Indvandrere syge i længere tid end danskere

Af Benedicte maria

Anna Glent Overgaard

Langvarigt sygefravær blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er større end blandt danske lønmodtagere generelt. Selv om problemstillingen er velkendt i kommunerne, findes der ingen særskilt indsats for denne gruppe. Overlæge kritiserer kommunerne for at svigte.

POTENTIALE Når en rengøringsassistent på en skole bliver syg, kan det have betydning for længden af hendes sygemelding, om hun er etnisk dansker eller indvandrer.

En ny analyse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), der hører under Beskæftigelsesministeriet, viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er sygemeldt i længere tid, end danske lønmodtagere generelt er.

Undersøgelsen, der er baseret på udtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, jobindsats.dk, viser, at 14 procent af alle indvandrerne på sygedagpenge i 2009 var sygemeldt i mere end et halvt år. For personer med dansk oprindelse var tallet godt det halve, nemlig 7,5 procent.

Og mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør færre end fem procent af arbejdsstyrken, er knap 10 procent af modtagerne af sygedagpenge indvandrere. Det får overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Morten Sodemann til at kritisere kommunernes indsats.

»Vi ser rigtigt mange indvandrere, der bare er parkeret i systemet. De skifter sagsbehandler tre gange om året og bliver kaldt ind til de lovmæssige samtaler, men ellers sker der ikke noget – fordi ingen har noget begreb om, hvordan man skal hjælpe dem videre,« siger han.

Meget tyder på, at overlægens kritik er berettiget.

Næsten 10 procent af sygedagpengeforløbene for indvandrere med ikke-vestlig baggrund varede i 2009 mere end et år, mens det samme gjaldt knap fire procent etniske danskere. Især ikke-vestlige kvinder over 40 år stikker ud som særligt langtidssyge.

Tallene er dog ikke korrigeret for, at indvandrere ofte er ansat i brancher, som har mere nedslidning, såsom rengøring, industri og transport. Men ifølge CABI’s temaleder for indvandrere og efterkommere Mette Fenger, der har udarbejdet analysen, dokumenterer en anden undersøgelse, at selv hvis der korrigeres for uddannelse og job, har indvandrere stadig et længere sygefravær, som ingen kan forklare.

»Der er forskel – og det er iøjnefaldende,« siger hun.

Stor forskel på kommuner

CABI-analysen viser, at der er stor forskel på, hvor mange langtidssyge indvandrere kommunerne har.

Vallensbæk ligger i top blandt de 20 kommuner i Danmark med flest indvandrere i arbejdsstyrken. Her var færre end hver 20. langtidssyg en indvandrer i 2009. Helt modsat i København, som også er blandt de 20 kommuner. Her var knap hver femte langtidssyg i 2009 indvandrer. 

Ifølge Mette Fenger gør det en forskel, hvis kommunen fokuserer indsatsen over for sygedagpengemodtagere.

»Kommunerne på Københavns vestegn, som har den største andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, opnår bedre resultater end landsgennemsnittet. Der er tilsyneladende stordriftsfordele i kommuner, som har en stor koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, fordi det ikke er nyt for kommunen at få en langtidssygemeldt med ikke-vestlig baggrund ind. Kommunerne fremhæver især, at det er den samme sagsbehandler, der følger borgeren. På den måde undgår man at skulle fortælle sin historie igen og igen. ,« siger Mette Fenger og fremhæver Ishøj.

For på trods af, at Ishøj Kommune har en af landets største koncentrationer af ’tunge’ klienter i indvandrergruppen, er 11 procent af de langtidssyge i Ishøj en indvandrer. Landsgennemsnittet er 14 procent.

Små kommuner kan man med fordel tænke ud af den traditionelle boks, vurderer Mette Fenger.

»I jobcentre, der ikke har så mange borgere med ikke-vestlig baggrund, giver det god mening at slå jobcentret sammen med integrationsafdelingen og lade medarbejderne arbejde på tværs.«

Det gjorde man i en periode i Aabenraa, der godt nok ikke er blandt landets 20 største ’indvandrerkommuner’. Alligevel prioriterede kommunen i en periode indsatsen og placerede to medarbejdere i integrationsafdelingen, hvor de fik ansvaret for alle sygefraværssager med indvandrere. Det førte til, at antallet af langtidssyge indvandrere prompte faldt med en fjerdedel. Fra 120 personer til godt 90 personer.

»Man skal huske på, at det er en udsat gruppe, hvor mange har oplevet grimme ting, og det er en af årsagerne til overrepræsentationen. Men man kan nedbringe længden af sygefraværet, hvilket er godt for borgeren og for kommunens økonomi,« siger Kristian Jørgensen, Jobcenter Aabenraa.

I dag er Aabenraa igen gået væk fra ordningen, fordi der er kommet en ny struktur i jobcentret. Men, hvor langtidssyge indvandrere tidligere fik lov at »synke lidt hen«, som Kristian Jørgensen formulerer det, er kommunen i dag bedre til at gribe tidligere ind.

Vi skal i gang

Men en ting er syge indvandrere i en lille kommune. Noget helt andet er de, der bor i landets største byer, lyder det fra Københavns Kommune, der klarer sig ringest i CABI-analysen.

København har ellers ifølge sin ’Beskæftigelsesplan for 2010’ i årevis haft stor fokus på indvandreres ledighed.

Alligevel har syge indvandrere ikke tidligere været særligt i kommunens sigtekorn, oplyser direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København Thomas Thellersen Børner.

»Vi har hidtil haft et fokus på at nedbringe det generelle sygefravær. Og det er lykkedes. Men vi er bekendt med, at vi har en udfordring med denne her indvandrergruppe: Dels har de lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end sygedagpengemodtagere generelt har. Og de kommer typisk fra mere udsatte brancher,« siger han.

Thomas Thellersen Børner synes, det er urimeligt at sammenligne København med flere af undersøgelsens andre kommuner, eksempelvis Vallensbæk. Dertil er hovedstaden og den lille smørhulskommune ved Køge Bugt trods alt for forskellige i både størrelse, befolkningssammensætning og erhvervsstruktur. Ligesom gruppen af indvandrere er meget forskellige.

»Men det er rigtigt nok, at der er noget at komme efter i forhold til denne her gruppe, og det går vi nu på jagt efter,« siger han.

Heller ikke Frederiksberg, der ligger næstsidst i CABI-analysen, har hidtil haft særligt øje for langtidssyge indvandrere.

»Vi har behandlet sygedagpengesagerne ens og har ikke kigget på etniciteten. Nogle brancher har flere sygemeldinger end andre, og det har derfor mest været branchen og diagnosen, vi har fokuseret på. Den her rapport gør jo, at vi bliver opmærksom på det i højere grad, når billedet er så ­tydeligt,« siger jobcenterchef Johnny L. Madsen, Frederiksberg Kommune.

Han funderer over, om det høje sygefravær blandt indvandrere i virkeligheden dækker over, at nogle borgere ikke har noget økonomisk incitament til at raskmelde sig igen.

»Der er ingen tvivl om, at for nogle af de ydelser, vi har – sygedagpenge, dagpenge og ledighedsydelse til fleksjob – der er der borgere, som ikke har noget økonomisk incitament til at komme videre. Det kan medføre, at man forbliver på ydelsen. Men det må vi prøve at kigge på efter det her,« siger Johnny L. Madsen, som dog også lufter en anden sandsynlig tese til at forklare forskellen.

»Hvis man kigger på indvandrerne på Frederiksberg, er der ingen tvivl om, at de vender den tunge ende nedad, fordi mange med etnisk baggrund typisk har job med højere nedslidning. Det kan være medvirkende til at skabe dette billede,« siger han.

I Greve Kommune, som klarer sig tredjedårligst ifølge analysen, var mere end 16 procent af de langtidssyge i 2009 indvandrere. Modsat Vallensbæk, der næsten ligger klos op ad Greve. Her er det tilsvarende tal kun fire procent.

Udviklingschef Johnny Tvarnø, Greve Kommune, kalder da også analysen for »dårlig«, fordi CABI kun fokuserer på et enkelt år, og at det er relativt lave tal, der indgår i analysen. Derfor skal der ifølge ham ikke meget til, for at procenten enten bliver større eller mindre. Set over en længere periode ville Greve og Vallensbæk, ifølge Johnny Tvarnø, ligge mere lige. I 2010 var 11 procent af Vallensbæks langtidssyge en indvandrer, mens det var 12 procent i Greve, oplyser han. Desuden er der stor forskel på de indvandrere, som bor i de to kommuner:

»Vallensbæk har primært indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan, og ganske få flygtninge som statsløse palæstinensere og irakere, der udgør 28 procent af vores indvandrere. I Vallensbæk udgør de kun otte procent. Der er altså tale om, at der er forskellige forudsætninger hos indvandrerne. Derfor er det en lidt overfladisk fremstilling af et komplekst område,« siger Johnny Tvarnø, men erkender, at langtidssyge indvandrere ikke har et særligt fokus i kommunens prioriteringer:

»Vi laver ikke en specifik sygedagpenge-indsats over for folk med ikke-vestlig baggrund. Men vi laver en generel indsats over for borgere med ikke-vestlig baggrund.«

Vi er bare gode

Ugebrevet A4 har også talt med jobcentercheferne i de to kommuner, der klarer sig bedst i undersøgelsen, Vallensbæk og nordsjællandske Furesø.

Det pudsige er, at centrene ikke har en selvstændig indsats for gruppen af langtidssyge indvandrere – og faktisk deler Vallensbæk, der er bedst af alle, jobcenter med Ishøj, der som tidligere nævnt ligger på syvendepladsen i analysen.

»Det er ikke noget særskilt indsatsområde. Så når vi klarer os godt i forhold til denne her gruppe, må det skyldes den generelle måde, vi klarer tildelingen af sygedagpenge på,« siger Dan Nielsen, chef for det fælleskommunale Jobcenter Ishøj-Vallensbæk.

I Furesø er godt syv procent af de langtidssyge indvandrere, hvilket rækker til en andenplads. Ifølge jobcenterchef Flemming Sommer skyldes det gode resultat primært, at kommunens borgere er bedre stillede end andre kommuners.

»Hvor andre kommuner har et stort antal borgere, som kommer hertil som flygtninge med andre problemer end ledighed at tumle med i dagligdagen – så har vi et stort antal gæste­arbejdere. Så der kan være en forskel på, hvad det er for en type ikke-vestlige indvandrere, der er i kommunen,« siger han.

Han fremhæver, at Furesø er en lille kommune. Det gør også sagerne nemmere at håndtere.

»Vi er et lille jobcenter, vi sidder med ydelsesdelen tæt på – det er der, sygemeldingen kommer ind fra start. Så lige så snart tingene er på plads der, kan de gå over på den anden side af gangen og aflevere sagen til jobcentret, hvor de straks kan tage fat på den sygemeldte og finde ud af, hvad de kan gøre for, at vedkommende kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det har helt klart betydning, at vi ikke er så store,« forklarer Flemming Sommer.

Behov for målrettede indsatser

Overlæge Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, er dog ikke imponeret af kommunerne.

I sit arbejde oplever han at være endestation, når et menneske med etnisk baggrund har været sygemeldt i længere tid. Morten Sodemann kommer så at sige ind, når alle andre har givet op, og det kan være for sent. Derfor efterlyser han en mere målrettet indsats.

Ifølge Morten Sodemann har mange indvandrere svært ved at orientere sig i sundhedssystemet, og de får ikke den samme helbredsmæssige afklaring som danske patienter:

»Man kan ikke ignorere, at mange har været udsat for oplevelser og traumer, der er så voldsomme, at det for altid kommer til at præge den måde, de fungerer på. De er forsigtige over for nye ting, og dét at komme i arbejde er et stort skridt. Der skal der altså mere end den sædvanlige jobaktivering til.«