation hvor udgifterne til modtagelse af flygtninge efter regeringens eget udsagn er faldende.

»Det, som regeringen gør, er helt i strid med tankerne bag MIFRESTA-rammen,« siger Kristeligt Folkepartis leder Jann Sjursen.

Han peger også på, at regeringen bruger MIFRESTA-rammen til at dække et stort hul i finansieringen af de internationale forsvarsopgaver.

»Den tidligere regering var ligeledes slem til at putte andre aktiviteter ind i MIFRESTA-rammen, men fifleriet har nået uanede højder under VK-regeringen,« siger Jann Sjursen.

Regeringspartierne har tidligere forpligtet sig til, at MIFRESTA-rammen i 2005 skulle være 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Men niveauet i år er ligesom sidste år på 0,3. Intet i finanslovsforslaget tyder altså på, at regeringen har i sinde at overholde forliget.

»Som jeg ser det, bliver målet kun nået, hvis regeringen bliver endnu mere kreativ i sin bogføring,« siger Jann Sjursen.

Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, afviser, at regeringen skulle være på vej til at bryde forliget.

»Jeg vil ikke spå om MIFRESTA-rammens størrelse i 2005. Bliver EU’s udvidelse til noget i 2004, så er det den bedste hjælp, vi kan give de østeuropæiske lande. Så ville det være tåbeligt at lægge sig fast på en bestemt procentsats,« siger han.