Indvandrere jagter job på egen hånd

Ny undersøgelse gennemhuller myten om, at nydanskerne ikke gider arbejde og venter passivt på at blive henvist i arbejde af en offentlig myndighed. Det store flertal af indvandrere er aktivt jobsøgende, og initiativet lønner sig. Hovedparten af de beskæftigede indvandrere har selv fundet job, mens kun et mindretal fik hjælp af arbejdsformidling og kommuner.

Banker på Langt de fleste flygtninge og indvandrere gør en personlig indsats for at få job og fast fodfæste på det danske arbejdsmarked. De skriver jobansøgninger, kigger jobannoncer og møder uopfordret op på virksomheder i håb om, at der er et ledigt job.

Det viser helt nye tal fra analyseinstituttet Catinét, der har undersøgt, hvilke jobsøgningsstrategier flygtninge og indvandrere anvender. Næsten syv ud af ti indvandrere i job har skaffet sig arbejde på eget initiativ og via egne netværk, mens det offentlige system som kommunale sagsbehandlere og arbejdsformidling står for at skaffe forsvindende få indvandrere i job, viser undersøgelsen:

De fleste indvandrere i job har fået arbejde ved at sende en ansøgning på baggrund af en jobannonce. Derudover er venner og bekendte en stor hjælp, ligesom 16 procent har fået deres job ved at sende en uopfordret ansøgning.

Godt 11 procent af indvandrerne har fået job ved at møde uopfordret op på arbejdspladsen. Endelig har familien givet tre procent af indvandrerne en håndsrækning til at finde fast arbejde.

Under fire procent af indvandrerne har fået anvist deres job af Arbejdsformidlingen, mens næsten 12 procent har fået anvist et job via en sagsbehandler i kommunen.

Tilsammen har hver tiende indvandrer fået et job via skole eller studievejleder, aktivering eller via løntilskudsordninger og jobtræning.

Aktive og selvstændige metoder

I lyset af, at det er den første danske undersøgelse af nydanskeres jobsøgningsmønstre i mange år, kalder økonomiprofessor på Århus Universitet Peder J. Pedersen den nye undersøgelse meget interessant:

»Den gennemhuller myten om, at det store flertal af indvandrere ikke gider arbejde og blot venter passivt på, at en eller anden myndighedsperson eller arbejdsformidling anviser et job.

Indvandrere er ligesom danskere aktivt søgende. Mange indvandrere bruger aktive og selvstændige metoder som uopfordret at henvende sig på arbejdspladserne. De vil ud af arbejdsløshedskøen, og mange af dem er i stand til at finde job af egen drift, uden det offentlige tager dem i hånden,« siger Peder J. Pedersen, der er tilknyttet Rockwoolfonden og blandt andet har forsket i indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Også blandt de arbejdsløse indvandrere er jobannoncer den foretrukne måde at lede efter nyt job, og dermed anser nydanskerne selv jobannoncer for at være en mere væsentlig kontakt mellem virksomhederne og de arbejdsløse end kommunen og arbejdsformidlingen:

  • Over halvdelen af de ledige er opsatte på at finde job via jobannoncer, jobbanker, kontakt til virksomheder og via netværk som familie og venner.
  • Næsten halvdelen kontakter arbejdsformidlingen personligt, bruger en socialrådgiver eller søger aktiveringstilbud for at få en fod inden for på en virksomhed.
  • Mere end hver fjerde arbejdsløse indvandrer svarer dog også, at han ikke selv gør noget for at skaffe sig arbejde.

Selvom en fjerdedel af de ledige ikke gør noget for at skaffe sig job, så understreger professor Peder J. Pedersen, at undersøgelsen er positiv og kan bidrage til at indrette virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft, så den passer til indvandrernes jobsøgningsmønstre.

»Hvis nogen skulle have et stereotypt billede af, at flygtninge og indvandrere ikke gider bestille noget, må de tro om efter den her undersøgelse. Langt hovedparten af dem i job og dem uden job søger ud på arbejdsmarkedet af egen drift, fordi de gerne vil,« understreger han.

Etnisk baggrund afgørende

Kigger man på nationalitet, viser undersøgelsen, at det især er indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan, der får job via egen indsats, mens somaliere, libanesere, palæstinensere og statsløse hyppigere får job via det offentlige.

Mændene finder i højere grad end kvinder arbejde gennem venner, mens kvinder i højere grad end mænd finder arbejde gennem egen indsats eller via offentlig indsats. Det er især de højest uddannede, nemlig 61 procent, der har fået arbejde gennem egen indsats, hvor det for de laveste uddannede er 47 procent.

Undersøgelsen viser også, at under halvdelen af indvandrerne er i arbejde. Kun 45 procent erklærer, at de er i beskæftigelse, mens ni procent er arbejdsløse. Resten er enten under uddannelse, uden for arbejdsmarkedet eller på overførselsindkomst.

At uddannelse er vejen til arbejdsmarkedet dokumenterer undersøgelsen også. Blandt flygtninge og indvandrere med en videregående uddannelse er syv ud af ti i arbejde, mens kun hver tredje indvandrer med en folkeskoleuddannelse eller under ni års skolegang er i job. Med andre ord er der mere end dobbelt så stor en del af de højest uddannede, der er i arbejde.

Set i det lys lover det godt for fremtidens integration, at 28 procent af indvandrerne i undersøgelsen er på skolebænken. Enten er de studerende på en videregående uddannelse, lærlinge, elever på sprogkurser eller går på andre kurser.