Indsatsen for ledige lider under voldsomt papirvælde

Af Foto: Thomas Arnbo
Mikkel Noel Lanzky

Ledige skal have hjælp til at finde job, men i stedet mødes de af et system, som er gennemsyret af stive regler, kontrol og mistillid mellem alle parter i systemet. Det er den oprørende sandhed, mener formanden for a-kassernes paraplyorganisation. Han efterlyser en markant oprydning i regeljunglen.

INTERVIEW Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil bureaukratiet med dagpenge til livs. Det bebudede hun med sin stort anlagte kampagne ’Væk med bøvlet Inger’, hvor hele Danmark inviteres til at komme med forslag til, hvordan overflødig og unyttig administration kan fjernes. Den handske har brancheorganisationen for arbejdsløshedskasserne, AK-Samvirke, samlet op. Organisationen har udarbejdet et katalog med 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet.

Morten Kaspersen er formand for AK-Samvirke og har arbejdet med dagpengesystemet i mere end 20 år. Han ved om nogen, hvad det er for et bureaukratisk åg, sagsbehandlerne i a-kasserne skal løfte, og han er helt med på at slanke reglerne.

I dag er reglerne for dagpengeområdet så omfattende og komplekse, at det ofte overstiger sagsbehandlernes evner at finde rundt i krav og frister. Det går ud over den vejledning, de ledige skal have i a-kasserne, mener Morten Kaspersen.

»Vi har nærmest brug for at have juridiske eksperter ansat til at fortolke lovgivningen. Der findes faktisk a-kasser, der anvender jurister som sagsbehandlere for at kunne leve op til alle de krav, vi bliver mødt med. Og selv da er det højst en håndfuld i hver a-kasse, der rigtig kan siges at have styr på hele lovgivningen. Hvis sagsbehandlerne ikke kan håndtere lovgivningen, svækker det utvivlsomt vores medlemmers rettigheder. Når der er så mange regler, tager sagsbehandlingen tid, og den bliver også dårligere. Og jeg har svært ved at leve med, at regelmængden fører til mindre effektiv rådgivning af dårligere kvalitet. Det er spild af tid, koster penge og hjælper ikke medlemmerne,« siger han, og forklarer, at de tykke regelbøger ikke begrænser sig til enkelte sagstyper:

»Vi har identificeret problemer på snart sagt alle områder. Vores katalog har forslag om rådighedsregler, udbetalingsregler, efterløn, medlemskab og regler for selvstændig virksomhed. Alle sammen områder som kan gøres smidigere og nemmere at administrere. Vi har før råbt op om, at man har været i gang med at skabe et registrerings- og kontroltyranni, uden at der blev lyttet. Det håber vi at få ændret denne gang, når ministeren selv har inviteret til at komme med forslag.«

Fjollede regler

At meget af beskæftigelsesarbejdet går med administration, er ingen nyhed. I 2007 viste en tidsregistrering, at medarbejderne i kommunale jobcentre brugte 45 minutter af hver time på administrative opgaver. I en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) foretaget i april i år, svarede ni ud af ti jobcenterchefer, at forbruget af tid til bureaukrati er det samme i dag eller højere. Ifølge Morten Kaspersen er tidsforbruget nogenlunde lige så skævt i a-kasserne.

»Udenforstående ville nok blive forbavsede eller måske forfærdede over, hvor meget tid der rent faktisk bliver brugt på administration. Eksempelvis blev der for et par år siden stillet krav om, at man skulle skrive fire ansøgninger for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I stedet for eksempelvis at hjælpe ledige med at udvælge stillinger, de var kvalificerede til, gik rigtig meget af tiden med at kontrollere, om der nu var blevet søgt nok. Det førte til en masse kontrol af de ledige, og arbejdsgiverne druknede i ansøgninger, hvilket ikke gjorde dem lykkelige. Alt i alt var det en temmelig fjollet regel,« vurderer Morten Kaspersen.

Undersøgelsen i år fra KL viste også, at jobcentercheferne i høj grad oplever, at overholdelse af statslige krav og regler fylder mere i arbejdet end egentlig beskæftigelsesindsats. Også dette kan Morten Kaspersen genkende hos a-kasserne.

»Sådan er det langt hen ad vejen. Vi skal være i stand til at dokumentere, at vi har afholdt samtaler med medlemmerne; at medlemmerne er mødt op til tiden; og at medlemmerne har overholdt de aftaler, vi har lavet med dem. Men det får de jo ikke noget arbejde af. Det, der bringer dem nærmere et job, er at drøfte deres fremtidsmuligheder med dem på en fornuftig måde.«

»Mange af vores medlemskasser – eksempelvis 3F’s som jeg selv har med at gøre – kan lige så godt erkende, at de job, medlemmerne er blevet ledige fra, aldrig kommer igen. Så er vi nødt til at se andre veje i snakken med de ledige, men det tager tid at lægge uddannelsesplaner og vejlede kompetent. Hvis vi hele tiden skal levere papirer og tjek­lister opad i systemet, er der selvsagt mindre tid til samtale med de ledige. Langt det meste af tiden bliver brugt på registrering og kontrol, frem for at blive brugt på fornuftig vejledning om at komme videre i livet og finde et nyt job,« lyder det fra AK-Samvirkes formand.

Enkle løsninger

Noget af det, der springer i øjnene ved læsning af AK-Samvirkes forslagskatalog, er, hvor enkle eller lavpraktiske forslagene virker. Eksempelvis at der skal sendes færre breve med ligegyldigt indhold, og de ledige ikke skal indkaldes til så mange obligatoriske samtaler, hvis der ikke er noget at tale om.

»Det kan virke meget ligetil, men der er mange af den slags opgaver, som fylder meget i det daglige arbejde for sagsbehandlerne. For at tage et eksempel foreslår vi, at man afskaffer reglerne om, at overarbejde lige før ledighed modregnes i dagpengene. Det ved vi godt, vil koste staten lidt penge i ekstra udbetalinger. Men det vil forenkle vores administration væsentligt, og samtidig vil det også øge arbejdsudbuddet, hvis man ikke straffes for at have haft overarbejde,« siger Morten Kaspersen og fortsætter:

»I dag er a-kasserne forpligtede til at holde CV-samtaler, vejledningssamtaler og rådighedssamtaler med alle ledige medlemmer. Det kræver en masse forberedelse og dermed tid for sagsbehandleren, som i mange tilfælde kunne bruges bedre, fordi det for mange ledige er irrelevant at snakke om for eksempelvis deres CV, som de allerede har styr på.«

»Obligatoriske samtaler giver ikke mulighed for at tilrettelægge jobindsatsen efter den enkelte ledige. I begyndelsen af 2008, hvor der næsten ingen ledige var, gav det fint mening at stresse dem, der stadig var uden arbejde, ved at holde dem til ilden med masser af samtaler. Men i dag, hvor situationen er omvendt med titusindvis af ledige medlemmer og næsten ingen job, hjælper det ikke at piske folk til at søge job, der ikke eksisterer. I 3F har vi opgjort, at der i dag er 35 ledige 3F’ere for hver ledig 3F-stilling i Danmark. Så er det da meget klart, at det fører til frustration og irritation hos alle parter.«

Et andet forslag fra AK-Samvirke sigter mod at forenkle administrationen af dagpenge-godtgørelsen. Når en ansat bliver ledig, skal arbejdsgiveren typisk betale dagpengegodtgørelse de første tre dage, og a-kassen skal først starte udbetalingen af dagpenge fra dag fire. Det er så a-kassens opgave at få time- og lønsedler fra arbejdsgiveren for at beregne, hvor meget dagpengegodtgørelse den ledige har optjent. Denne opgave vil kunne udføres helt automatisk og med færre fejlberegninger af SKAT, når det såkaldte e-indkomstregister bliver taget i brug. Så vil man ét sted kunne se oplysninger om løn, dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser, og meget nemmere tilpasse udbetalingerne.

»Satsen for dagpengegodtgørelse og dagpenge er den samme, så der foregår i dag en masse papirarbejde, som ikke gør nogen som helst forskel for den ledige, men bare er besværligt for sagsbehandlerne. Det ville da være lettere, om SKAT tog sig af det digitalt,« siger Morten Kaspersen.

Der mangler tillid

Siden Morten Kaspersen først begyndte at arbejde i a-kassesystemet, har regler og regulativer ynglet voldsomt, og i dag fylder de samlede dagpengeregler flere tusinde sider.

»Systemet er blevet indrettet sådan, at sagsbehandlerne ender med mest at rådgive om, hvordan medlemmer undgår at komme i klemme ved ikke at overholde frister og regler, frem for at rådgive om hvor de ledige skal se hen for at få et nyt arbejde. Det vigtigste er, at folk kommer i beskæftigelse, så det forekommer mig tosset, at man bruger tiden på noget andet.«

Morten Kaspersen ser de vildtvoksende regler som et tegn på, at dagpengesystemet er gennemsyret af mistillid til de ledige.

»Vi ved jo, at samtaler med god rådgivning og målrettet hjælp får folk i arbejde igen. Der er ikke noget i vejen med samtaler. Problemet er kontrollen og registreringen, som er udtryk for en massiv mistillid til de ledige. Hvorfor skal man absolut gå ind på internettet hver uge og krydse et felt af for at bekræfte, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet? Vi har stadig mange medlemmer, der ikke har adgang til internettet hjemmefra, og hvis de af en eller anden grund ikke kommer på biblioteket eller internetcafé i tide og får bekræftet, mister de dagpenge. Det er da mistillid, så det batter,« mener Morten Kaspersen.

Men det er ikke kun over for de ledige, at der ikke er tillid. Mellem alle led i kæden bliver der skulet mistænksomt, hvor der burde være assistance og fælles fodslag, synes han.

»Der burde jo være et fælles mål for alle niveauer i beskæftigelsesarbejdet. Men i stedet for at man samarbejder og understøtter hinanden, sparkes der nedad. Hvert niveau bruger en masse tid på at tilfredsstille et dokumentationsbehov hos niveauet over, som udspringer af manglende tillid til, at de enkelte instanser gør deres arbejde godt nok. Så vi ender med administratorer, der kontrollerer andre administratorer for at sikre sig, at de opstillede krav overholdes. Imens mister vi helt blikket for det egentlig mål – at få folk tilbage i arbejde,« sukker Morten Kaspersen.