Industri og fagforbund skriger på polakker

Af | @GitteRedder

Ny undersøgelse viser, at kun ganske få polske ingeniører og faglærte vil søge job i Danmark. Frygten for massiv indvandring fra Østeuropa er ubegrundet, mener både Ingeniørforeningen, Dansk Industri og Dansk Metal. De frygter derimod mangel på arbejdskraft.

Kun ganske få østeuropæere vil af egen drift søge mod Danmark for at få arbejde. Det konkluderer en ny omfattende undersøgelse, der gennemhuller det skrækscenarie om østeuro-pæerne, der i kølvandet på EU-udvidelsen 1. maj næste år vælter ind over Danmarks grænser og hugger vores velbetalte job.

Frygten for massiv indvandring fra Østeuropa i forbindelse med EU-udvidelsen er helt ubegrundet, lyder hovedkonklusionen i rapporten, der præsenteres, netop som regeringen og Socialdemokraterne er ved at lægge sidste hånd på en fælles aftale om, hvordan østeuropæere skal have arbejds- og opholdstilladelse næste år.

»Udfordringen for det danske arbejdsmarked er den stik modsatte. Vi skal ikke forhindre arbejdskraften i at komme, men gøre det mere attraktivt for arbejdskraften at søge mod Danmark, hvis vi vil deltage i den globale kamp om vækst og velfærd,« lyder det fra afdelingsleder i PLS Rambøll Christian C. Bason.

Han har været tovholder på det store analysearbejde, hvor Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Industri/ ITEK, AF-Storkøbenhavn og Dansk Metal også har deltaget.  

Frygten hos de organisationer, der står bag rapporten, er, at mange virksomheder vil flytte produktion og udviklingsafdelinger til udlandet, hvis de ikke kan tiltrække den kvalificerede arbejdskraft til Danmark. Dermed forsvinder arbejdspladser, skattekroner og velfærd også ud af landet.

Undersøgelsen anslår på baggrund af PLS Rambølls egne beregninger og forskellige andre analyser, at antallet af indvandrere fra Øst- og Centraleuropa til Danmark vil være godt 28.000 personer frem til år 2030, hvilket vil bringe det samlede antal østeuropæiske indvandrere i Danmark op på cirka 40.000. Til sammenligning skønner rapporten, at Sverige i år 2030 vil have knap 120.000 indvandrere fra Øst- og Centraleuropa. Der vil næppe komme mere end 40 polske ingeniører og 200-300 faglærte polske arbejdere til Danmark om året efter EU-udvidelsen. Og medmindre danske virksomheder selv tager initiativ til at hente arbejdstagerne til Danmark med konkrete jobtilbud, så vurderes det, at der med tiden vil komme færre og færre for hvert år. I takt med at Polen får gang i hjulene, vil landet selv kunne tilbyde faglige udfordringer og attraktive lønforhold til den veluddannede arbejdsstyrke. 

Kender kun øl og Lego-klodser

Analysen er blevet til på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt 2.000 polske ingeniører, 2.000 metalarbejdere og 1.500 ingeniørstuderende samt interview med 20 store danske virksomheder, der i forvejen har erfaring med brug af udenlandsk arbejdskraft. Dertil kommer fokusgrupper med polske arbejdere og ingeniører. 

Formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Per Ole Front kalder rapporten en vigtig dokumentation for, at Danmark ikke bliver oversvømmet af udenlandsk arbejdskraft.

»Lad os nu få ro på debatten herhjemme og i stedet koncentrere os om, hvordan Danmark kan blive mere attraktivt at søge til for den udenlandske arbejdskraft. For hvis vi ikke kommer op i gear og allerede nu gør en indsats for at styrke vores forsknings- og uddannelsesmiljøer og skabe et mere åbent samfund, så risikerer vi, at den udenlandske arbejdskraft, vi får hårdt brug for om nogle år, slet ikke kigger i retning af Danmark, men foretrækker USA, Canada eller Sverige,« siger Per Ole Front. 

Undersøgelsen viser nemlig også, at polske arbejdere har meget lidt kendskab til danske virksomheder. Direkte adspurgt er polakker kun i stand til at remse tre danske virksomheder op, nemlig LEGO, Tuborg og Carlsberg. Kendskabet til Sverige er langt større, både når det gælder levestandard og store svenske virksomheder. 

Godt halvdelen af de polske ingeniører og metalarbejdere har lyst til på et tidspunkt at tage til udlandet for at arbejde, så potentielt er interessen for at søge arbejde uden for Polen stor. Blandt de, der er interesserede i at rejse til udlandet og arbejde, er kun 13 procent af ingeniørerne og 13 procent af de ingeniør-studerende meget interesserede i at rejse til Danmark. Metalarbejderne er generelt mere interesserede i at komme til Danmark. 25 procent af metalarbejderne erklærer, at de er meget interesserede i at tage job i Danmark. Direkte adspurgt ville ni ud af ti ingeniører overveje at sige ja til et konkret jobtilbud fra Danmark. 

Op på dupperne

Med afsæt i undersøgelsen vil Tom Togsverd, branchedirektør i ITEK, der er et branchefællesskab for IT-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder under Dansk Industri, nu forsøge at presse både danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til at gøre en ekstraordinær indsats for at tiltrække kvalificeret faglært arbejdskraft. Allerede i dag efterlyser danske virksomheder ingeniører med spidskompetencer inden for radar, software og radiokommunikation. 

»Undersøgelsen er en påmindelse om, at arbejdsmarkedet er globalt, og at Danmark er i hård konkurrence om den højtuddannede arbejdskraft. Vores position er ikke så god, som vi bilder os ind, og skal vi gøre os gældende, må vi op på dupperne,« siger Tom Togsverd.

Undersøgelsen peger også på, at de fleste danske virksomheder svigter, når det gælder en aktiv personalepolitik for at få integreret udlændinge på arbejdsmarkedet. Hverken den sociale eller sproglige integration af udlændinge på en arbejdsplads er i højsædet. De færreste danske virksomheder har en egentlig strategi for rekruttering og integration af udenlandsk arbejdskraft, og det kan blive fatalt, hvis man ikke i tide udarbejder sådanne strategier.

Endelig advarer både IDA, ITEK og Dansk Metal om den rå og lidt hadske tone i udlændingedebatten. Der skal ifølge dem skabes en helt anden atmosfære omkring udlændinge i den offentlige danske debat, hvis flere udenlandske hjerner skal tiltrækkes af Danmark.

»Min bekymring er, at den danske udlændingedebat vil blokere for folks interesse i at komme til Danmark. Debatten er skinger og helt ude af proportion. Kun én procent af den europæiske befolkning arbejder i et andet land end dér, hvor de er født. Og blandt dén procent er de fleste højtuddannede,« påpeger Per Ole Front.

Han henviser til, at mange polakker i undersøgelsen svarer, at de kun vil arbejde i udlandet i en periode og derefter vende tilbage til Polen med nye kompetencer. Så af de få polakker, der kommer til Danmark, vil mange vende næsen hjem inden for en årrække.

Vi skal finde en anden tone

Tom Togsverd forudser, at den begrænsede tilstrømning kan betyde, at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og derfor kommer han med en kraftig opfordring til at finde et andet toneleje i udlændingedebatten. 

»Det er utrolig farligt, at Danmark kommer til at fremstå som et indvandrerfjendsk land. Vi skal have modvirket det image, vi allerede har mange steder i verden. Det er lidt, ligesom Østrig og Tyskland i perioder har haft et dårligt rygte ude omkring,« siger Tom Togsverd.

Også international sekretær i Dansk Metal Jens Boe Andersen fremhæver på baggrund af undersøgelsen, at den østeuropæiske arbejdskraft skal være hjertelig velkommen.

»Der er problemer inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor den ufaglærte arbejdskraft kommer ind og dumper lønnen, og de problemer skal vi løse. Men til overenskomstmæssig løn skal de nye EU-borgere have adgang til det danske arbejdsmarked,« siger Jens Boe Andersen og tilføjer, at alle har et medansvar for at få skabt en anden atmosfære omkring udenlandsk arbejdskraft.