Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob

Af Regner Hansen
Rasmus Juul

Vidensjobbene følger efter produktionsjobbene ud af landet. Det forventer et stort flertal af danske virksomhedsledere i en ny A4-undersøgelse. Vi kommer således til at vinke farvel til noget af det videnssamfund, som Danmark skulle leve af. Erhvervsliv og politikere er nødt til at skifte gear.

FREMTID Erhvervslivet er grebet af pessimisme. To ud af tre direktører i industrivirksomheder tror, at jobbene fortsat vil fosse ud af Danmark, når krisen er forbi. Og hvad værre er: De vigtige vidensjob ryger samme vej.

Hidtil har det ellers heddet sig, at Danmark skal leve af viden, hvis det bliver for dyrt at producere varer herhjemme sammenlignet med i undersøgelsen andre lande. Men 6 ud af 10 direktører – eller næsten to ud af tre – regner med, at også innovationen er hastigt på vej til at blive outsourcet til lande med billigere omkostninger. Udviklingen af nye produkter og produktionsprocesser kommer til at foregå andre steder.

Det fremgår af den første danske undersøgelse af sin art, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt lederne i over 500 af de største industrivirksomheder i Danmark. Virksomhederne udgør en vifte af brancher – fra fremstilling af maskiner over medicinsk udstyr til madvarer. Direktørerne bliver i en række spørgsmål bedt om at forholde sig til produktion og innovation i Danmark. De skal også vurdere sammenhængen mellem de to størrelser. Og næsten 9 ud af 10 – eller 87 procent – mener, at produktion og innovation hænger tæt sammen.

Økonomiprofessor Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School (CBS) finder tilbagemeldingerne i rundspørgen alarmerende.

»Vi har hidtil dyrket tanken om en international arbejdsdeling. At Danmark skal være et videnssamfund, hvis det ikke kan betale sig at producere her. Men hvis nu innovationen forsvinder andre steder hen, så er vi lidt på den,« siger Jan Rose Skaksen.

Han kender økonomiens maskinrum indefra som tidligere overvismand og nuværende medlem af Regeringens Vækstforum.

En verden af viden

Transelectro nær Hadsund i det nordøstlige Jylland fremstiller transformere og strømforsyninger. Og det er en virksomhed, som tager forskud på det, der måske bliver den danske norm:

»Vi lagde i første omgang et produktionsselskab i Polen, og vi lærte lynhurtigt, at det ikke var svært at flytte produktudviklingen med til Polen. Polakkerne er kloge mennesker,« siger Transelectros administrerende direktør Steen Gravesen.

»Jeg tror, at andre virksomheder har tilsvarende oplevelser med medarbejdere i Asien,« tilføjer han.

Transelectro er nu nede på en medarbejderskare i Danmark på 11 mand, mens firmaet har cirka 150 ansatte i udlandet – i Polen og andre lande.

Mens Transelectro er en forholdsvis lille industrivirksomhed, er Danfoss blandt giganterne i Danmark. Danfoss har fra hovedsædet på Als i Sønderjylland længe været en globaliseret virksomhed med langt, langt flere af de i alt 26.000 ansatte i udlandet end herhjemme, og hos Danfoss er der en forestilling om, at koncernens udvikling af termostater og andre varme-køle-systemer i stigende grad foregår uden for Danmarks grænser.

»På Danfoss er der en tæt sammenhæng mellem innovation og produktion, og vi får fremover flere R&D-medarbejdere (forskning og udvikling, red.) i lavtlønslande,« spår Danfoss’ direktør for global services, Kjeld Stærk.

»Vi må orientere os mod de talentpools, der er ude i verden,« siger han.

En nylig forskningsrapport gav ikke noget klart svar på, om innovationen flytter med, når produktionen sendes ud af Danmark. Men der er indikationer i den retning. Rapporten er udarbejdet af Centre for Economic Business Research på CBS og blev præsenteret af Jan Rose Skaksen i november i fjor. I rapporten blev der analyseret på data fra 2007, som Danmarks Statistik havde indsamlet fra over 4.000 danske virksomheder.

Jan Rose Skaksen fremdrager det forstemmende aspekt fra CBS-rapporten, at de virksomheder, der outsourcer produktion, typisk også er de virksomheder, som har mest forskning og udvikling.

Tætte forbindelser

Hos erhvervslivets organisationer er der uenighed om, hvordan svarene i A4-undersøgelsen skal tolkes. Hos Dansk Industri (DI) betegner erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard det som bekymrende, at noget af vidensarbejdet forsvinder fra Danmark sammen med produktionen.

»Det er triste vurderinger, men det er desværre ikke overraskende. Det er nødvendigt med produktion i Danmark, der kan sælges over grænser, så vi får penge til at betale for importen. Vi skal fokusere endnu mere på kvalitet, fordi vi skal kompensere for det højere omkostningsniveau. Der er behov for en tæt forbindelse mellem produktion og innovation, fordi udviklingen af produkter bliver stadig vigtigere for danske virksomheder, og fordi nye produkter har en kortere levetid. Det varer ikke så længe nu, før andre lande laver det samme. For eksempel en tjekkisk eller en indisk producent,« siger DI’s Kent Damsgaard.

Hos Dansk Erhverv kan chefkonsulent Christian Ohm sagtens genkende pessimismen – især fra virksomheder med tæt sammenhæng mellem produktion og innovation. Ikke desto mindre lyder rådet fra Ohm og hans kolleger til virksomhederne, at de hurtigst muligt bør overveje at outsource.

»Virksomhederne kan reducere omkostningerne ved at outsource. Det er værdiskabende at outsource. Der er ikke nogen naturgiven sammenhæng mellem produktion og innovation,« siger Christian Ohm.

Han henviser til danske tekstilvirksomheder, der viser vejen. De flytter produktion ud og beholder innovation i Danmark. Det kan lade sig gøre.

Men hvor efterlader en udflytning af produktion det danske samfund? Christian Ohm mener at finde belæg for, at de danske virksomheder, der placerer produktion i andre lande, i mange tilfælde har samme antal beskæftigede i Danmark som før. Blot er det medarbejdere med andre kvalifikationer.

Modellen med at opsplitte produktion og innovation med et gunstigt resultat for samfundet og ikke kun for virksomhederne tror Lars Pallesen, rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), ikke på.

»Der er en tæt sammenhæng mellem et lands velstand og et lands produktion. For at et land skal have en sund velstand, som ikke er lånefinansieret, skal der være job over en bred kam – også i produktionen, der kan give anledning til eksport,« siger Lars Pallesen.

Indehaverne af den højteknologiske værktøjs- og maskinfabrik Kæerby Aps i Langeskov på Fyn er heller ikke abonnenter på, hvad man frejdigt kunne kalde ’Ohms lov’.

»Det er nødvendigt at lave mere end prototyper. Det er vigtigt, at vi stadig har hænderne nede i bolledejen, hvis vi skal holde fast i knowhow,« siger Lise Jørgensen og Carsten Løvenholdt fra Kæerby ApS, der har otte ansatte.

Automatisering og niche

Der er flere bud på, hvad de danske produktionsvirksomheder selv kan gøre for at overleve i en skærpet international konkurrence:

  • Øge automatiseringen, siger Jan Rose Skaksen fra CBS. Han samarbejder lige nu med Industriens Fond om et forskningsprojekt med netop dette emne.
  • Dyrke nicher, siger Danfoss-direktør Kjeld Stærk. Fremstille højt specialiserede produkter, beherske noget inden for et stærkt afgrænset område – og så hele tiden være gearet til forandring, tilføjer Kjeld Stærk, som foruden kasketten som direktør er formand for Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.

Det er råd og vejledning, som både små og store virksomheder allerede har taget til sig. Uanset om de som Ossi Connectors ligger i Maribo på Lolland og har i alt 18 ansatte. Eller de som Disa Industries ligger i Herlev vest for København og beskæftiger 2.100 medarbejdere, heraf 350 i Danmark.

»Vi forsøger at optimere ved at bruge robotstyring under fremstillingen og er ved at arbejde med automatisering af pakningen. Vi lægger vægt på hurtig omstilling og har selvstyrende grupper. Vi fastholder produktionen i Danmark.« siger John Winther, produktionschef hos Ossi Connectors, der fremstiller stik til datatransmission i skarp konkurrence med blandt andet Kina.

Hos Disa Industries siger HR-direktør Morten Bechlund, at det er nødvendigt med en snæver fokusering på teknologisk avancerede produkter.

»Vi er rimeligt optimistiske med hensyn til at fastholde produktion i Danmark, så længe vi holder os på et højt teknologisk niveau. Vi laver støberi­maskiner, som ikke kan laves andre steder. Det sker i tæt kontakt med udviklingsafdelingen,« siger Morten Bechlund.

Uddannelse lønner sig

Men erhvervslivet fungerer ikke uafhængigt af politikerne og af den politik, som politikerne fører. Så hvordan kan regeringen og Folketinget give en hånd til at bortviske det skræmmebillede af et Danmark med faldende produktion og derpå dalende innovation, som A4-rundspørgen tegner?

95 procent af virksomhedslederne i undersøgelsen understreger betydningen af en høj statslig satsning på uddannelse og forskning. Responsen er markant, fordi den er næsten entydig.

Netop argumentet om uddannelse er mest vedholdende og mest højlydt blevet fremført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og direktør Lars Andersen gentager det gerne. Han siger, at det vigtigste overhovedet er, at alle får en uddannelse. I øjeblikket kan omkring en femtedel af de unge kun stille med et folkeskolebevis. Desuden skal der gøres mere for at opkvalificere folk, der er nødt til at skifte spor i løbet af arbejdslivet.

»Det er nødvendigt med uddannede arbejdere, fordi de kræves til innovation, og fordi der bliver færre ufaglærte job i Danmark i fremtiden. Det, vi skal leve af, er håndværket og designet ved produkterne,« siger Lars Andersen.

AE-direktøren fremhæver i samme forbindelse den flade danske virksomhedskultur, hvor medarbejdernes evne til at kunne se muligheder og hurtigt omstille sig bidrager til produktudviklingen. Det er et aspekt, som ligeledes påpeges som positivt i over tre ud af fire besvarelser fra virksomhederne i A4’s undersøgelse.

At uddannelse lønner sig, kan også Jan Rose Skaksen fra CBS skrive under på. Højtuddannede er to-tre gange så produktive som ufaglærte. Velstanden herhjemme løftes med cirka 400.000 kroner om året, hver gang bare én person flyttes fra at være ufaglært til at have en længerevarende uddannelse. Det fremgår af en undersøgelse, som Jan Rose Skaksen fremlagde i marts sidste år.

»Der er store økonomiske gevinster ved at satse på uddannelse. Det er en af de ting, vi ved med sikkerhed,« siger Jan Rose Skaksen.

Husk de mindre

Når det gælder forskningen, lyder der opfordringer til flere statslige midler til området, men nok så meget til et skarpere fokus.

Erhvervslivets organisationer anbefaler, at forskningen i større udstrækning erhvervsrettes, hvilket næppe overrasker nogen. Kent Damsgaard fra DI peger på den sidegevinst, at udenlandske virksomheder måske kan overtales til at lægge udviklingsafdelinger her i landet i så fald – og endog produktion.

Christian Ohm fra Dansk Erhverv ser gerne initiativer, så forskningen trænger ned til den tætte underskov af små og mellemstore virksomheder, som ifølge flere opgørelser halter kraftigt bagud med innovation. De små og mellemstore virksomheder beskrives som rygraden i den danske erhvervsstruktur.

»Der ligger en mur mellem forskningen og de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det er, som om det er finere for forskerne at samarbejde med de store,« siger Christian Ohm.

I A4-rundspørgen erklærer flere end 8 ud af 10 virksomheder – 82 procent – sig enige i, at en statslig indsats, der har fokus på små og mellemstore virksomheder, forøger mulighederne for at fastholde eller skabe produktion i Danmark.

Lars Pallesen fra DTU understreger, at de små og mellemstore virksomheder selv har et stykke arbejde at udrette.

»De skal opkvalificere deres udviklingsafdelinger med flere højtuddannede – og i højere grad hente ingeniører ind. Det er med til at sikre stor kompetence hos for eksempel maskinarbejdere. Og det er produktion med et højt innovationsindhold,« siger Lars Pallesen.

Han appellerer til, at det tekniske område tilgodeses med en større andel af de statslige forskningsmidler. Det kan bedst understøtte produktion og innovation i Danmark, mener han.