Indvandrerne nyder det gode liv i Danmark

Af | @MichaelBraemer

Indvandrerne føler sig langt bedre integreret i det danske samfund end for otte år siden, viser ny A4-undersøgelse. Integrationseksperter giver højkonjunkturen og den mere åbenhjertige debat i kølvandet på Muhammed-krisen æren for den positive udvikling.

TILPAS Mens debatten om Muhammed-tegninger og tørklæder har raset og efterladt indtrykket af, at integrationen i Danmark er på katastrofekurs, har indvandrerne stille og roligt fundet sig til rette og føler sig i dag langt mere integreret end for bare få år siden.

Hvor det i 2000 kun var lidt flere end hver anden indvandrer – 54 procent – der følte sig godt integreret i Danmark, er det nu flere end to tredjedele – 69 procent – ifølge en dugfrisk undersøgelse, som Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4. Andelen, der føler sig dårligt integreret, er i samme periode skrumpet ind fra 17 til 6 procent.

Undersøgelsen er unik, fordi den dels er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af flygtninge og indvandrere i Danmark, hvoraf langt de fleste har muslimsk baggrund. Og dels er nogle af de samme spørgsmål gentaget gennem en årrække, så det er muligt at se udviklingstendenser i integrationen.

Når de adspurgte skal tage stilling til, hvordan det går, ikke dem selv, men indvandrere som helhed, er vurderingerne mindre positive, men tendensen i svarene er den samme: Det går meget bedre.

I 2000 mente 19 procent, at hovedparten af personer med udenlandsk baggrund alt i alt er godt integreret i Danmark. I dag deles synspunktet af 29 procent. Andelen, der mener, at hovedparten af personer med udenlandsk baggrund er dårligt integreret, er samtidig svundet ind fra 37 til 22 procent.

Manu Sareen, forfatter og selvstændig integrationskonsulent med speciale i at rådgive kommuner og virksomheder om integration af etniske minoriteter, glæder sig over udviklingen. Han ser den som en naturlig følge af højkonjunkturen og lystigt snurrende hjul på arbejdsmarkedet. Der har været en udvikling, hvor danskerne har ændret holdning til indvandrerne, fordi der pludselig har været brug for ekstra arbejdskraft, og den kvitterer indvandrerne nu for, mener han.

»Lige pludselig er indvandrerne kommet i arbejde, og danskerne har fundet ud af, at de er sgu ikke så farlige, og at de ikke har æsler med. Og når indvandrerne har oplevet, at der ikke alene er brug for dem, men at folk også er søde og rare mod dem, så føler de sig godt tilpas og tænker: Det er sgu fedt, det her,« siger Manu Sareen.

Det hører også med til billedet, at tiden arbejder for en bedre integration alene af den grund, at jo længere tid man opholder sig i et land, desto mere føler man sig også som en del af det. Men tiden kan ikke alene forklare den positive udvikling, mener Manu Sareen.

»Til gengæld ligger der en anden ting i det. De fleste af os oplever jo i øjeblikket at have flere penge og bruger penge på materielle goder som aldrig før. Det gælder også de indvandrere, som er kommet i arbejde, og som dermed får opfyldt de drømme, de havde, da de immigrerede for at få et bedre liv. Har de penge på lommen og kan købe fladskærm og en fed mobiltelefon, så er det en del af det gode liv, og det er dét, vi oplever lige nu,« siger Manu Sareen.

Muhammed-krise som integrationshjælper

Mehmet Necef, sociolog og forsker på Syddansk Universitet, er helt enig i, at hovedårsagen til den positive udvikling er et arbejdsmarked, hvor ledigheden rasler ned og skaber hidtil usete muligheder for indvandrere. Samtidig stormer unge med indvandrerbaggrund til uddannelsesinstitutionerne, ikke mindst fordi de nu kan se perspektiv og karrieremuligheder i at uddanne sig, påpeger han.

»Men det bidrager også til den bedre integration, at indvandrerne får et mere og mere nuanceret billede af danskere. Det er gået op for dem, at man ikke kan tale om en samlet trop af danskere, der står over for en samlet trop af indvandrerne. Og de kan sagtens leve med, at nogen er imod dem, uden at de føler sig dårligt integreret, hvis bare de ved, at det langt fra gælder alle,« siger han.

Den udvikling takker Mehmet Necef Muhammed-krisen for. Den skabte en åbenhed, hvor danskere og indvandrere pludselig begyndte at tage hinanden alvorligt på en helt ny og interesseret måde, mener han:

»Muhammed-krisen rensede luften i begge lejre. Der er faldet nogle knubbede ord undervejs, men nu ved vi, hvor hinanden står: Nogle danskere er for eksempel mod karikatur-tegningerne, mens andre ikke er. Og nogle indvandrere er sure og andre indvandrere ikke så sure.«

Mehmet Necef ser det som en sejr for den åbne og ærlige danske debatkultur, at A4’s undersøgelse viser en så positiv udvikling i integrationen. Det burde lukke munden på de kritikere, der har så travlt med tonen i den danske udlændingedebat, mener han.

»Vi hører jo hele tiden fra akademikere, at tonen er så og så forfærdelig. Men det værste for integrationen er usikkerhed og forløjethed. De danskere, der kommer og ynker os og siger, at de skammer sig over at være danskere – hvad skal man bruge det til? Det er da mere konstruktivt at sige: Kære muslim, bær dit tørklæde, hvis det er det, du har lyst til, men du skal altså ikke komme fra Libanon og fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv i Danmark.«

Og når integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) går imod sin egen regering i spørgsmålet om tørklæder, så er det ifølge Mehmet Necef langt mere befordrende for integrationen end nok så mange medynkende og nedladende sympatitilkendegivelser.

»Mange indvandrere kommer fra samfund, hvor der ikke er så stærke demokratiske traditioner, og hvor det ville være uhørt, at en minister åbenlyst kritiserede regeringens linje. For dem er det en illustration af ytringsfrihed og demokrati. Og en øjenåbner, der viser dem, at ikke alle danskere er deres fjender,« siger Mehmet Necef.

Slut med diskret integration

Selvstændig integrationskonsulent og medlem af regeringens demokrati-kanonudvalg Esma Birdi husker, at integrationsministeren kort efter sin tiltræden tilkendegav, at hun så på tørklæder med juridiske og ikke kulturelle briller. Og hvordan mange indvandrerpiger nærmest fik tårer i øjnene over, at der var en integrationsminister, der så objektivt på spørgsmålet i stedet for at skælde ud på en religion eller kultur.

En sådan tilkendegivelse har haft enorm betydning for indvandrernes oplevelse af at være velkomne i landet, mener Esma Birdi. Hun mener også, at det har været en gave til integrationen, at der med Muhammed-krisen blev startet en nødvendig tilnærmelse mellem danskere og indvandrere.

»Muhammed-krisen gjorde, at vi fik øjnene op for, hvad vi betyder for hinanden og har bragt mange kulturelle spørgsmål frem til debat. Det har været frugtbart, selv om tonen til tider har været hård og kritisk,« siger hun.

Hun nævner SF-formand Villy Søvndals stærkt kritiske udtalelser om den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir som eksempel på, at det nytter at sige tingene lige ud:

»Det er med til at nuancere debatten, for så kan alle se, hvem kritikken er møntet på, og ingen behøver at gå og spekulere over, hvem han egentlig mener,« siger hun.

Den åbne debat har også skabt en anden forståelse af, hvad danskere egentlig mener, når de taler om integration og af, hvilke krav der stilles til indvandrere, mener Esma Birdi.

»Rigtig mange indvandrere har spurgt mig, hvor godt jeg egentlig tror, danskerne synes, de er integreret. De synes jo selv, at de er godt integreret. Nogle gange tænker folk, at hvis de passer sig selv og opfører sig som fredelige borgere, så er de vel godt integreret. Sådan lidt efter samme model som kinesere, der er meget diskrete og giver indtryk af at være velintegrerede, hvad de på mange måder ikke er,« siger hun.

Lavkonjunkturen truer

A4’s undersøgelse viser, at indvandrernes syn på god integration ændrer sig i disse år. Hvor den vigtigste forudsætning for fire år siden var at have gode danskkundskaber, så er det i dag et arbejde, der er indvandrernes primære krav til en god integration.

53 procent af de adspurgte peger i dag på »at have et arbejde« som forklaring på, hvad de forstår ved at være godt integreret i Danmark mod 44 procent i en tilsvarende undersøgelse i 2004.

Også »at føle, at man ikke bliver diskrimineret« og »at bo i et område, hvor der er flere beboere med dansk end med udenlandsk baggrund« er blandt de forhold, som i dag har langt større betydning for indvandrerne, hvis de skal føle sig godt integreret i Danmark. I 2004 pegede henholdsvis 15 og 4 procent af indvandrerne på de to forhold som forudsætninger for en god integration. I dag er tallene henholdsvis 24 og 11 procent.

Mehmet Necef ser det som en »danificering« af indvandrerne.

»Alt tyder på, at indvandrerne er i færd med at overtage danskernes værdier. I Danmark er arbejde jo en meget vigtig del af ens identitet og noget af det første, der bliver spurgt til af sidemanden, når man kommer til middagsselskab,« siger han.

På den baggrund vil det være et hårdt slag for indvandrerne og et tilbageslag for integrationen, hvis en eventuel lavkonjunktur vil skubbe dem ud af arbejdsmarkedet igen. Det er den udvikling, Manu Sareen frygter:

»Så vil der blive afskediget efter princippet »sidst ind, først ud«. Det siger al erfaring om lavkonjunktur, etnicitet og arbejdsmarked. Og derfor er det så vigtigt, at vi i den nuværende gunstige situation får samlet alle etniske unge op og får givet dem en uddannelse. For uden den er de tabt på et fremtidigt arbejdsmarked, hvor alt ufaglært arbejde er rykket til udlandet,« siger han.