FRISK BLOD

Indvandrere bremser affolkningen af landet

Af

Befolkningstallet ville rasle ned i mange kommuner, hvis det ikke var for flygtninge og indvandrere. Siden 2008 har de forhindret, at befolkningen er skrumpet i hver fjerde kommune. Indvandring skaber vækst og liv på landet, mener borgmestre og eksperter.

I 27 kommuner ville indbyggertallet være faldet siden 2008, hvis ikke der var flyttet indvandrere og flygtninge til. 

I 27 kommuner ville indbyggertallet være faldet siden 2008, hvis ikke der var flyttet indvandrere og flygtninge til. 

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Affolkningen af landet ville tage fart, hvis det ikke var for flygtninge og indvandrere.

I 64 kommuner skrumper befolkningen fra 2008 til 2014, når man kun kigger på etniske danskere. Men tager man flygtninge, indvandrere og efterkommere med i regnestykket, forhindrer de, at det samlede indbyggertal dykker i 27 kommuner. Og samtidig bremser de affolkningen af landdistrikterne i flere egne. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Her stopper indvandring affolkningenKlik på kortet, og se, om din kommune ville have haft faldende indbyggertal, hvis ikke der var kommet udlændinge til siden 2008.
Kilde: Danmarks Statistik

A4 beskrev i sidste uge, hvordan østarbejdere skaber liv i ellers hensygnende områder af landet.

Klik her for at læse artiklen: Østeuropæere flytter på landet

Den tendens er endnu tydeligere, når man ser bredere folk, der kommer udefra.

For landkommuner kan indvandring blive en gevinst, mener Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef på KORA.

»Indvandring kan få meget stor betydning. Det kan afbøde affolkningen af landområderne, og gør man det attraktivt for indvandrerne at blive boende, giver det liv på landet,« siger han.

Når indvandrerne flytter til landområderne, er de med til at opretholde erhvervslivet. Pia Heike Johansen, lektor, SDU

Lektor Pia Heike Johansen på Center for Landdistriktsforskning fra SDU kalder indvandring for en vigtig ressource for landområderne.

»Når indvandrerne flytter til landområderne, er de med til at opretholde erhvervslivet. Bosætter de sig og får børn, er det en fordel for skoler og daginstitutioner. De betyder virkeligt meget for landkommuner og er med til at sikre en højere offentlig og privat service, end der ellers ville have været på landet,« fastslår hun.

Borgmestre: Indvandrere skæpper i skattekassen

Vejen, Billund og Ikast-Brande er eksempler på kommuner, hvor befolkningstallet er dykket siden 2008, når man kun kigger på etniske danskere. Men på grund af indvandrere og efterkommere har kommunerne faktisk fået flere hundrede ekstra indbyggere; og det glæder borgmestrene.

»Det er dejligt, at folk gerne vil arbejde i kommunen. Indvandrerne indgår i vores samfund som alle andre borgere. Velfungerende virksomheder og arbejdspladser er grundlaget for at drive en kommune – og så er efternavnet på de ansatte ikke så afgørende,« mener Vejens borgmester Egon Fræhr (V).

Vi har ikke de store problemer med indvandring. De, vi får hertil, vil gerne bestille noget. Egon Fræhr (V), borgmester, Vejen

Han oplever ikke, at der er grund til at lade alarmklokkerne ringe på grund af indvandringen til Vejen. Tværtimod.

»Vi har ikke de store problemer med indvandring. Dem, vi får hertil, vil gerne bestille noget. Selvfølgelig er det en opgave at integrere børn i skole og børnehave, men det lykkes rigtigt godt,« siger han.

I Vejen er mange indvandrere beskæftiget i landbruget og på slagterierne. Indvandrere i Ikast-Brande arbejder til gengæld med især fødevarer, minkavl og vindmøller. Alene Siemens Windpower, som har hjemme i kommunen, har rundt regnet ansat 70 nationaliteter og 700 udenlandske medarbejdere.

»Vores erhvervsliv er afhængigt af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Hvis vi ikke havde haft indvandring, ville virksomhedernes produktion være mindre værd. Vi har ikke haft udfordringer med indvandringen,« forklarer borgmester i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer (V).

Borgmestrene peger dog på, at en ting er indvandringen. En anden den aktuelle flygtningestrøm fra Syrien, som udfordrer kommunerne.

Arbejdsløse indvandrere i Brøndby

Det er dog ikke sikkert, at indvandring er en økonomisk gevinst for alle kommuner, påpeger kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA. Det afhænger blandt andet af, om de er ledige eller i job, er raske eller har krigstraumer, er veluddannede eller analfabeter.

»Set med økonomiske briller er det vigtigt for kommunerne, at indvandrere og efterkommere betaler mere i skat, end de trækker på kommunernes ydelser,« siger han.

Undersøg indvandringen i kommunerneVælg en kommune og se, hvor stor del indvandrere og efterkommere udgør af de beskæftigede, befolkningen fra 16-66 år og af de arbejdsløse. Brug menuen med årstal og se, hvordan udviklingen har været fra 2008 til 2013.
Kilde: Jobindsats, Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Her er situationen meget forskellig fra kommune til kommune. I Brøndby har man siden 2008 mistet 1.033 borgere med dansk baggrund og til gengæld fået 2.203 indbyggere, der er indvandrere eller efterkommere.

Ingen skal smides ud af kommunen, men en mere gennemsnitlig befolkning og et bedre mix mellem borgere med indvandrer- og dansk baggrund ville være en fordel. Ib Terp (S), borgmester, Brøndby

Da krisen satte ind, mistede mange indbyggere med indvandrerbaggrund deres job, fortæller borgmester Ib Terp (S).

»Vi har en integrationsopgave, der er ganske betydelig. I dag har vi mange borgere med en relativt lav indkomst, og arbejdsløsheden er høj. Jeg har ikke spor imod vores etniske borgere. Ingen skal smides ud af kommunen, men en mere gennemsnitlig befolkning og et bedre mix mellem borgere med indvandrer- og dansk baggrund ville være en fordel.«

Veluddannede udlændinge bor på landet

Landkommuner har sjældent de samme udfordringer med indvandring som de store byer.

Når det kommer til uddannelsesniveauet, kan indvandring ligefrem være en gevinst for landdistrikterne. Generelt har udlændinge i landkommuner en højere uddannelse end danskerne. Det er det overraskende resultat af en undersøgelse af indvandringen i syv landkommuner, som snart bliver offentliggjort.

»Man skal ikke være blind for, at nogle indvandrere kommer til Danmark med en høj uddannelse. De mest ressourcestærke formår at flytte sig, men har vanskeligt ved at bruge uddannelsen fra hjemlandet på det danske arbejdsmarked. I stedet tager de ofte job som ufaglærte for måske senere at bringe deres uddannelse i spil,« konkluderer Pia Heike Johansen fra SDU, der står bag rapporten.

Hun mener, at landdistrikterne kunne vinde meget, hvis de blev bedre til at udnytte indvandrernes og flygtningenes kompetencer.

»Det er interessant, hvad indvandrere kan bidrage med. Mange kommuner er dybt afhængige af højtuddannet arbejdskraft fra udlandet,« siger hun og peger på tyskere og østeuropæere som nogle af de store indvandrergrupper.

Presset fra øst

Indvandringen fra især Østeuropa giver dog panderynken hos 3F. Generelt er lønnen lavere for østeuropæere end danskere, og fagbevægelsen har gennem tiden set mange eksempler på løndumping.

»Problemerne med, at befolkningen i landkommunerne skrumper, bliver ikke løst ved at ansætte løsarbejdere fra Østeuropa. Når job på normale vilkår forsvinder, affolker man lokalsamfundet for danskere. I stedet flytter folk fra Østeuropa ind, men de tænker ofte mere på Litauen end Nørre Ubbestrup, hvor de bor lige nu. Deres lokalsamfund ligger meget langt væk,« siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe (3F).

Han anbefaler, at man for at få liv i landkommunerne skaber mere attraktive job, der kan fastholde folk i lokalområdet. Måske kan man blive tvunget til at sige farvel til den produktion, som ikke er rentabel i forhold til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men så må man udvikle produkterne, så de ligger højere i værdikæden.

»Det vil samtidig skabe bedre skattegrundlag for kommunerne,« mener han.

Indvandring må ikke presses igennem

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd tror ikke, at indvandring automatisk fører til, at danskerne mister arbejde. I stedet er de med til at opretholde en produktion på landet. For eksempel ville landbruget være tvunget til at drosle produktionen ned, hvis de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft.

»En af de største udfordringer for yderkommunerne er, at befolkningen forsvinder, og økonomien udhules. Når borgere i stedet bosætter sig, sikrer det fundamentet under kommunernes økonomi. Indvandring kan være meget positivt, hvis de, der kommer, arbejder. Kulturforskelle kan også være en gevinst, men samtidig en udfordring for integrationen. Det er ikke kun idyllisk,« siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Man skal ikke presse indvandring og flygtninge ned over hovedet på folk i landområderne, hvis folk ikke ønsker det. Det kræver rummelighed. Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

Ærø og Sønderborg har ud over indvandring takket ja til flygtninge fra Syrien – blandt andet fordi asylcentrene er med til at skabe lokale arbejdspladser. Men Steffen Damgaard mener ikke, at flere flygtninge og indvandrere er løsningen for alle landkommuner.

»Man skal ikke presse indvandring og flygtninge ned over hovedet på folk i landområderne, hvis folk ikke ønsker det. Det kræver rummelighed. Men når en stor andel af borgere flytter væk fra landdistrikterne, kan indvandring bestemt bidrage til at udvikle samfundskagen,« mener han.