Industrien bruger oftest støttejob

Af | @CarstenTerp

Blandt private virksomheder er industrivirksomheder mest vilde med at ansætte medarbejdere i tilskudsjob - mens der er langt mellem folk i praktik og løntilskud i forsikringsbranchen, viser en ny analyse. Store virksomheder har mest fokus på ordningerne, vurderer eksperter, men advarer om, at støttet beskæftigelse kan være spekulation i billig arbejdskraft.

Foto: Foto: Henning Bagger, Scanpix

TILSKUDSJOB De store industrivirksomheder fører an i aktiveringen af de ledige. Mere end hver fjerde industrivirksomhed har i perioden fra 2009 til 2011 haft ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud, hvorimod forsikringsbranchen stort set aldrig bruger de to ordninger.

Det viser en ny analyse fra konsulentfirmet LG Insight, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder indenfor beskæftigelsesområdet.

Dermed er industrien førende på det private marked – målt på andel af virksomheder, som tager ledige i støttet beskæftigelse.

Men også butikker, hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer tager gladeligt imod de arbejdsløse, som jobcentrene sender ud i aktivering, viser analysen. I disse brancher har omkring hver fjerde virksomhed benyttet muligheden for at ansætte en ledig med støtte fra det offentlige.

Mens virksomhedspraktik er en måde for den ledige at komme ud og snuse til et fag og finde ud af, om det er interessant for ham eller hende, har ansættelse med løntilskud til formål at oplære eller genoptræne den lediges faglige eller sociale kompetencer.

Brugen af de to ordninger er udtryk for, at virksomhederne føler et oprigtigt ansvar for at bidrage til at løse et ledighedsproblem, der er opstået under krisen, vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Der er ikke noget, der indikerer, at rummeligheden på arbejdsmarkedet er blevet mindre under krisen. Det er ret interessant,« siger han.

I brugen af løntilskud og virksomhedspraktik halter de private virksomheder dog langt efter det offentlige. Her har mere end fire ud af ti virksomheder haft ledige i en af de to ordninger. I undervisningssektoren er tallet sågar seks ud af ti.

»Det er helt tydeligt, at det offentlige tager mest fra. Det skyldes nok, at der er tradition for at være bagstopper for aktiveringspolitikken. Kommunerne fylder op med praktikanter og ansatte i løntilskud for at nå den kvote, der er udstukket fra ministeriet,« siger Thomas Bredgaard.

Den såkaldt virksomhedsrettede aktivering betragtes typisk som den mest effektive måde at få ledige i arbejde på. Alligevel er brugen af praktik og løntilskud ikke ubetinget positiv, understreger Thomas Bredgaard. Ordningerne kan misbruges til at sikre sig billig arbejdskraft.

»Det kan være udtryk for rummelighed, men også en bevidst rekrutteringsstrategi og en måde at skære i omkostningerne på,« konstaterer han.

Man tager alt

Endnu mere skarp i mælet er professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

»I krisetider tager man med kyshånd imod alt, der kan reducere omkostningerne, men man skal også tænke på det langsigtede, hvor man skaber en kvalitativt god indsats. Ellers bruger man bare løntilskudsordninger til at øge virksomhedernes profitmargen, uden at det fører til øget beskæftigelse,« siger han og tilføjer:

»Hvis man alligevel skulle have rekrutteret nyt personale, så burde det jo være på normale vilkår,« siger Henning Jørgensen.

Bryder os ikke om tilskud

Og der rammer professoren hovedet på sømmet, mener projektchef Ole Hessel fra High:five, der arbejder på at hjælpe straffede unge ind på arbejdsmarkedet. Siden 2006 har organisationen skaffet omkring 1.000 ledige i arbejde. Og det er vel at mærke ordinære job. Støttet beskæftigelse går High:five i en lang bue udenom.

»Vi bryder os ikke om alle de tilskud. De mennesker, vi har med at gøre, har været marginaliseret hele deres liv. De har været kørt totalt ud på et sidespor, og når de rammer os, så skal den marginalisering stoppe så hurtigt som muligt. Hvis de skal gå rundt i løntilskud, så fastholder vi dem bare i den marginalisering,« siger Ole Hessel.

High:five mener, tilskuddene griber forstyrrende ind i virksomhedernes motivation for at ansætte folk. Derfor sender organisationen ikke deres unge ud til virksomheder, der insisterer på at bruge ordningerne.

»Vi samarbejder ikke med virksomheder, der per definition vil have alle nyansatte i praktik eller løntilskud. Det er nogle virksomheder, der gør det med henblik på at tjene penge og ikke for at gøre en forskel,« siger Ole Hessel.

Kun rigtige job

Han understreger, at High:five ikke har problemer med at skaffe ordinære job. Tit starter de med en prøveperiode på en uge eller to, hvor virksomheden ser den unge an. Men det er en forudsætning, at perioden munder ud i et job på ordinære vilkår.

»Hvis en virksomhed siger til mig, at de ikke har plads til at ansætte nogen permanent, er mit svar, at så kan de ikke få nogen af vores unge ind. Meningen er jo, at de her mennesker skal ud i noget arbejde,« siger Ole Hessel, der fortsætter:

»Hvis folk kommer ud i løntilskud og ikke bliver ansat bagefter, så må man jo spørge, om det er, fordi de mangler kompetencer, eller om det er, fordi virksomheden aldrig har været interesseret i at ansætte dem. Hvis det er det sidste, synes jeg overhovedet ikke, de skulle have lov til at ansætte nogen i løntilskud.«

Masser af støttejob i butikker

Analysen fra LG Insight viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte brancher på det private arbejdsmarked bruger støttet beskæftigelse.

Målt på andel topper industrien, hvor 27 procent af virksomhederne har haft en ledig i løntilskud eller praktik.

Men også på hoteller og restauranter og i butikker og supermarkeder er der fokus på ordningerne. Målt på antal personer har detailhandlen dog aftaget flest af de ledige, som jobcentrene sender afsted med en check i lommen.

Det er der gode forklaringer på, mener seniorresearcher Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Virksomheder, som er vant til en stor personalegennemstrømning, er måske dygtigere til at tage folk ind og hurtigere til at få dem til at lave noget fornuftigt. Det kunne godt være virksomheder, som har mange ufaglærte ansat,« siger hun og fortsætter:

»I hotel, restauration, rengøring og detailhandel er man i forvejen vant til at have ansatte med korte arbejdsdage og skiftende arbejdstider. Og de forskellige skift gør måske, at det er lettere at passe en ind, som kun kan arbejde fem timer om dagen,« siger Helle Holt.

Kan du flytte møg?

Man skal imidlertid være varsom med at oversætte det til, at visse virksomheder tager mere socialt ansvar end andre, mener Lars Nellemann. Han er seniorkonsulent og arbejder med virksomheders sociale ansvar hos netværks- og videnscentret Cabi under Beskæftigelsesministeriet.

»Man kan sagtens være med til at løse samfundsudfordringer uden nødvendigvis at bruge en masse praktik og løntilskud,« siger han og fortsætter:

»Meget rummelighed foregår igennem helt ordinære ansættelser. Og så er der de virksomheder, som stiller medarbejdere til rådighed som mentorer. Der er mange måder at være socialt ansvarlig på,« siger han.

Ole Hessel fra High:five har da også gode erfaringer med at skaffe job til sine unge i brancher, som ikke er storforbrugere af støtteordningerne.

»Landbruget er fuldstændig græsk-katolsk med plettede straffeattester. Kan du flytte noget møg fra den ene spand til den anden, så fint – kom i gang!« siger Ole Hessel, der fortsætter:

»Jeg spurgte på et tidspunkt en større vvs-virksomhed, hvad de ville sige til at ansætte folk med plettede straffeattester. Så var der en pause i telefonen, før direktøren sagde: ’Jamen, jeg tror sgu ikke, jeg har andet’«.

Ifølge Ole Hessel ser eksempelvis mindre håndværkermestre kun på, om den unge kan udføre et arbejde, møde til tiden og gøre, hvad der bliver sagt.

»Hvis folk kan arbejde, bliver de ansat. Der er sgu ikke noget, der hedder løntilskud og virksomhedspraktik. Det kan da godt være, de har en kort praktik i starten. Men det er kun for at se, om de kan flytte en murerspand fra den ene ende af bygningen til den anden. Det behøver vi ikke tre måneders praktik for,« siger han.     

Mere tilfældighed hos små firmaer

Større virksomheder løfter ifølge analysen fra LG Insight umiddelbart mere end de små – i hvert fald hvis man måler på, hvor stor en andel, der bruger virksomhedspraktik og løntilskud.

Tallene viser, at to ud af tre virksomheder med mere end 100 ansatte har haft mindst én ledig i praktik eller løntilskud. Tilsvarende har hver sjette virksomhed med færre end 10 ansatte gjort brug af tilskudsordningerne.

Men også her er der grund til at tage tallene med et gran salt, understreger Helle Holt fra SFI.

»Vi har lavet nogle beregninger, hvor vi sætter antallet af ansatte i forskellige løntilskudsjob i forhold til antallet af ordinært ansatte. Og så viser den andel sig at være mindre på de store end på de små virksomheder,« siger Helle Holt.

Når de store virksomheder alligevel forholdsmæssigt bruger støttejob mere flittigt end de små, har det flere forklaringer, mener hun.

Dels er jobcentrene mere tilbøjelige til at hive fat i større virksomheder end små – fordi det kan føre til ansættelse af flere ledige på en gang. Dels har de større virksomheder typisk en organisation, der har erfaring i at håndtere den slags ansættelser.

»De store virksomheder har en HR-afdeling og nogle måltal, de skal opfylde. Derfor har man lidt snor i de der ting,« siger Helle Holt og supplerer:

»Den lille virksomhed tænker jo ikke i det, med mindre den pludselig bliver sat over for et konkret problem med en af sine egne medarbejdere eller nogen, man kender. Det bliver ofte mere tilfældigt, at de små virksomheder kommer i gang med de her tilskudsjob.«

Det bekræfter arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv.

»I små virksomheder tænker man jo mere på bundlinje i det daglige og på at få driften til at køre, end man tænker på rummelighed i forhold til nogle mennesker, man ikke kender. Men får man en henvendelse fra jobcentret, hvor man får en god dialog, tænker man måske lige pludselig, at det kunne være en idé,« siger han.

Bureaukratiet skræmmer de små

Ole Steen Olsen tilføjer, at mødet med det offentlige bureaukrati kan være afskrækkende for de små virksomheder.

»Kontakten med et jobcenter kan være lidt overvældende. Man taler forskellige sprog, og der er en del bureaukrati inde i billedet. Det er alt fra udfyldelsen af blanketter til, hvor let det er at få kontakt med jobcentret og at få sikret det rigtige match mellem den ledige og virksomheden. Det kan være afskrækkende for små og mellemstore virksomheder, som ikke har nogen HR-afdeling,« siger han.  

Ole Steen Olsen tilføjer, at mindre firmaer er mere tilbøjelige til at ansætte medarbejdere på normale vilkår. Og det nikker Ole Hessel fra High:five genkendende til.

»Vi har lettere ved at få vores unge ind på små virksomheder end på de store,« siger Ole Hessel, der understreger, at de bliver ansat i ordinær beskæftigelse.  

»Vi oplever tit, at især små virksomheder ikke gider have de der tilskud. De har jo også ind imellem taget nogen med tilskud fra kommunen. Og det er jo kraftens til bureaukrati med papirer, der skal skrives, og jeg ved ikke hvad,« siger Ole Hessel og uddyber:

»I små virksomheder er der jo tit en leder, som også er på gulvet. Og når han er færdig med dagens arbejde klokken syv om aftenen, så kører han hjem og laver regnskab. Han har ikke tid til at udfylde papirer fra kommunen. Han vil hellere ansætte folk ordinært,« siger Ole Hessel.