Ingen skal få dårlig samvittighed

Af | @IHoumark

INTERVIEW: Udvalg om personligt ansvar skal ikke give nogen dårlig samvittighed, siger dets formand og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Han vil dog gerne have ressourcestærke til at tage mere ansvar.

DEBATSPARK Danskerne og især de bedst stillede må gerne standse op noget oftere og spørge sig selv, om det nu også kun er skolernes ansvar, at børnene lærer noget. Eller om det kun er ple-jehjemmets ansvar, at gamle bedste ikke føler sig ensom. Det mener beskæftigelsesminister og en af Venstres førende ideologer Claus Hjort Frederiksen (V). I sommer nedsatte han et ministerudvalg om personligt ansvar med sig selv for bordenden.

Danskerne tager ifølge A4’s undersøgelse gerne ansvar for deres egen sundhed, men de svageste må det offentlige tage sig af. Hvad synes du om den holdning?

»Den er jeg fuldstændig enig i. Det her er ikke et projekt, som går ud på at fedte det offentliges ansvar for svage grupper af på private. Men det er interessant at se på, hvordan det personlige ansvar har det i de stærke grupper. Et af de eksempler, jeg er stødt på, er en familie, hvor begge arbejder ude i gode stillinger, og hvor klasselæreren bliver overfuset, fordi sønnen har lektier for derhjemme. Faren siger, at de knokler hele dagen og betaler meget i skat, og så må det være skolens og ikke forældrenes ansvar, at børnene får lært noget. Men der må forældrene jo spørge sig selv, om de ikke har et ansvar for børnenes indlæring.«

Ifølge A4’s undersøgelse mener kun halvdelen af danskerne, at det er familiens ansvar, at ældre ikke sidder for meget alene. Er det godt nok?

»Det skal vi da diskutere. Ensomhed er et stort problem blandt ældre, og det er netop på sådan et område, at menneskeligheden og det personlige ansvar skal vise sig. Hele formålet med det her projekt er at tage temperaturen på det personlige ansvar og finde ud af, om der er områder, hvor lovgivningen står i vejen. Eksempelvis var det sådan tidligere, at håndværkere på efterløn ikke som frivillig måtte gå ned og male fodboldklubben. Det fik vi ændret, så enhver nu må udføre arbejdet, hvis det plejer at blive udført af frivillige.«

Lederen af Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen mener, at dit tiltag lugter af gammel moralisme. Hvad siger du til det?

»Der er mange, som forsøger at nedgøre og mistænkeliggøre det her projekt ud fra deres egne politiske motiver.«

Der er altså ingen løftede pegefingre i det her?

»For mig er der ingen løftede pegefingre. Folk skal ikke føle dårlig samvittighed på noget punkt. Men det er meget rart at finde ud af, om der er steder, hvor der er behov for en indsats. Kritikken af vores arbejde kommer fra to grupper. Den ene gruppe har den politiske opfattelse, at denne her regering ønsker at forfølge de svage, og så må der være nogle hemmelige motiver bag det her projekt. Den anden gruppe kritiserer os for at løfte en moralsk pegefinger. Ingen af de to opfattelser er rigtige. Det, vi vil, er at tage temperaturen på det personlige ansvar. Og hvis der ingen problemer er, så stopper vi da straks arbejdet.«

Der bliver talt om, at vi er blevet en flok vel-færdsegoister, som kræver mere og mere fra det offentlige uden selv at ville gøre noget for fællesskabet. Hvad er din oplevelse?

»Der er ufatteligt mange danskere, som tager et stort ansvar, hvis du ser på alle dem, der stiller op som frivillige i fodboldklubber, spejderbevægelsen, kirkelige kredse eller indsamler tøj eller penge. Men der er et aspekt, der handler om samspillet mellem presse og politikere. Journalister støder på enkelte eksempler eller menne-sker med et problem, og det første, de gør, er at spørge en politiker: »Hvad vil du gøre ved det?« Og her er det jo snublende nær, at man så som politiker skal gøre et eller andet. Men en vigtig del af det her arbejde er at pege på, at der altså er nogle ting, som er menneskers eget ansvar. Det er jo eksempelvis et personligt valg, om man vil spise sundt. Vi skal jo ikke ende der, hvor alting bliver gjort til et politisk problem.«