Integrationen står i stampe

Af | @MichaelBraemer

De to arbejdsmarkeder i Øresundsregionen har mere end svært ved at tilpasse sig hinanden. I løbet af det seneste år har der overhovedet ikke været nogen udvikling, viser erhvervsmålinger. Reglerne på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområdet topper listen over barrierer for integrationen.

Integrationen af de to arbejdsmarkeder i Øresundsregionen er gået i stå. Det viser Erhvervslivets Øresundsindeks, som Øresund Industri & Handelskammere (ØIHK) står bag.

Samarbejdet mellem Handelskammeret i København og Sydsvenska Industri och Handelskammere måler løbende integrationen i Øresundsregionen efter et indekssystem, hvor en værdi på 100 svarer til den aktivitet, der ville være på tværs af Øresund i en situation helt uden barrierer.

På arbejdsmarkedsområdet er det samlede indeks på 34 i den seneste måling fra maj – nøjagtig som for et år siden. Resultatet er nået ved at se på omfanget af pendling, overensstemmelsen mellem arbejdsløshed i henholdsvis Skåne og hovedstadsområdet, flytninger over Øresund, annoncering efter arbejdskraft i naboregionen samt ansættelser på tværs af Øresund.

ØIHK har talt pendlerkort hos trafikselskaberne og Øresundsbroen og vurderer på det grundlag, at der er cirka 3.200 pendlere, heraf 2.450 fra Sverige og 750 fra Danmark. Tallet er kun steget svagt det seneste år.

Et direkte tilbageslag i integrationen finder man ved at se isoleret på annoncering efter arbejdskraft. Kun tre procent af virksomhederne i Hovedstadsområdet annoncerer nu målrettet efter arbejdskraft i naboregionen. Samtidig annoncerer næsten en tredjedel af de samme virksomheder efter arbejdskraft i Jylland og på Fyn.

Antallet af flytninger fra den danske del af Øresundsregionen til den svenske del er tredroblet fra 1998 til 2001, men mobiliteten er stadig forholdsvis lav. 704 flyttede fra den svenske til den danske del af Øresundsregionen i 2000 og 1.582 den modsatte vej. Til sammenligning flyttede mere end 95.000 mellem amterne på Sjælland samme år.

Et virvar af regler

Den væsentligste hindring for integrationen er det virvar af regler, en husstand vikler sig ind i, når og hvis den får interesser på begge sider af Øresund. Det er svært for en enkelt person, men hvis der er familie og børn med i billedet, opleves det som nærmest umuligt.

Det fremgår af den barriere-rapport, som Øresund Industri & Handelskammare også har udarbejdet på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse i virksomhederne.

Skattereglerne er ikke kun vanskelige set med lønmodtagernes øjne. De er også en stor byrde for virksomheder, der ansætter arbejdskraft fra begge sider af sundet – og nærmest umulige for de få virksomheder, der har taget integrationen så alvorligt, at de er placeret på begge sider af sundet, konkluderer rapporten.

Dansk og svensk skattesystem er vidt forskellige. I Sverige betales en stor arbejdsgiverafgift (32 procent af bruttolønnen) til finansiering af pensioner, arbejdsløshed og barselsorlov. Derfor er både løn og skat lavere end i Danmark, hvor samme velfærdsydelser finansieres over statsskatten.

Danmark og Sverige indgik i 1997 aftale om, at en pendler skal betale skat i det land, hvor der arbejdes. Men problemerne er mangfoldige. Og helt grundlæggende er det problematisk,  at danske pendlere, som bor i Sverige, altså skal betale skat i Danmark, men ikke kan benytte danske skoler og læger. Samtidig er deres svenske hjemkommuner ikke intereseret i at betale for borgere, som ikke bidrager til fælleskassen.

Træge forhandlinger

Der har mange gange været lagt op til, at nu skulle problemerne løses. Men resultaterne af de dansk-svenske forhandlinger er til at overse.

»Der er jo ingen enighed, og forhandlingerne går trægt,« siger kontorchef i Skatteministeriet Ivar Nordland om forhandlingerne med det svenske skatteministerium om en harmonisering af skattereglerne i Øresundsregionen.

Ivar Nordland mener i øvrigt, at skatteproblemet pustes for meget op i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.

»Jeg tror nok, at problemet er overdimensioneret. Det er jo reelt et informationsproblem, fordi lønmodtageren bliver forvirret over reglerne. Der er jo ikke nogen, der kommer til at betale alt for meget i skat. Men selvfølgelig er der et integrationsproblem, og vi skal have det løst,« siger han.

For dyrt at pendle

Et  fingerpeg om, hvordan pendlingen vil og kan udvikle sig, finder man i en kortlægning af  trafikudviklingen over Øresund, som Øresundssregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd, Region Skåne, Malmø Kommune og Københavns Kommune i fællesskab har foretaget.

Man har spurgt et større antal beboere i Øresundsregionen om deres holdning til pendling, og her siger hver fjerde, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil søge job på den anden side af Øresund inden for de kommende fem år. Det svarer til 200.000 potentielle pendlere i Øresundsregionen. Men trækker man dem fra, der anser det for usandsynligt, at de kan få en acceptabel transporttid, snævres gruppen af potentielle pendlere ind til 70.000.

De potentielle pendlere peger på transportomkostningerne som den væsentligste barriere for at tage job på den anden side af sundet.

Tager man bilen på arbejde over broen koster et pendlerkort i dag 2.400 kroner om måneden svarende til en udgift på 114 kroner per arbejdsdag. Med toget er udgiften nøjagtig den halve. Skatteminister Svend Erik Hovmand har bebudet, at han til efteråret vil fremsætte lovforslag om et øresundsfradrag svarende til det nuværende storebæltsfradrag.