Integration på rette spor

På fem år har integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund forvandlet sig fra at være på katastrofekurs til at være på rette vej. Ny undersøgelse viser, at udlændinge føler sig bedre integreret og mindre diskrimineret. Men der er lang vej igen.

Stadig flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde. Flere får en uddannelse, og de snakker dansk som aldrig før. Deres religion får mindre og mindre betydning, og de zapper i stigende omfang over på danske tv-kanaler. Men frem for alt oplever de mindre diskrimination end tidligere.  Kort sagt føler et voksende antal flygtninge og indvandrere sig godt integreret. De er kommet i større samklang med Danmark og dansk mentalitet.

Det viser den helt nye rapport fra Catinét Research »Fem år i et integrationsperspektiv 1999-2003«. Rapporten er unik, fordi den tegner et præcist billede af udviklingen i integrationen over en fem-årig periode. Og billedet af indvandrernes integration er anderledes positivt end det, der fremgår af den løbende og til tider ophedede politiske debat. Analyseinstituttet har i en fem-årig periode interviewet repræsentative udsnit af syv indvandrergrupper fra henholdsvis eks-Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Pakistan og personer af palæstinensisk oprindelse om deres oplevelser og bedrifter i Danmark. De interviewede er over 15 år og repræsenterer både første- og andengenerationsindvandrere.

Lektor ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) på Aalborg Universitet Flemming Mikkelsen, der har lavet rapporten for Catinét, er overrasket over, at flygtningene og indvandrerne kan fortælle om mindre diskrimination efter nogle år, hvor bølgerne er gået højt i den danske udlændingedebat:

»Men oplevelsen af større tolerance er reel nok. Spørger man konkret til for eksempel tiden efter 11. september, får man ganske vist indtryk af, at der har været en voksende diskrimination, men indvandrerne forstår at isolere en sådan begivenhed og skelne mellem, hvad der er storpolitik, og hvad der er hverdag,« siger han.

Flere kvinder uden for arbejdsmarkedet

Næsten syv ud af ti indvandrere – nemlig 67 procent – føler sig helt fri for diskriminerende oplevelser i 2003. For fire år siden svarede kun 52 procent, at de ikke oplevede diskrimination.
Hver fjerde indvandrer oplever dog stadig diskrimination i deres hverdag. Især i forbindelse med indkøb i forretninger, på arbejdspladsen, i offentlige transportmidler, i forbindelse med jobsøgning og på diskoteker – stort set samme steder som tidligere blot med den forskel, at flere i dag føler sig diskrimineret på arbejdspladsen og færre ved jobsøgning. Det ser Flemming Mikkelsen som en konsekvens af, at flere er kommet i arbejde.

Arbejdsløshedskøen blandt indvandrere er ifølge undersøgelsen faldet drastisk. Hvor 18 procent af indvandrerne i 1999 var ledige, er samme tal 9,6 procent i år. Men selv om flere indvandrere har fast job, har fremgangen ikke tilgodeset alle grupper i lige høj grad – og nogle slet ikke.
Antallet af indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet er således vokset dramatisk, og i år 2003 er knap 14 procent af indvandrerkvinderne hjemmegående husmødre, knap 10 procent er pensionister, og yderligere knap fem procent er på en form for overførselsindkomst. Dertil er næsten syv procent af indvandrerkvinderne en del af arbejdsstyrken, men arbejdsløse. Blandt de etniske grupper er mange somaliere gået fra at være arbejdsløse til helt at stå uden for arbejdsstyrken.

Derimod har der været fremgang – om end lille – på arbejdsmarkedet for palæstinensere og en større for tyrkere, iranere og pakistanere. Størst fremgang har eks-jugoslaverne oplevet: 45,9 procent af dem er i dag i arbejde mod 26,5 procent for fem år siden.

De bedre muligheder på arbejdsmarkedet har uden tvivl sammenhæng med de seneste fem års forbedring af indvandrernes uddannelsesniveau. Der er blevet færre med kun folkeskoleuddannelse eller mindre. Størst fremgang på uddannelsesfronten har indvandrerne opnået inden for »erhvervsuddannelse eller tilsvarende« – et område, som integrationsminister Bertel Haarder (V) så sent som for et halvt år siden bebrejdede indvandrerne, at de forsømte. 

Sproglig polarisering

Indvandrerne behersker også det danske sprog bedre og bedre. Når indvandrerne selv skal vurdere deres danskkundskaber, så er andelen med enten gode eller meget gode danskkundskaber steget med over 10 procentpoint til 56 procent siden 1999, og andelen med sproglige vanskeligheder er faldet tilsvarende.

Interviewerne er imidlertid også blevet bedt om at vurdere sprogkundskaberne hos de indvandrere, de har talt med. De bekræfter, at flere taler flydende dansk, men kan også fortælle om en lille stigning i den gruppe, som har svært ved at tale og forstå dansk. Det reelle billede er altså, at der finder en sproglig polarisering sted blandt indvandrerne, hvor de gode bliver bedre og de svage dårligere.

Overordnet sker der imidlertid en forskydning i indvandrernes sproglige orientering fra modersmålet til dansk. Hvor kun 12 procent i gruppen for fem år siden sagde, at dansk var det sprog, de var bedst til, er procentdelen i dag 22. Den andel, der nævner deres modersmål, er faldet fra 77 til 62 procent, mens gruppen, der føler sig lige gode til deres modersmål og dansk, er vokset fra 8 til 12 procent.

Samme forskydning gør sig gældende i forhold til dansk identitet. I 1999 var der næsten 65 procent, som sagde, at de ikke følte sig som danskere. Det var der kun 8 procent, der gjorde. I dag føler 17 procent sig som danskere. Andelen der siger »både/og« er steget fra 27 til 36 procent, og den andel, der slet ikke føler sig som dansk, er faldet til 47 procent.

Udviklingen i retning af større danskhed afspejles også i det store antal indvandrere, der får dansk statsborgerskab. Her er der sket en nærmest eksplosiv vækst siden 2000, som kommer helt bag på Flemming Mikkelsen.

»Der har været tale om en fordobling i løbet af ganske få år – fra 21 til 42 procent af indvandrerne, som nu har dansk statsborgerskab. Det fortæller om en vilje til at være en del af det danske samfund,« siger han.

Flemming Mikkelsen er i det hele taget tilbøjelig til at give indvandrernes indstilling snarere end politiske stramninger i integrationsindsatsen æren for de positive tendenser, som rapporten afdækker. De fleste udviklingstendenser har ikke været påvirket af politisk styring, påpeger han.
Det gælder heller ikke indvandrernes vennekreds, hvor danskere optræder i voksende omfang. 40 procent oplyser i dag, at de har lige mange venner blandt danskere og personer med udenlandsk baggrund. Det sagde kun 31 procent for fem år siden.

Væk fra den onde spiral

Integrationsminister Bertel Haarder tager den nye undersøgelse som udtryk for, at den danske integration nu bevæger sig væk fra »en ond spiral og ind i en god spiral.«

»Jeg er jublende lykkelig for den fremgang i integrationen, som den nye undersøgelse viser. Men det store problem er fortsat, at alt for mange udlændinge står uden for arbejdsstyrken. Cirka halvdelen af udlændingene har ikke job, og det er for mange. Også i lyset af at et job er det bedste værktøj til overhovedet at blive integreret,« siger Bertel Haarder og understreger, at der forestår en gigantisk indsats for at få flere flygtninge og indvandrere i sving.

Især glæder det Haarder, at udlændinge ifølge Catinét-undersøgelsen ikke oplever diskrimination i nær samme omfang som tidligere.

»Muligvis har stramningerne på udlændingeområdet og den nye integrationslov også bidraget til den positive stemning, fordi det befrier nogle udlændinge for mistanken om, at de misbruger danske ydelser,« siger Bertel Haarder og vurderer, at jo flere udlændinge der klarer sig selv, jo mindre vil diskriminationen også blive.

Den hellige grav ikke velforvaret

Tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (S) har mange gange været på kant med sit eget parti, fordi hun har sat kritisk fokus på udlændingepolitik, integration og ud fra devisen om »rettigheder og pligter« har ønsket at stille større krav til indvandrerne. Nu glæder hun sig over, at integrationsindsatsen viser fremgang på stort set alle områder. Men i modsætning til Flemming Mikkelsen mener hun, at det er den meget aktive danske udlændingepolitik, der har skabt de positive resultater, som en følge af at have skaffet flere indvandrere i arbejde.

»Jeg tror ikke, man ville kunne se det samme billede i de lande, som har kritiseret os for vores udlændingepolitik,« mener Karen Jespersen.

Hun advarer imidlertid mod at tro, at den hellige grav nu er velforvaret og målet nået på integrationsområdet. Hun ser nemlig også mange alarmerende tal i rapporten.

»Fremgangen er jo opnået med et uhyggeligt dårligt udgangspunkt. I betragtning af den betydning, det danske sprog har for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, synes jeg, det er betænkeligt, at 62 procent af indvandrerne stadig siger, at de er bedst til deres modersmål. For ikke at tale om, at 47 procent slet ikke eller i meget lille omfang føler sig danske.«

Karen Jespersen finder det også bekymrende, at et stigende antal indvandrerkvinder befinder sig helt uden for arbejdsmarkedet.

»For mig er rapporten først og fremmest en påmindelse om, at vi skal fortsætte en håndfast udlændingepolitik, hvor vi formulerer både krav og forventninger. Den trivsel, som rapporten afspejler, viser jo, at det ikke er noget, der skræmmer indvandrerne – tværtimod,« siger hun.  

Integration kræver tid og kontakt

Rushy Rashid, journalist og forfatter med pakistansk baggrund, lægger vægt på de positive træk i rapporten.

»Undersøgelsen viser jo, at det går fremad, men også at det tager tid. Det skal vi indstille os på og så tale åbent om de reelle problemer,« mener Rushy Rashid.

En stor del af æren for den positive udvikling tilskriver hun arbejdsgiverne, som inden for de seneste 10 år har undergået en mentalitetsændring og er blevet mere socialt ansvarlige og åbne over for medarbejdere med udenlandsk baggrund. Samtidig har de erkendt, at der er forskel på første- og andengenerationsindvandrere.

»Undersøgelsen viser, at kommer man bare ud på arbejdsmarkedet, knytter kontakter og får venskaber, så sætter det en positiv spiral i gang, der fører alt det andet med sig, som tilsammen udgør en vellykket integration. Det betyder noget for en hel familie, at én kommer hjem med andre værdier. Som lille kunne jeg påvirke min egen familie alene med indtryk fra baggården.

Min far var købmand og overbevist om, at alle danskere – selv deres hunde – var fulde konstant. Da jeg fortalte om en veninde, hvis far ikke drak og slet ikke havde hund, troede han i første omgang ikke på det. I så fald måtte det i hvert fald være en jyde, som han anså for bedre. Min pointe er, at integration i høj grad handler om at nedbryde fordomme, og det kan kun kontakten gøre.«

Mange danskere deler i øvrigt indvandrernes oplevelse af, at der er sket en større integration. 38 procent oplever ifølge Catinét, at flygtninge og indvandrere er blevet bedre integreret de seneste fem år. 21 procent mener, at de er blevet dårligere integreret.

Danskernes holdning til udlændinge er også mere positiv, end den offentlige debat til tider lader ane. Et flertal på 60 procent mener i hvert fald, at det er berigende for det danske samfund, at der bor indvandrere og flygtninge i Danmark.

Udlændigedebat vil blegne

Lektor i statskundskab på Københavns Universitet Lars Bille forudser da også, at debatten under næste valgkamp vil ændre sig markant. Hvor udlændingepolitikken fuldstændig dominerede dagsordenen under valgkampen i 2001 og dermed styrkede de borgerlige partier og i særdeleshed Dansk Folkeparti, vil udlændingepolitiken næste gang fylde mindre.

»Dermed tegner der sig en ny kampplads for partierne, og Dansk Folkeparti må tage bestik af den nye situtation. Lykkes det ikke for partiet at holde liv i de gamle kerneområder eller at nytegne partiet, risikerer det at blive for identisk med de øvrige partier og dermed miste terræn hos vælgerne,« siger Lars Bille.

Dansk Folkeparties næstformand, udlændingeordfører Peter Skaarup, er ikke enig i Lars Billes vurdering af, at udlændingedebatten vil fylde stadig mindre i den indenrigspolitiske debat.
»Min fornemmelse er, at der kun er meget små fremskridt på integrationsområdet, og jeg tilskriver dem, at vi nu stiller krav til udlændingene og gør dem klart, at Danmark ikke er et tag-selv-bord af offentlige ydelser. Der er fortsat mange problemer med for mange udlændinge, og derfor vil vi stadig råde vagt i gevær omkring indvandring,« siger Peter Skaarup, der forventer problemer med illegal indvandring og folk, der nægter at rejse ud af landet, selv om de får afslag på asyl, i mange år frem.