Industrijobbene forsvinder fra Danmark

Af Trine Reitz Bjerregaard, Netredaktionen

De faglærte og ufaglærte ansatte i industrien er ved for alvor at komme i klemme i den internationale arbejdsdeling. Industrien flytter til lande med lavere lønninger. Svaret er mere uddannelse, mener SiD og Metal.

Det er ikke længere kun store virksomheder, der spreder deres produktion ud på verdenskortet. Siden årtusindeskiftet har stadig flere små virksomheder flyttet hele eller dele af deres produktion til udlandet, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Det er en enestående chance for virksomhederne til at positionere sig på det internationale marked, mener eksperter. Men for de danske industriarbejdere ser udviklingen sort ud – især for de ufaglærte.

»Vi ser helt tydeligt, at det er i industrien, beskæftigelsen falder mest. I første omgang var det tekstilindustrien, der flyttede produktionen ud, men i dag gælder det også elektronik- og møbelvirksomheder og virksomheder, der bearbejder fødevarer. Og det er typisk de virksomheder, der traditionelt beskæftiger mange ufaglærte,« siger Anne Margrete Pedersen, forretningsordfører i SiD’s industrigruppe og formand for Brancheudvalget Beklædning og Textil.
Og hun støttes af de tørre tal. Mens omkring 800 danske virksomheder i udlandet beskæftiger mindst 114.000 industriarbejdere, er industribeskæftigelsen herhjemme faldet med 37.000 stillinger gennem de seneste fire år, skriver Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.

»Vi kan se på vores statistikker, at når ledigheden i industrien stiger, er der mange af de faglærte, som mister deres sædvanlige job, der overtager de ufaglærtes arbejde. Og de har også nemmere ved at videreuddanne sig end de ufaglærte, som kun har en folkeskoleuddannelse i bagagen. På den måde kommer der dobbelt pres på de ufaglærte,« siger Anne Margrete Pedersen, der tilføjer, at de job, der bliver tilbage i Danmark, bliver af en helt anden karakter, som kræver mere uddannelse. Derfor er det ekstra problematisk, når regeringen skærer ned på uddannelsesfronten, og særligt de uddannelser, der er rettet mod ufaglærte, siger hun.
Også i Dansk Metal er man utilfreds med regeringens indsats på uddannelsesfronten, fordi uddannelse og forskning er de eneste midler til at sikre danskerne fortsat beskæftigelse inden for industrien.

»Det er betinget af, at regeringen stiller ressourcer til rådighed frem for som nu at indføre gebyrer på uddannelserne,« siger metalarbejdernes næstformand Thorkild E. Jensen.

Dansk Metal har igennem de sidste mange år sat fokus på den nye virkelighed, hvor arbejdspladserne inden for den tunge produktionsindustri forsvinder.

»Vi ved og anerkender, at der er en global arbejdsdeling, der vil gøre, at meget af produktionen forsvinder derhen, hvor lønnen er lavere. Vores svar er uddannelse og forskning. Vi skal populært sagt flytte længere op i værdikæden, og det kræver, at vi uddanner os til nye maskiner og teknikker – hele tiden,« siger Thorkild E. Jensen, der tillægger virksomhederne det største ansvar for at sørge for, at arbejdsstyrken i Danmark bliver tilpasset de nye behov.

»Det er ikke kun noget, man skal tænke over på værkstedsgulvet. Det er også i høj grad på direktionsgangene, man skal fokusere på udvikling - også af medarbejderne. Det er de virksomheder, der gør det, der klarer sig bedst. Hvis ikke man indtænker efteruddannelse i personalestrategien, taber man nogle på gulvet,« siger han.