Ingen sundhedsfryns til offentligt ansatte

Af | @IHoumark

Mens kollegerne i det private udstyres med sundhedsforsikringer i rekordfart, må de offentligt ansatte kigge langt efter behandling på privathospital på arbejdsgiverens regning.

ULIGE VILKÅR Lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre offentligt ansatte kan ende som sundhedssystemets B-hold. Kun 1 ud af 10 offentligt ansatte kan i dag få forsikringsbetalt behandling på et privat sygehus. Til sammenligning har hele 46 procent af de privatansatte en behandlingsforsikring.

Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 2.264 danskere på arbejdsmarkedet. For 9 ud af 10 af de forsikrede privatansatte er forsikringen oven i købet en gratis del af frynsegoderne på jobbet. Det samme gælder under halvdelen af de offentligt ansatte, der rent faktisk har en forsikring.

»Det er spørgsmålet, hvor længe det offentlige kan blive ved med at leve med den skævhed,« mener lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitetscenter.

Han anser sundhedsforsikringer som et vigtigt konkurrenceparameter i arbejdspladsernes kamp om kvalificerede hænder i en tid med stigende arbejdskraftmangel.

»De regler, vi har i dag, stiller de offentligt ansatte dårligere end deres kolleger i det private. Det er klart, at det kan blive til stor skade for rekrutteringen af personale til det offentlige.«

Når sundhedsforsikringerne går som varmt brød på det private arbejdsmarked, skyldes det blandt andet, at arbejdsgiverne kan trække udgifterne til de ansattes forsikringer fra i skat. Samme mulighed eksisterer ikke på det offentlige arbejdsmarked.

Næsten halvdelen af de offentligt ansatte ville, ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse, være positive over for at få en sundhedsforsikring. Men det bliver ikke med fagbevægelsens gode vilje. Kim Simonsen, formand for landets næststørste fagforbund HK/Danmark, mener tværtimod, at skattefradraget for sundhedsforsikringer skal afskaffes hurtigst muligt – også på det private arbejdsmarked.

»Ellers får vi et A, B og et C-hold. Et A-hold, der har købt sig foran i køen, et B-hold, der er solidariske, og et C-hold, der er helt udenfor. Det er også os, der ikke har en ordning, som er med til at finansiere den via skatten.«

En bekymring, de offentligt ansatte deler. Ifølge A4’s undersøgelse mener 64 procent, at »det er et problem, at nogle danskere kan komme i hurtigere behandling end andre danskere, fordi de har en sundhedsforsikring«.

Kim Simonsen peger på, at væksten i sundhedsforsikringer ikke skyldes krav eller pres fra lønmodtagerne selv. Ordningerne tegnes typisk som del af en samlet forsikringsordning i virksomheden.

Formanden for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, Mads Lebech (K), siger, at kommunerne generelt ønsker samme vilkår og muligheder som de private arbejdsgivere.

»Personligt ville jeg ikke have noget imod at kunne tilbyde mine medarbejdere i Frederiksberg Kommune en sundhedsforsikring. Men det vil jo koste mig dobbelt så meget som en privat arbejdsgiver, der har skattevæsenet til at betale halvdelen.«

Socialdemokraterne har foreslået at fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer. Men det afvises af regeringen.