Integrationsråd er kejserens nye klæder

Af

For et år siden stod Jacob Hougaard (S) som ny integrationsborgmester i København i spidsen for et højt profileret valg til hovedstadens nye integrationsråd. Han ville personligt sørge for tæt kontakt mellem rådet og borgerrepræsentationen, sagde han dengang. Nu vil han nedlægge rådet, fordi politikerne ikke bruger det.

Hvor demokratisk, synes du, det er at nedlægge et råd, som 7.400 borgere har stemt på?

»Jeg må bare konstatere, at det ikke har virket. Det er den erfaring, jeg har gjort mig over det her år. Problemet er, at hele konstruktionen er fejlagtig. Jeg synes, man skal væk fra formaliserede råd og nævn, der bliver en del af rådhusbureaukratiet, hvor man sidder og skriver høringssvar til hinanden og er med til at trække sagerne ud. Det er faktisk til skade for indsatsen.«

Hvad har du selv gjort for at inddrage integrationsrådet i det politiske arbejde?

»De bliver jo inddraget via høringssvar, sådan er det jo skruet sammen.«

Er det høringssvar, du har brugt til noget?

»Nej, jeg synes ikke rigtigt, det har været noget brugbart redskab.«

Er det ikke at holde de etniske minoriteter for nar, som stemte ved valget for et år siden, hvis I ikke lytter til de input, der kommer?

»Det valg var en stor skuffelse, for der var jo kun 13,7 procent, der stemte. Det gav fra starten rådet en meget lille legitimitet. Man bliver ved med at sige: »Uha - det vigtigt!« og »vi skal også lytte« og »vi skal inddrage«. Men hvis man faktisk ikke kan bruge de råd til noget som helst, så er det kejserens nye klæder. Og så hellere sige det og bruge pengene på noget andet.«

Før valget sagde du, »jeg vil mødes med dem så ofte, de ønsker det«, men det har taget fem måneder for integrationsrådet at få et møde i stand med dig. Hvorfor?

»Jeg har været tilgængelig for møder med formanden, men når man kigger på rådets møder, så har der været en længere periode, hvor det har været svært at få det til at hænge sammen, for min kalender er jo ikke fuldstændig blank.«

Før valget sagde du, at det er op til jer politikere at gøre brug af integrationsrådet. Synes du selv, du har gjort det?

»Der har ikke været den store interesse fra politikernes side. Vi havde en stor konference med alle integrationsråd i hele landet i marts, og der var jeg og Heidi Vang fra Venstre til stede som de eneste politikere, selv om det var her på Københavns rådhus.«

Er det rådets skyld?

»Næh, jeg retter ikke kritik mod rådets medlemmer. Jeg synes sådan set, de prøver at udfylde den rolle, de har. De er også meget engagerede og bruger deres fritid på det, og det, synes jeg, er fint. Men jeg tror, man kan bruge kræfterne bedre andre steder.«

Hvem beslutter, hvordan rådet skal bruges?

»Ja, det er jo politikerne på rådhuset, inklusiv mig selv – og jeg har ikke rigtigt kunne bruge det. Vi må konstatere, at efter et år er rådet usynligt. Det gør også indtryk, at rådets oprindelige formand klagede over, at det var spild af tid og selv har forladt rådet.«

Før valget sagde du: »Jeg har simpelthen brug for deres råd og opbakning, når jeg skal ændre på ghettopolitikken, skolepolitikken og andre væsentlige integrationsområder.« Har du stadig det?

»Den rådgivning, jeg skal bruge, er jeg under alle omstændigheder nødt til at søge andre steder. Jeg har selv fået meget mere ud af at snakke med for eksempel beboerrepræsentanter i Akacieparken, medlemmer af skolebestyrelser eller nogle, der arbejder med børn og unge på Nørrebro. Folk, som sidder med nogle konkrete problemstillinger inde på livet. De kan give os mere rådgivning end et integrationsråd inde på rådhuset. Hele konstruktionen bygger på en idé om, at bare fordi man er indvandrer, er man også ekspert i integration, og det, tror jeg, er en fejlslutning.«