Industriens klynkedag

Af

Det er de andres skyld, lød budskabet fra den årlige industri-dag. Erhvervslederne har glemt deres eget ansvar, og at de ikke kan komme rendende til det offentlige med alle deres problemer. Flere praktikpladser, bedre integration, seniorordninger og bedre planlægning af produktionen. Der er nok at tage fat på.

I sidste uge havde jeg den fornøjelse at overvære Industriens Dag i Bella Center i København.

Det er en årlig begivenhed, hvor erhvervsledere fra hele landet mødes med ministre, politikere og ambassadører for at tale om erhvervsudvikling. I år skete det under sloganet »business as usual?« – underforstået at alting forandrer sig i sådan et tempo, at ingenting er, som det plejer.

Og de virksomheder – og politikere – der tror, at de blot kan drive business as usual, risikerer at komme gevaldigt i klemme. Nye udfordringer, stigende global konkurrence og en aldrende befolkning kræver forandring, omstilling og nytænkning.

Så langt så godt. Man kunne i dette lys have forventet en dundertale fra Dansk Industris formand Johan Schrøder til de forsamlede erhvervsledere: Tag nu fat på udfordringerne og grib ansvaret for fremtiden.

  • Se nu at ansætte nogle flere flygtninge og indvandrere og yd jeres bidrag til, at de bliver integreret på arbejdsmarkedet. For der bliver brug for alle hænder, kunne han have sagt.
  • Eller: Sørg nu for at holde på jeres medarbejdere gennem en veltilrettelagt personalepolitik, så de ikke forsvinder ud af arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Der er masser af metoder til at værdsætte og belønne ældre medarbejdere, så trangen til at forlade jobbet blegner. Og pas nu på med ikke automatisk at afskedige de ældre først, når der skal skæres i medarbejderstaben.
  • Planlæg nu produktionen, så I ikke behøver misbruge dagpengesystemet til at hyre og fyre de samme medarbejdere måned efter måned. Det koster samfundet dyrt.
  • Eller han kunne have sagt: Sørg nu for at feje for egen dør først, når vi kræver mere uddannelse. Dansk Industri efterlyser et højere uddannelsesniveau hos de ansatte. Men situationen er den helt groteske, at over 10.000 unge må sendes i skolepraktik, fordi virksomhederne tilsyneladende ikke mener, at det er deres ansvar at uddanne fremtidens medarbejdere.

Det kunne han have sagt. Men som man måske allerede har gættet, så var det ikke den tale, Johan Schrøder valgte at holde. Nej, han valgte den anden. Den gammelkendte tale, som passende kunne holdes under overskriften: Det er de andres skyld.

Kort refereret, så er Danske Industris holdning, at det går meget godt med indtjeningen og væksten i dansk erhvervsliv. Lige nu. Men når det om få år måske ikke længere går så godt som følge af de ovenstående udfordringer, så er det på grund af: For høje skatter, efterlønnen, for høje dagpenge, at det er for let at melde sig syg, for få offentlige midler til forskning, for få offentlige midler til uddannelse og så videre og så videre..

Her er det, som om de seneste års værdidiskussion er gået hen over hovedet på industri-toppen.

Vi lever i et moderne samfund, hvor man selv må tage et ansvar, og hvor man ikke kan komme rendende til det offentlige med alle sine problemer. Det at drive virksomhed i Danmark indebærer både rettigheder og pligter, og ikke kun retten til at klynke. Noget for noget. Og som det fremgår, er der nok at tage fat på for de private erhvervsledere.

I Dansk Industri sætter man sin lid til regeringens nyudnævnte velfærdskommission, som industriformanden formåede at fremhæve hele fire gange i sin tale. Det er den, der skal sørge for at skære til i velfærden, så skattetrykket og industriens omkostninger falder. »DI opfordrer derfor velfærdskommissionen til i det mindste at fokusere på efterløn, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, aktivering,« sagde Johan Schrøder. En dagsorden for kommissionen, som angiveligt ikke ligger fjernt fra den, som økonomiminister Bendt Bendtsen – kommissionens fader – havde tænkt sig.