Indvandrere hårdest ramt af dagpengestop

Af | @IHoumark

Ikke-vestlige indvandrere er tre gange så hårdt ramt som etniske danskere af dagpengereformen, viser ny analyse. Det går ud over integrationen og kan sende flere indvandrere ud i kriminalitet, vurderer forskere. Analysen øger presset på regeringen for at yde mere hjælp til dem, der mister dagpengene.

Foto: Foto: Pelle Rink, Polfoto

DEN TUNGE ENDE Store fagforbund som HK og Dansk Metal samt partierne Enhedslisten og SF lægger i øjeblikket hårdt pres på regeringens top for at give en bedre hjælp til de tusindvis af arbejdsløse, der hver måned mister dagpengene. Presset øges nu yderligere af en ny analyse, der viser, at dagpengereformen i høj grad vender den tunge ende nedad.

Det er i forvejen udsatte grupper på arbejdsmarkedet som indvandrerne og de ufaglærte, der især mister dagpengene.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Iran og Pakistan udgør en uforholdsmæssig stor andel af de tusindvis af ledige, der nu ryger ud af dagpengesystemet. Faktisk bliver de ramt mere end tre gange så hårdt som etniske danskere: 

Mens kun 0,38 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer mistede deres dagpenge i årets to første måneder, gælder det for hele 1,45 procent af a-kassemedlemmerne med baggrund i et ikke-vestligt land. 

Faktisk udgør de ikke-vestlige indvandrere hele 16 procent af dem, der har mistet dagpengene i årets første to måneder, selv om gruppen kun udgør fem procent af alle dagpengeforsikrede.

Det fremgår af den nye analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

Kigger man på hele gruppen af indvandrere og deres efterkommere, som også inkluderer personer med baggrund i vestlige lande, er den også uforholdsmæssigt hårdt ramt:

Blandt alle dem, der har mistet dagpengene i januar og februar, udgør indvandrere og efterkommere 22 procent. Men blandt alle dagpengeforsikrede udgør de ’kun’ 9 procent.

Kan havne i sort arbejde

Alene i årets første to måneder har over 2.000 indvandrere og efterkommere mistet deres dagpenge. I alt i de to måneder blev 9.300 arbejdsløse ramt af reformen af dagpengene.

Når dagpengene ryger for en indvandrer efter to års arbejdsløshed, så er det for ham - ligesom for en etnisk dansker – en alvorlig økonomisk bet at skulle klare sig for kontanthjælp eller slet ingen indkomst. Og overordnet set rammer det integrationen af nydanskerne, når de skubbes ned ad den økonomiske og sociale rangstige. Det pointerer Karen Nielsen Breidahl, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i integration.

»Det er mentalt belastende for dem at ryge ind i kontanthjælps-systemet - især for dem, der måske stadig døjer med psykiske problemer efter traumatiske oplevelser, de har haft som flygtninge,« påpeger hun.  

Ud over de mentale knæk er der også en risiko for, at flere ’dagpengeløse’ indvandrere vil havne i sort arbejde og andre former for såkaldt ’uformelle økonomiske aktiviteter’. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei, som forsker i integration på arbejdsmarkedet og tidligere har undersøgt udbredelsen af sort arbejde i forskellige etniske grupper.

»Jo værre jobsituationen er i mainstream-samfundet, desto større vil spillerummet være for det parallelle samfund, blandt andet i mono-etniske grupper. De vil byde sig til som konkurrenter til mainstream-samfundet med blandt andet uformelle økonomiske aktiviteter og sort arbejde,« forklarer han og fortsætter:

»I parallel-samfundet har man sine egne kanaler for eksempelvis rekruttering og finansiering, og solidariteten er ikke med velfærdssamfundet, men afgrænset til sin egen etniske gruppe. Så hvis man eksempelvis er tyrker og mister dagpengene, vil man måske blive tilbudt at arbejde sort i et pizzaria til 50 kroner i timen. Og det vil ikke blot underminere finansieringen af velfærdsstaten, men også den integrationsindsats, som vi har udført i mange, mange år.«

Uddannelse er populært

Den svageste gruppe af indvandrere – personer fra ikke-vestlige lande – har med kyshånd taget imod en særordning om uddannelse til dem, der mister deres dagpenge. Det fremgår af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

50 procent af de ikke-vestlige indvandrere, som har mistet dagpengene i år, har valgt at gå på den særlige uddannelsesydelse. Her kan man i et halvt år tage et eller flere kurser og samtidig få fuld kontanthjælp. Det tilbud har kun 40 procent af personer med dansk oprindelse taget imod.

Det glæder Karen Nielsen Breidahl fra Aalborg Universitet, at nydanskerne så flittigt sætter sig på skolebænken.

»Når hver anden indvandrer tager den særlige uddannelsesydelse, så er det forhåbentlig et udtryk for, at de ikke har mistet modet på at få arbejde igen og vurderer, at uddannelse er et vigtigt skridt i den retning,« siger hun.

 

Man kan dog ikke udelukke, at indvandrernes tilstrømning til uddannelsesydelsen skyldes økonomi. På uddannelsesydelse får man som ledig nemlig den fulde kontanthjælp uden modregning. Hvis man derimod går på kontanthjælp, risikerer man at blive modregnet på grund af formue eller ægtefælles indtægt.

Svært at motivere ældre ufaglærte

I Ishøj sydvest for København er 34 procent af indbyggerne af anden etnisk baggrund – den største andel blandt alle landets kommuner. Her kan man møde mange arbejdsløse blandt de ældre indvandrere, som det ifølge jobcenterchef Dan Tilgreen Nielsen kan være svært at motivere til at gå i uddannelse. 

»Det er meget svært for 54-årige, ufaglærte Izmir fra Ishøj at få et job. Det er jo netop de ufaglærte arbejdspladser, der bliver betydeligt færre af i området. Izmir har nok nået et punkt i sit liv, hvor han har svært ved at se uddannelse som vejen ud af sin arbejdsløshed. Men fra jobcenteret forsøger vi hele tiden at tilskynde borgere som Izmir til efteruddannelse eller opkvalificering,« skriver Dan Tilgreen Nielsen i en mail til A4.

Ordningen med uddannelse til de dagpengeløse er midlertidig og gælder kun for dem, der mister dagpengene frem til 1. juli. Om ordningen bliver forlænget står hen i det uvisse. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen vil ikke sige noget om, hvilken vej vinden blæser.

»Uddannelsesydelsen gælder som besluttet frem til 1. juli,« siger Leif Lahn Jensen fåmælt.

Jobbene mangler

I løbet af nullerne vandt titusindvis af indvandrere fodfæste på arbejdsmarkedet, og selv om mange nydanskere nu er ude igen, så er hele integrations-indsatsen ikke tabt på gulvet, vurderer forsker Karen Nielsen Breidahl.

»Fordelen ved denne gruppe af indvandrere er, at de har været inde på arbejdsmarkedet tidligere, så de har vist, at de kan bestride et arbejde, og at de har noget joberfaring at trække på. Derfor bør det heller ikke være umuligt at få dem ind igen. Problemet nu er jo, at jobbene ikke er der,« siger hun.

Ligesom Shahamak Rezaei vurderer hun, at det bedste jobcentrene kan gøre for arbejdsløse indvandrere – er at give dem en så skræddersyet og håndholdt indsats som mulig.

»I jobcentrene skal man væk fra ideen om, at man for at opnå ligestilling skal behandle alle lige. Måske opnås ligestilling bedst gennem forskelsbehandling. Det er jo slet ikke sådan, at ’one boxsize fits all’. Der skal være meget stor forskel på jobcentrets tilgang til den arbejdsløse, ufaglærte, somaliske mor med fire børn og læseproblemer og den højtuddannede iranske ingeniør. Sidstnævnte skal måske bare have lidt hjælp til at blive eksempelvis iværksætter, mens førstnævnte skal have uddannelse,« påpeger Shahamak Rezaei.

Karen Nielsen Breidahl siger ud fra sin viden om integration af blandt andre indvandrerkvinder, at det er uhyre vigtigt med en håndholdt indsats over for nydanskerne.

»Personligt er jeg ikke i tvivl om, at jobcentrene i stedet for at sende indvandrere på nytteløse aktiveringskurser skal satse mere på en håndholdt indsats. Det har man gode erfaringer med. Det eneste, der adskiller indvandrerne som gruppe fra etniske danskere, er, at de ofte har lidt mere sammensatte problemer ud over arbejdsløshed. Eksempelvis med sprog eller mangel på netværk blandt folk i arbejde,« siger Karen Nielsen Breidahl.

Ingen håndsrækning fra Christiansborg

Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) oplyser, at han er bekymret for de langtidsledige indvandrere, som mister deres dagpenge.

»Det bekymrer mig, hver eneste gang et menneske – uanset om man er etnisk dansker eller indvandrer - ryger ud af dagpengesystemet. Og når det gælder indvandrerne, så ved vi jo, at de er nogle af de sværeste at få i job. Det kræver en indsats, og her håber jeg da, at jobcentrene gør en stor indsats for at formidle arbejde,« siger Leif Lahn Jensen.

Adspurgt om socialdemokraterne eller regeringen har tiltag på vej, der er møntet på dagpengeløse indvandrere, siger han:

»Vi har ikke nogen tiltag på vej rettet specifikt mod indvandrerne, men når Carsten Koch-udvalget vedrørende beskæftigelsesindsatsen kommer med sine forslag til efteråret, så kan det være, at der kommer nogle specielle tilbud rettet mod indvandrerne.«

Alle skal behandles ens

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted afviser enhver tale om tiltag rettet specielt mod arbejdsløse indvandrere.

»Det ville være unfair over for de etniske danskere, som har mistet deres dagpenge, hvis man begynder at lave en særlig indsats for indvandrerne. Hvis en indvandrer har optjent ret til dagpenge og tilpasset sig det danske arbejdsmarked, så skal vedkommende behandles på samme måde som alle andre,« siger Bent Bøgsted.

Enhedslisten forsøger i øjeblikket med en kampagne at presse regeringen til at gøre mere for at hjælpe de dagpengeløse. Partiets arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl vil da også gerne hjælpe de dagpengeløse indvandrere. Men en speciel indsats for dem har partiet ikke planer om.

»Indvandrerne bliver mødt af fordomme og må kæmpe med kulturforskelle, og derfor har nogle af dem sværere ved at få arbejde og har brug for ekstra hjælp. Den håber jeg på, at de får fra jobcentrene. Derudover bør fagforeningerne gøre en ekstra indsats eksempelvis med mentorer for at få indvandrerne i job og fastholde dem der,« siger Christian Juhl.

Loft over kontanthjælp igen?

Ud over en individuel indsats så kan politikerne overveje at se på, om de økonomiske gulerødder til indvandrerne er store nok. Ifølge forsker Shahamak Rezaei betyder de økonomiske tilskyndelser uhyre meget for netop indvandrerne.

»Indvandrerne er kommet hertil for at komme op ad den socioøkonomiske stige og reagerer derfor meget på økonomiske incitamenter. Derfor vil arbejdsløse Izmir fra Ishøj næppe tage et arbejde i for eksempel en kiosk på Vesterbro, hvis den økonomiske gevinst i forhold til at være på kontanthjælp er meget lille. Det kan den for eksempel være, hvis Izmirs kone også er på kontanthjælp,« siger forskeren.

For at øge det økonomiske incitament til at tage arbejde kan man eksempelvis genindføre loftet over, hvor meget ægtefæller, der begge er på kontanthjælp, kan få i samlet offentlig hjælp. Eller man kan mindske modregningen i kontanthjælp, hvis én af dem får arbejde. Men ifølge forsker Karen Breidahl Nielsen vil genindførelse af kontanthjælpsloftet næppe være en god idé.

»Forskellige undersøgelser har vist, at økonomiske incitamenter i form af den lave starthjælp og loftet over kontanthjælpen ikke gjorde den store forskel i forhold til generelt at få indvandrere i beskæftigelse. Derimod viste det sig i nullerne, at målrettede forløb med en håndholdt indsats over for svagere grupper havde en ret god effekt,« siger Karen Breidahl Nielsen.

Uenighed om kontanthjælpsloft

På Christiansborg vil Venstre og Dansk Folkeparti meget gerne have genindført loftet over kontanthjælpen.

»I de netop overståede forhandlinger om en reform af kontanthjælpen fremsatte vi et ønske om at få genindført loftet. Men det blev afvist af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen,« fortæller Bent Bøgsted (DF).

Leif Lahn Jensen vil ikke høre tale om at genindføre kontanthjælpsloftet.

»Hver dag er der 200-300.000 mennesker, som går på arbejde til en lav løn, uden at de har problemer med motivationen. Det med at genindføre kontanthjælpsloftet er en borgerlig dagsorden, som det desværre er lykkedes blandt andre Joachim B. Olsen (arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance, red.) at komme langt med,« siger Leif Lahn Jensen, og fortsætter:

»Med en genindførelse af loftet vil man ramme en meget bred gruppe af mennesker, som vil blive sat i en meget værre situation. I stedet for økonomisk pisk skal jobcentrene gøre mere ud af en indsats målrettet den enkelte.«

Der skal job til

Ifølge analysen fra AE rammer reformen af dagpengene geografisk skævt. Der er relativt flere af de dagpengeløse på den københavnske vestegn og på Fyn end i landet som gennemsnit.

Kommunen med relativt flest dagpengeløse er Ishøj. Her har 76 arbejdsløse mistet dagpengene i løbet af årets første to måneder. Det vægter tungt i statistikken, når man er en forholdsvis lille kommune med kun 21.000 indbyggere.

»Vi har mange ufaglærte i kommunen, og da de ufaglærte job forsvinder, bliver vi hårdt ramt af dagpengereformen,« siger Ole Bjørnstorp.

Undersøgelsen fra AE viser, at de ufaglærte er overrepræsenterede i statistikken over dagpengeløse. Det kan man se ud af, at de a-kasser, som har mange ufaglærte medlemmer, er uforholdsmæssig hårdt ramt af dagpengereformen. Det gælder for eksempel a-kasserne for 3F, Fødevareforbundet NNF og Kristelig A-kasse.

I Ishøj forsikrer borgmesteren, at man i kommunen prøver på at hjælpe de arbejdsløse så godt, man kan. Adspurgt om han har ønsker til regeringen, siger Ole Bjørnstorp:

»Man kunne selvfølgelig nedsætte den periode, man skal arbejde for at genoptjene retten til dagpenge. Men når regeringen ikke vil det, så må den fortsætte med at prøve på at skabe arbejdspladser og vækst. Lokalt i Ishøj forsøger vi at skabe job ved at udlægge mere jord til erhvervsområder, som kan tiltrække virksomheder.«