Indvandrerboom skaber barrierer i restaurationbranchen

Af | @MichaelBraemer

Hver fjerde ansatte på københavnske restauranter har indvandrerbaggrund. Men der er ikke tale om en ubetinget integrationssucces. Branchen oplever i stigende grad barrierer i forbindelse med ansættelsen af indvandrere.

Det forløber ikke uden problemer, når en voksende del af medarbejderne har indvandrerbaggrund. Det ser man i hotel- og restaurationsbranchen, hvor arbejdsgiverorganisationen HORESTA løbende laver målinger på branchens integration af nydanskere.

På bare ét år er den del af arbejdsgiverne, der har oplevet kulturelle eller religiøse barrierer vokset fra en femtedel til langt over halvdelen, viser branchens seneste måling. Nogle indvandrere har svært ved at sige fra og gøre opmærksom på, at der er noget, de ikke forstår, ligesom der kan være problemer med, at nogle mandlige nydanskere ikke vil tage imod ordrer fra en kvinde.

Det er heller ikke uden grund, når a-kasserne samstemmende gør opmærksom på behovet for mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Andelen af arbejdsgivere, der oplever sproglige barrierer, er vokset fra halvdelen sidste år til nu to tredjedele. Det er især i opvasken og rengøringen, der opstår sprogproblemer. Ved de andre jobtyper er der stillet store krav til sproglige kvalifikationer allerede ved ansættelsen.

Kollegiale barrierer mellem »gammeldanskere« og nydanskere havde hver tiende virksomhed oplevet sidste år. Nu er det mere end hver tredje. De skyldes oftest misforståelser, som har baggrund i kulturelle og sproglige problemer. Men nogle steder er det også et problem, at etniske danskere har svært ved at acceptere nydanskerne på arbejdspladsen.

Indvandrere – nej tak

Manglende tolerance slår også igennem i kundekredsen. Ikke alle betalende gæster er nemlig er tilfredse med ansættelsespolitikken i branchen. Blandt de virksomheder, der ikke har indvandrere ansat, siger mere end halvdelen, at de heller ikke er interesseret – primært fordi deres gæster ikke vil betjenes af nydanskere. Hvor kun 2,7 procent af virksomhederne sidste år havde oplevet problemer med ansættelsen af nydanskere i forhold til kunder, er det nu næsten hver tiende.  Direktør i brancheforeningen HORESTA Lone Njor mener ikke, at resultatet af undersøgelsen nødvendigvis afspejler, at der er opstået flere problemer med indvandrere i branchen. Det kan, mener hun, også skyldes, at der er kommet større fokus på nydanskere. Og de barrierer, som virksomhederne peger på, er i næsten alle tilfælde blevet overvundet, fremhæver hun.

Lone Njor hæfter sig også ved, at kun 3,2 procent af virksomhederne nu siger, at de har haft decideret dårlige erfaringer med nydanskere. Det havde hver tiende så sent som for et år siden.

En broget branche

Den aktuelle undersøgelse viser, at andelen af virksomheder inden for branchen, der enten har eller har haft en indvandrer ansat, på ét år er steget fra 74 til 79 procent. Og hver fjerde medarbejder på københavnske restauranter har i dag indvandrerbaggrund.

Især to forhold er med til at gøre hotel- og restaurationsbranchen til en integrationssucces, hvis man måler succes i antallet af ansatte med indvandrerbaggrund: For det første den kulturelle åbenhed og internationale tradition, der altid har været i branchen. For det andet et stort udbud af ufaglærte job.

Men det er også en broget branche med »meget store udsving i kvaliteten af personalepolitikken«, som lederen af Restaurationbranchens a-kasse, Majbritt Schlecker, formulerer det. Et forhold, som kan gøre det svært at samarbejde om integration og skabe gode job. Lone Njor fra HORESTA modsiger hende ikke:

»Vi arbejder intenst på at rydde op i branchen, som er præget af sort økonomi og lav organisationsgrad både på arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Men de organiserede virksomheder i HORESTA er sammen med Håndværksrådet og Foreningen Nydansker gået i gang med et projekt, der skal lette integrationsforløbet i små virksomheder.«