Navneforbud

Indvandrernavne står i vejen for arbejde

Af | @MichaelBraemer

Af de 100 navne, hvis bærere oftest er arbejdsløse, har de 96 indvandrerbaggrund. Til gengæld er der lutter danske navne blandt dem, der slet ikke kender til arbejdsløshed, viser A4’s tal. Ligebehandlingskonsulent mener, at fremmedartede navne kan være en barriere i forhold til job.

Mens Alberte, Ane-Marie og Anelise går omtrent fri af ledighed, ser det helt anderledes ud for Türkan, Songül og Dilek. 

Mens Alberte, Ane-Marie og Anelise går omtrent fri af ledighed, ser det helt anderledes ud for Türkan, Songül og Dilek. 

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Sig mig dit navn, og jeg skal fortælle dig, hvor stor sandsynligheden er for, at du er arbejdsløs!

Hvis svaret er Abdirahman, Erol eller Mesut, vil du i cirka 15 ud af 100 tilfælde være uden arbejde. Hedder du derimod Folmer, Ludvig eller Malthe, kan ledighed til gengæld fuldstændig udelukkes.

Arbejdsløshed er i ekstrem grad knyttet til navne fra indvandrermiljøer med ikke-vestlig baggrund, viser Ugebrevet A4’s navnehjul, der er baseret på data fra Danmarks Statistik.

Indvandrernavne fylder godt i arbejdsløshedskøenDe 100 drenge/mandenavne hvis bærere oftest er arbejdsløse
Kilde: Ugebrevet A4's navnehjul er baseret på data fra Danmarks Statistik. Vi har talt fornavne blandt personer, der boede i Danmark 21. december 2012, og som var fyldt 18 år denne dag. Vi har kun medtaget navne, hvis der var mindst 100, der havde det pågældende navn. Vi har koncentreret os om personernes første navn. Note: Vi har forenklet ved at slå nogle betegnelser sammen. ”Ledig” er lagt sammen af ”Arbejdsløs mindst halvdelen af året” samt ”Modtager af dagpenge (aktivering og lign., sygdom, barsel og orlov).

På en top 100 over den gennemsnitlige ledighed for samtlige bærere af et bestemt navn optræder der 96 indvandrer-navne, for så vidt angår mændene. Af vestlige navne er det kun Francis, Cliff, Billy og Keith, som sniger sig ind på top 100-listen, hvor bærerne af de forskellige navne gennemsnitligt er ledige i mellem 7,1 og 15,9 procent af tilfældene.

For kvindernes vedkommende er billedet nogenlunde det samme. Bærere af navne som Türkan, Songül og Dilek har gennemsnitlig en ledighed på mellem 17,6 og 21 procent, mens Alberte, Ane-Marie og Anelise kan sige sig fuldstændig fri for arbejdsløshed.

Danske navne skærmer mod arbejdsløshedDe 100 drenge/mandenavne hvis bærere sjældnest er arbejdsløse
Kilde: Ugebrevet A4's navnehjul er baseret på data fra Danmarks Statistik. Vi har talt fornavne blandt personer, der boede i Danmark 21. december 2012, og som var fyldt 18 år denne dag. Vi har kun medtaget navne, hvis der var mindst 100, der havde det pågældende navn. Vi har koncentreret os om personernes første navn. Note: Vi har forenklet ved at slå nogle betegnelser sammen. ”Ledig” er lagt sammen af ”Arbejdsløs mindst halvdelen af året” samt ”Modtager af dagpenge (aktivering og lign., sygdom, barsel og orlov).

Men på kvindesiden er op mod ti vestlige navne dog kommet med på top 100-listen over mest arbejdsløse navne. Det er navne som Sandy, Catja og Kamila. Resten af listen udgøres af kvindenavne med baggrund i en ikke-vestlig kultur.

Specialkonsulent i ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder Line Vikkelsø Slot mener, at tallene er iøjnefaldende. Hvis data understøtter tallene er det oplagt at afdække, om der er tale om diskrimination af etniske minoriteter i forbindelse med jobsøgning. Der findes kun sparsomme undersøgelser af, i hvor høj grad det finder sted.

»Når 96 ud af 100 navne på en liste over de mest arbejdsløse er indvandrerklingende, kunne statistisk diskrimination være en oplagt del af forklaringen. Det er den, der finder sted, når en arbejdsgiver på forhånd har negative forventninger til en person og vælger vedkommende fra alene på baggrund af for eksempel navn og etnisk baggrund,« forklarer hun.

Det er ulovligt at vælge ansøgere fra på det grundlag. Alle skal vurderes på deres kvalifikationer, understreger hun.

Ikke retfærdigt

Ifølge malermester Søren Dyhr, formand for Århus Håndværkerforening, er det imidlertid, hvad der finder sted.

Det er ikke altid retfærdigt dét, der sker. Men det udspringer jo af nogle dårlige erfaringer. Har man haft én, to eller tre dårlige erfaringer med utilpassede indvandrere, bliver man tilbøjelig til at handle ud fra det mønster og ikke tage Hassan ti Søren Dyhr, formand, Århus Håndværkerforening

»Det er ikke altid retfærdigt dét, der sker. Men det udspringer jo af nogle dårlige erfaringer. Har man haft én, to eller tre dårlige erfaringer med utilpassede indvandrere, bliver man tilbøjelig til at handle ud fra det mønster og ikke tage Hassan til samtale. Jeg synes jo, det er beklageligt, fordi jeg mener, man skal vurdere den enkelte person. Men det er dét, jeg som formand for Håndværkerforeningen hører fra medlemmer,« fortæller han.

Søren Dyhr betoner, at han selv lægger vægt på integration, og at 10 ud af hans 80-90 ansatte er af anden etnisk baggrund.

»Jeg synes, det er så synd for de velintegrerede, som gør det godt i samfundet, når man i radioen hører, at unge indvandrere i Gellerup nu igen har brændt biler af. Det er sådan noget, der får firmaer til at gå uden om unge med bestemte navne. Men det er ikke en politik, jeg praktiserer. Og jeg synes, den er ærgerlig, for mange af indvandrerne gør det godt,« siger Søren Dyhr.

Problemet med arbejdsgiveres forbehold over for jobsøgere med navne, der afslører en anden etnisk baggrund, kendes også i København, hvor jobkonsulent i Københavns Kommune Klaus Christoffersen kan have svært ved at etablere en kontakt mellem en arbejdsgiver og en ledig, hvis den ledige har et indvandrernavn.

I offentlige virksomheder er der ingen problemer, men der kan være mindre virksomheder, som går lidt uden om fremmedklingende navne. Det er der ingen tvivl om. Klaus Christoffersen, jobkonsulent, Københavns Kommune

»Indvandrere kan være sværere at få ud i virksomheder. Men det afhænger selvfølgelig af virksomheden. I offentlige virksomheder er der ingen problemer, men der kan være mindre virksomheder, som går lidt uden om fremmedklingende navne. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Fordomme

Hvor udbredt problemet med frasortering af jobansøgere alene på baggrund af navn og etnicitet er, blev der givet et fingerpeg om i en undersøgelse, som Line Vikkelsø Slot fra Institut for Menneskerettigheder foretog i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed for nogle år siden.

Den blev foretaget blandt praktikkonsulenterne på landets erhvervsskoler. Af dem oplevede otte ud af ti, at virksomheder i større eller mindre omfang lagde vægt på elevernes etniske baggrund, når de bliver kontaktet om praktikpladser.

Næsten halvdelen af praktikkonsulenterne i undersøgelsen fandt det i orden, at virksomheden var opmærksom på elevernes baggrund. De begrundede deres forståelse med, at de etniske elever typisk manglede danske sprogkundskaber. Men den praksis holder ikke, betoner Line Vikkelsø Slot.

»Arbejdsgiverne burde i højere grad være opmærksomme på, at det er ulovligt at fravælge folk, allerede inden ansøgere har præsenteret deres kvalifikationer, og uden at de ved, om deres negative forventninger holder stik. Etnisk oprindelse er et af de kriterier, der er beskyttet i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,« oplyser hun.

Hver femte Türkan er arbejdsløsDe 100 pige/kvinenavne hvis bærere oftest er arbejdsløse
Kilde: Ugebrevet A4's navnehjul er baseret på data fra Danmarks Statistik. Vi har talt fornavne blandt personer, der boede i Danmark 21. december 2012, og som var fyldt 18 år denne dag. Vi har kun medtaget navne, hvis der var mindst 100, der havde det pågældende navn. Vi har koncentreret os om personernes første navn. Note: Vi har forenklet ved at slå nogle betegnelser sammen. ”Ledig” er lagt sammen af ”Arbejdsløs mindst halvdelen af året” samt ”Modtager af dagpenge (aktivering og lign., sygdom, barsel og orlov).

Føler man sig diskrimineret i forbindelse med ansættelser, kan man klage til Ligebehandlingsnævnet. Men hvis man aldrig har været i betragtning til et job eller været til samtale, kan det ifølge Line Vikkelsø Slot være vanskeligt at pege på en konkret diskrimination. Der kan jo være andre hensyn fra arbejdsgiverens side, der gør, at man ikke er kommet i betragtning, påpeger hun.

Stærkt problematisk

Rikke B. Ørum, chef for HR i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, finder det stærkt problematisk, hvis navne i sig selv kan være en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, og nogle på den måde sorteres fra alene på baggrund af etnicitet.

»Det er jo jævnligt fremme, at hvis man som jobansøger skifter sit fremmedklingende navn ud med et dansk, får man lettere ved at komme til samtale. Og det kunne tyde på, at vi har nogle fordomme her i Danmark. For det er jo fordomme, hvis man ikke ønsker en samtale med en person, bare fordi de har et fremmed navn, og man i øvrigt ikke ved, hvor danske og velintegrerede de er,« siger hun.

Ada og Alberte bliver aldrig arbejdsløseDe 100 pige/kvindenavne hvis bærere sjældnest er arbejdsløse
Kilde: Ugebrevet A4's navnehjul er baseret på data fra Danmarks Statistik. Vi har talt fornavne blandt personer, der boede i Danmark 21. december 2012, og som var fyldt 18 år denne dag. Vi har kun medtaget navne, hvis der var mindst 100, der havde det pågældende navn. Vi har koncentreret os om personernes første navn. Note: Vi har forenklet ved at slå nogle betegnelser sammen. ”Ledig” er lagt sammen af ”Arbejdsløs mindst halvdelen af året” samt ”Modtager af dagpenge (aktivering og lign., sygdom, barsel og orlov).

Rikke B. Ørum mener, det er en praksis, der ikke alene er et problem for den enkelte, men også for samfundet.

»Vi taler gerne om mangfoldighed på arbejdspladsen, og den gavner de fleste, fordi vi alle sammen er forskellige på mange måder. Mangfoldighed har mange ansigter, og et af dem er vores navn,« siger hun.

Sandsynligvis grundløse bekymringer

I Norge undersøgte Institut for Samfundsforskning og forskningsinstituttet Fafo for et par år siden diskriminering på det norske arbejdsmarked ved at sende 1800 fiktive jobsøgninger af sted på rigtige jobopslag. De blev sendt parvis sådan, at de to fiktive ansøgere var lige godt kvalificerede, men den ene med sit navn signalerede anden etnisk baggrund.

Forskerne fandt, at sandsynligheden for at blive kaldt til jobsamtale i gennemsnit blev reduceret med en fjerdedel for personer med udenlandskklingende navn. De pegede på, at unge med indvandrerforældre på den måde blev ramt af fordomme mod deres forældre, selv om de var opvokset i Norge og stort set havde samme uddannelsesniveau som etnisk norske unge.

Det er jo ikke navnene ’Hassan’ og ’Muhammed’, der bekymrer. Det er dét, navnene står for. Men det er en bekymring for nogle problemer, som med al sandsynlighed ikke er der. Rikke B. Ørum, HR-chef i Dansk Erhverv

Rikke B. Ørum mener også, at det er på tide at møde de unge med indvandrerbaggrund med en åbenhed, der ikke er begrænset af synet på forældregenerationen.

»Det er jo ikke navnene ’Hassan’ og ’Muhammed’, der bekymrer. Det er dét, navnene står for. Men det er en bekymring for nogle problemer, som med al sandsynlighed ikke er der. Selvfølgelig er der udfordringer, men dem er der mange af på en arbejdsplads i forhold til at få folk til at arbejde sammen. Og de behøver ikke at have noget som helst at gøre med, om man har en anden religion eller hudfarve,« siger hun.

Noget fis

Uden at have videnskabeligt belæg for det er socialkonsulent Ahmet Demir også overbevist om, at der finder diskrimination af etniske minoriteter sted, og at der er behov for at rokke ved arbejdsgivernes fordomme mod personer med fremmedartede navne.

Men, understreger han, barriererne for personer med de anderledes navne er ikke større, end de kan overvindes. Når han selv vandrer ind og ud af kommuner og ministerier som konsulent, er der ingen, der hæfter sig ved hans navn eller peger fingre af hans sorte hår og overskæg.

»Når du er inde i varmen, gør det ikke noget, at du er fremmedartet. Så er du god nok. Men for dem, der ikke er i nærheden af arbejdsmarkedet, er det svært, hvis deres navn signalerer en baggrund, der er anderledes end majoritetsbefolkningen,« mener han.

Det er et vilkår, som indvandrerne bliver nødt til at affinde sig med. Og den eneste måde, de kan håndtere det på, er ved at sørge for, at de via uddannelse og kompetencer kan gøre sig gældende i samfundet, mener Ahmet Demir.

»Arbejdsmarkedet skal til gengæld lade være med at hænge sig i navnet, men interessere sig for det råstof og den ressource, personen udgør. Når vi for eksempel har nogle kvinder, der er gode til at pleje ældre, er det noget fis at hænge sig i deres tørklæder og religion. Vi må have en vision om et samfund, hvor der er plads til alle farverne,« mener han.

Politikere og forældre skal oppe sig

Selvom tallene bekræfter kendte problemer for nydanskere i forhold til arbejdsmarkedet, er folketingskandidat og nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation Yildiz Akdogan (S) alarmeret over, at Ugebrevet A4’s navneliste i den grad kæder arbejdsløshed og indvandrernavne sammen.

Yildiz Akdogan håber, det er manglende kvalifikationer snarere end navnet, der får arbejdsgiverne til at vælge indvandrerne fra. Også for deres egen skyld, fordi de ellers går glip af velkvalificeret og superdygtig arbejdskraft blandt unge indvandrerkvinder, der er i gang med et uddannelsesboom, påpeger hun.

Men under alle omstændigheder mener Yildiz Akdogan, at tallene er et vink med en vognstang til politikerne om, at der nu er brug for et kæmpe løft af de etniske minoriteter. Ligesom Ahmet Demir mener hun, at uddannelse her er nøgleordet – også til de håndværksfag, der hidtil har været forholdsvis overset i indvandrermiljøer.

»Arbejdsmarkedet er alfa og omega i bestræbelserne på at minimere parallelsamfund og skabe en god og vellykket integration. Fra politisk og samfundets side er det derfor enormt vigtigt, at vi giver det løft, der skal til på skolerne. Og så skal vi stille krav til forældrene om, at de skal være med til at løfte deres børn i forhold til skolen,« mener Yildiz Akdogan.