Indvandring er nødvendig trods stigende ledighed

Af

Hvis ikke grænserne hurtigt åbnes for højtuddannede indvandrere, tvinges Danmark til at importere ufaglært arbejdskraft fra Congo. Advarslen kommer fra Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet. Hun har netop udgivet en bog om ”Den nødvendige indvandring”.

INTERVIEW Med et smil og et skuldertræk erkender Britta Thomsen, at hendes timing ikke er den allerbedste. Præcis som finanskrisen rydder forsider, og arbejdsløsheden stiger drastisk, udsender hun en ny bog, som anbefaler indvandring i større stil.

»Det kan virke utidigt af mig at anbefale, at vi skal have flere indvandrere hertil, når mange danskere har mistet deres arbejde de seneste måneder. Men indvandring er bidende nødvendig, hvis vi vil fastholde vores velfærd og undgå ulighed,« siger hun.

Den socialdemokratiske europaparlamentariker er ude med riven netop som hendes egen parti-formand Helle Thorning-Schmidt (S) har udpeget ledigheden til det absolut største samfundsproblem. Britta Thomsen er godt klar over, at budskaberne i bogen ”Den nødvendige indvandring” er ømtålelige – også i hendes eget bagland.

»Min appel er kontroversiel, men vi er nødt til at tage tyren ved hornene og diskutere det her.«

Hun forudser, at det kan gå som i slutningen af 1960’erne, hvor Danmark desperat manglede arbejdskraft. En europæisk indvandringsbølge var i gang, men inden Danmark kom i gear, var Europa støvsuget for overskydende veluddannet arbejdskraft.

»Derfor måtte vi helt til den anatolske højslette i Tyrkiet og hente folk med dårlig eller ingen uddannelse. I dag risikerer vi at skulle endnu længere væk. Hvis ikke vi får en plan for det her, ender vi med at skulle hente indvandrere i et afrikansk land som Congo med alt, hvad det vil give af problemer.«

At den moderne indvandring går uden om Danmark skyldes ifølge Britta Thomsen, at der er sat et alt for højt hegn op omkring landet, og at der er lagt et effektivt låg på debatten om indvandring. Hun efterlyser en fordomsfri diskussion, der kan føre til udvikling af bæredygtige strategier for indvandring. Strategier, som skal baseres på nye og udførlige analyser af, hvor arbejdskraften skal komme fra. For den viden mangler i dag. Og strategierne skal udformes i tæt samspil med fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer.

Danske rekrutteringskontorer i udlandet


Hun bakker op om SF og Socialdemokraternes fælles udspil ”Plads til alle, der vil” fra august i år, som introducerer begrebet ”en kontrolleret indvandringspolitik”. De to partier vil fastholde familiesammenføringsreglerne, men vil i samarbejde med lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fjerne de barrierer, som hindrer kvalificerede udenlandske lønmodtagere i at komme hertil.

Men der skal gøres endnu mere, og intentionerne skal hurtigt udmøntes i handling, mener Britta Thomsen. Hun foreslår et nyt organ, der kan rådgive alle arbejdspladser med behov for udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder og offentlige institutioner skal have ét sted, hvor de kan indhente den fornødne ekspertviden. Samtidig bør Danmark etablere rekrutteringskontorer ude i verden for at skaffe den bedste arbejdskraft hertil. Det vil samtidig hjælpe til at dæmme op for den udbredte menneskesmugling, mener hun.

Hun kritiserer skarpt, at regeringen har afvist et forslag fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening om en udvidelse af de eksisterende jobkort- og greencard-ordninger, så man lettere kan rekruttere medarbejdere fra tredjelande til job i sektorer herhjemme, hvor der kan dokumenteres mangel på arbejdskraft. Britta Thomsen mener, at Danmark hurtigt bør åbne for rekruttering fra lande som Ukraine, Kroatien og Filippinerne.

»En filippinsk au pair er typisk veluddannet, motiveret og har lært at tale dansk. Alligevel sender vi hende ud af landet igen efter højst halvandet år, for det kræver vores lovgivning. Vi burde i stedet give hende lov at blive og efteruddanne sig til sosu-assistent. Så får hun en langt bedre løn, og vi får flere hænder i en sektor, som desperat mangler dem.«

At sikre den danske middelklasse billige håndværkere ­og barnepiger er ikke formålet med indvandring, understreger hun. Målet er øget velstand. Men det fordrer til gengæld også indvandring. Hun advarer mod at tolke den akut stigende ledighed som et udtryk for, at Danmark selv kan løse manglen på arbejdskraft.

»Selv om der nu er stigende ledighed, vil der stadig være sektorer og udkantsområder, hvor der mangler arbejdskraft. Man kan jo ikke tage den bygningsarbejder, som blev arbejdsløs i København forleden og sende ham til Thy for at arbejde i blodbanken, der mangler sygeplejersker. Og måske er den aktuelle krise slut om et år, så ledigheden igen falder.«

Et produkt af indvandring


Hun har et argument mere, der vejer endnu tungere, nemlig den demografiske udvikling: I 2060 vil der i EU kun være to personer på arbejdsmarkedet for hver pensionist. Så på sigt kan det slet ikke lade sig gøre at opretholde et velfærdssamfund uden indvandring, lyder hendes ræsonnement.

Uden indvandring vil der i fremtiden blive stor mangel på blandt andet sundhedspersonale og ansatte i pleje- og omsorgssektoren. Og det vil resultere i social slagside og øget ulighed i samfundet:

»Når mangel på personale forringer den offentlige service, vil de velhavende købe sig til private løsninger. Den mulighed har dårligt stillede ikke. Den situation vil alvorligt undergrave vores velfærdsamfund og skabe stor ulighed.«

Det er tydeligt, at indvandring er mere end politik for 55-årige Britta Thomsen, der oprindeligt er uddannet cand.mag. i dansk og portugisisk. Det er også en hjertesag. Hun har rejst Europa tyndt for at samle materiale til bogen, som hun har arbejdet på i 10 år. Og inden hun for fire år siden blev valgt ind i Europa-Parlamentet, drev hun egen en-kvindes konsulentvirksomhed med speciale i integration af indvandrere og andre arbejdsmarkedsproblematikker.

Personligt er hun også selv et produkt af indvandring. Hendes farmor var polak og kom til Lolland som roearbejder, og for sønnen – Britta Thomsens far – var det ikke nemt at blive integreret i det danske samfund. Derfor har Britta Thomsen efter eget udsagn altid haft antennerne ude i forhold til at spore diskrimination og racisme. Og i stemmen lurer da også en vrede under den svagt jyske dialekt, da hun kommenterer måden, man i Danmark omtaler indvandrere:

»Vi har haft en forfejlet integrationspolitik over for flygtninge, mens indvandrerne generelt klarer sig langt bedre. Alligevel taler man om indvandrere og flygtninge i en pærevælling, og det er skammeligt, for de to grupper er meget forskellige.«

Hun frygter ikke, at øget indvandring i en tid med arbejdsløshed vil føre til endnu flere spændinger mellem etniske danskere og de nye indbyggere af udenlandsk herkomst.

»Det sker ikke, hvis indvandring håndteres rigtigt. Vi skal være meget omhyggelige med at sikre, at vi kun får det antal og med de kvalifikationer, vi behøver for at få løst de opgaver, danskerne ikke selv kan klare.«

Hun ser heller ingen fare for, at lempede regler for indvandring kan betyde pres på de sociale ydelser og kalder det en udbredt myte, at hele verden pønser på at komme til Danmark. De bedst kvalificerede kan vælge og vrage, for den globale kamp om den veluddannede arbejdskraft er i fuld gang. Det meste af Europa skriger på personale i sundhedssektoren, og også i Østeuropa mangler der nu arbejdskraft. Bulgarien mangler op mod 400.000 håndværkere, og Polen er i gang med import af arbejdskraft fra Kina og Vietnam.

Indvandrere går uden om Danmark


Britta Thomsen omtaler i sin bog, at den polske regering har store kampagner i gang for at få dygtige polakker til at komme hjem, og det mærkes også her. Polakker forlader Danmark, og færre kommer hertil. Der gives nu 1.600 arbejdstilladelser til polakker om måneden. For et år siden var antallet mere end dobbelt så højt.

»Danskere har altid haft den frygt, at de fremmede kom herop i store horder for at lukrere på vores velfærd, men historien viser, at det ikke passer. En del flygtninge modtager overførselsindkomster, mens indvandrere kommer for at arbejde, og den triste realitet er, at indvandrerne går i en stor bue uden om Danmark. Vi skal bare være glade, hvis vi kan tiltrække nogen.«

Hun afviser kategorisk, at Danmark kunne løse manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at opkvalificere og efteruddanne den arbejdskraft, vi allerede har. Alle danskere bør tilbydes opkvalificering og garanteres livslang læring, mener hun. Men det er slet ikke nok. Det er et paradoksalt vilkår i et moderne vidensamfund som det danske, at der kan være mangel på arbejdskraft og ledighed på samme tid. Der er ikke tale om et enten-eller, påpeger hun.

Måske kunne timingen af hendes bog være bedre i forhold til ledighed, men nok ikke i forhold til næste valg til Europa-Parlamentet, som afholdes den 7. juni. At blive genvalgt er Britta Thomsens klare mål, og det kræver synlighed af den herhjemme ikke voldsomt kendte socialdemokratiske kandidat, som er nummer to på den socialdemokratiske liste ved det kommende valg.