Dur ikke...

Ingen partier er helt rigtige

Af | @IHoumark

Ingen af de nuværende partier dur rigtigt til mig. Det er meldingen fra 905.000 vælgere. Lede ved politikerne er en hovedårsag, vurderer iagttager.

22 procent af vælgerne mener ikke, at der er et politisk parti, der dækker deres holdninger.

22 procent af vælgerne mener ikke, at der er et politisk parti, der dækker deres holdninger.

Foto: Colourbox

905.000 vælgere vurderer, at de nuværende partier i Folketinget ikke rigtigt taler på deres vegne. Det fremgår af en ny undersøgelse. Når så mange føler sig dårligt repræsenteret af politikerne i Folketinget, er det et kæmpe problem, vurderer politiker.

I en ny undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 bliver vælgerne spurgt, om der blandt de nuværende partier i Folketinget findes et parti, som dækker deres holdninger. Hertil svarer 22 procent - svarende til 905.000 vælgere - ‘i mindre grad’ eller ‘slet ikke’. Kun 19 procent oplever, at netop ét parti ‘i høj grad’ dækker deres holdninger.

900.000 uden politisk hjemmebaneI hvilken grad mener du, at der blandt de eksisterende partier i Folketinget, findes et politisk parti, som dækker dine politiske holdninger?
Note. Partifordeling er i forhold til, hvad danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Kilde. Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 1.003 danskere i alderen 18-74 år. Indsamlet fra den 5-10. februar 2014.

De mange utilfredse vælgere underminerer demokratiet. Det vurderer Kristian Weise, som er direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea.

»Jeg er alvorligt bange for, at vi vil se, at flere borgere vender politik ryggen og bliver på sofaen på valgdagen. Så vil de blot engagere sig fra tid til anden i protestbevægelser,« siger Kristian Weise.

Politikere er ens

I Ugebrevet A4’s undersøgelse skiller nogle grupper af vælgere sig ud. Mens 22 procent af danskerne føler sig ringe repræsenteret af de nuværende partier, så gælder det hele 25 procent blandt kvinder og 25 procent blandt vælgere mellem 18 og 29 år.

Gabet mellem de nuværende partier og vælgere har flere forklaringer. Men meget handler om politikerne, fastslår Kristian Weise og siger:

»Der er en oplevelse af, at en stor del af partierne i store træk fører den samme politik, og at politikerne ligner hinanden mere og mere målt på deres uddannelse og måde at udtrykke sig på. Når Karsten Hønge fra SF vækker så stor opsigt, er det ikke kun på grund af budskaberne. Det er også, fordi han udtrykker sig markant anderledes end de fleste andre politikere,« siger Kristian Weise.

Kæmpe demokratisk problem

At der er langt mellem politikere og mange vælgere, kan en af frontfigurerne i Enhedslisten nikke genkendende til. Folketingsmedlem Stine Brix siger:

»Vi kan se på forskellige målinger, at en større gruppe af vælgere føler, at de ikke bliver repræsenteret af nogen, og deres tillid til politikerne er meget dalende. Det er et kæmpe demokratisk problem.«

Mange røde vælgere er desillusionerede, og nogle mister troen på, at de overhovedet skal stemme

Hun oplever, at mange vælgere er holdt op med at tro på politikerne.

»Mistilliden til politikerne er blevet forstærket af, at regeringen gik til valg på Fair Forandring og Fair Løsning for derefter at forlade det. Mange røde vælgere er desillusionerede, og nogle mister troen på, at de overhovedet skal stemme,« siger Stine Brix.

Voksende gab?

Det er svært at vurdere, om gabet mellem de etablerede partier og befolkningen vokser. Men de 22 procent, der ikke føler sig repræsenteret af noget parti, gør indtryk på en nestor inden for valgforskning. Professor ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen siger:

»Efter danske standarder er de 22 procent i den høje ende, når man sammenligner med tidligere målinger. Men efter europæisk målestok er 22 procent et pænt tal. Hvis man for eksempel spurgte grækerne, om de føler sig repræsenteret af deres politikere, ville de nok i langt højere grad sige nej.«