KLOGEBØDER

Ingeniører: Regeringen giver dummebøder til kloge hoveder

Af | @GitteRedder

Det går ud over væksten, når regeringen forringer langtuddannedes muligheder for at uddanne sig. Det mener Ingeniørforeningen, som også advarer om, at de langtuddannedes opbakning til den danske model bliver svækket.

Regeringens beskæftigelsesudspil er klinisk renset for tilbud om uddannelse til folk med længere uddannelser. 

Regeringens beskæftigelsesudspil er klinisk renset for tilbud om uddannelse til folk med længere uddannelser. 

Foto: Thinkstock

Danmarks 90.000 ingeniører raser over, at regeringen i sit beskæftigelsesudspil vil fjerne muligheden for, at en arbejdsløs ingeniør kan komme på kurser eller blive omskolet.

Dermed gør ingeniørerne fælles front med Akademikerne og Dansk Magisterforbund, der også mener, at regeringen foretager en urimelig forskelsbehandling mellem kortuddannede og langtuddannede  på arbejdsmarkedet.

Formanden for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA, Morten Thiessen, mener, at SR-regeringen gambler med den danske flexicurity-model og samtidig vinker farvel til et væsentligt vækstpotentiale, når man afskriver flere hundrede tusinder akademikere og ingeniører fra opkvalificering.

»Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er ved at gøre flexicurity til en dummebøde for dem, der har taget en uddannelse. Regeringen siger jo til folk med lange uddannelser, at de slet ikke skal regne med at få noget som helst, og hvorfor skal man så lige være med og betale til det her system?« spørger Morten Thiessen. Han er ansvarlig for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedspolitik. Samtidig stiller han op for Konservative til Europa-Parlamentsvalget i slutningen af maj.

Dansk model står på tre ben

Morten Thiessen fremhæver, at den danske model står på tre ben. Udover fleksibiliteten har man som ledig lønmodtager gavn af en rimelig kompensation, og dertil kommer den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedet er for alle og ikke kun for LO’s proselytter. Det, synes vi, er en farlig udvikling.

Men han mener, at regeringens beskæftigelsesudspil rummer en stor fejl. Regeringen lægger op til, at ledige danskere med mellemlange og lange uddannelser i fremtiden ikke kan få seks ugers selvvalgt uddannelse, ligesom de ikke får samme adgang som ufaglærte og faglærte til omskoling og uddannelse i to år på 80 procent af dagpengene.

»Med regeringens forslag er den aktive arbejdsmarkedspolitik fremover næsten alene reserveret til de timelønnede.  Men vi er også med til at finansiere systemet. Og vores motivation til at forsvare flexicurity-modellen er ved at erodere ganske kraftigt, når man begynder på klientpleje på den her måde. Arbejdsmarkedet er for alle og ikke kun for LO’s proselytter. Det, synes vi, er en farlig udvikling,« fastslår IDA-chefen.

IDA graver grøfter

LO-sekretær Ejner K. Holst er uforstående over for, at Ingeniørforeningen går ud med et så voldsomt ordvalg. Han mener, at IDA dermed er med til at grave grøfter mellem lønmodtagere med korte og lange uddannelser.

»Fra LO og FTF lægger vi ikke op til, at man skal udelukke nogen grupper fra jobrettet uddannelse og opkvalificering. Så det er ikke os, der vil afskære den arbejdsløse akademiker fra et jobrettet kursus,« siger Ejner K. Holst og fortsætter:

»Vi skal huske, at det er de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, der har mest behov for uddannelse. Og erfaringen viser, at ufaglærte er langt mere sårbare på arbejdsmarkedet end højtuddannede ingeniører.«

Jeg vil da gerne minde om, at ingeniører og akademikere har trukket mere i uddannelsesautomaten, end lagerarbejderne og håndværkerne har. Ejner K. Holst, LO-sekretær

Ejner K. Holst understreger, at det er vigtigt, at lønmodtagere står sammen i stedet for at modarbejde hinanden.

»Vi har ingen interesse i den her kamp med de højtuddannede. Slet ingen. Men jeg vil da gerne minde om, at ingeniører og akademikere har været tættere på uddannelsesautomaten og trukket meget mere i den, end lagerarbejderne og håndværkerne har,« fastslår Ejner K. Holst.

Akademikerne har den hvide skjorte på

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, samt formanden for Akademikerne, Finn R. Larsen, advarede i Ugebrevet A4 tirsdag regeringen mod at glemme de langtuddannede og udelukkende bruge penge på at opkvalificere de ufaglærte og faglærte.

Klik her for at læse artiklen: Regeringen splitter kort- og langtuddannede

»Til en vis grad er det egentlig fair nok, at vi skal være solidariske med de kortuddannede, men jeg kan ikke forstå, at det skal være så firkantet fra regeringens side. Det er i orden, at de kortuddannede skal have mere uddannelse, men det det er ikke i orden at skære alle akademikere over en kam. Det er ikke særlig klogt,« sagde Ingrid Stage.

I IDA mener Morten Thiessen, at de langtuddannedes forbundsformænd er for forsigtige i deres kritik.

»Vi er for flinke. Det er ligesom, når man har fået hvid skjorte på, så bander man ikke længere,« siger han. Morten Thiessen remser op, at det ikke bare handler om de langtuddannedes muligheder for opkvalificering, men også om dansk vækst, konkurrenceevne og arbejdspladser på længere sigt.

»Den bedste vej til at få ufaglærte i arbejde er at sikre, at der er en produktion her i landet. Og det kommer ved at investere i blandt andet ny teknologi. Hvis der ikke er nogle nye produkter at stable, bliver der bare ikke flere 3F-job,« konstaterer han.

En snegl bliver aldrig en væddeløbshest

At poste millioner ind i endeløse truckkurser er ikke vejen frem, mener Morten Thiessen. Ingeniørforeningen peger i stedet på investeringer i produktion og i løbende uddannelser for alle – og ikke kun for et mindretal.

»Investeringsvinklen er klart vejen frem i stedet for at forsøge at træne en snegl til at blive en væddeløbshest. Det bliver den aldrig,« siger han. Morten Thiessen understreger, at han ønsker, at alle har et job til en fornuftig løn, men at bevidstløs uddannelse til ufaglærte ikke er den rigtige taktik.

»Lige nu giver Mette Frederiksen alle de ufaglærte et hold-kæft-bolsje, og det holder ikke. Som højtuddannede bliver vi gjort til grin og skal stadigvæk betale til festen, selvom vi er udelukket fra starten. Legitimiteten i den danske model er ved at blive undergravet, når regeringen udelukker os fra at være omfattet af en stor del af den danske arbejdsmarkedspolitik,« siger Morten Thiessen.