Indsats for bedre trivsel slår fejl

Af | @MichaelBraemer

Indsatsen for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø er samlet set slået fejl, viser ny rapport. Blandt andet bliver stadig flere ansatte mobbet eller udsat for vold og trusler. Det får flere til at melde sig syge i lang tid med psykiske problemer. LO kræver Arbejdstilsynet mere på banen.

Foto: Illustration: Edvard Munch/Polfoto.

MISTRIVSEL Hver dag er der lønmodtagere, som går ned med stress eller depression, fordi de trives dårligt i deres job.  På den baggrund har arbejdsgivere, fagbevægelse og regering sat et mål om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Men samlet set er trivslen ikke blevet bedre over en årrække, viser en ny rapport. På nogle områder som for eksempel vold, trusler og mobning går det sågar den forkerte vej i virksomhederne.

Det fremgår af den netop offentliggjorte ’Overvågningsrapport 2010’, som Arbejdstilsynet har udarbejdet for Arbejdsmiljørådet. Her har man opgjort udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø over en længere årrække – fra 2005 til 2010.  Og man må blandt andet konkludere, at man ikke har nået målet om at få skåret 10 procent af det langvarige sygefravær, der er udløst af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Tallene om sygefravær er beregnet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her konstaterer analysechef Elsa Bach:

»Det langvarige sygefravær, der har psykosociale årsager, er på samme niveau i 2005 til 2010.«

Det er en forsigtig udlægning af overvågningsrapporten. Heraf fremgår, at der sågar fra 2005 til 2010 kan være sket en stigning fra 15 til 19 procent i andelen af det langvarige sygefravær på over tre uger, der har psykiske årsager. 

Næstformand for LO, Lizette Risgaard, finder det alarmerende, at man ikke en gang kommer i nærheden af at nå målene for at forbedre trivslen på danske arbejdspladser. Hun mener, at en væsentlig forklaring på udviklingen er, at Arbejdstilsynet er slået ind på en misforstået kurs, hvor det vejleder virksomhederne snarere end kontrollerer deres psykiske arbejdsmiljø.

»Når vi nu ser, at flere og flere går ned med stress på grund af deres arbejde, er det da helt hen i vejret, at Arbejdstilsynet er begyndt at udstede færre påbud. Fra 2008 til 2011 faldt antallet af Arbejdstilsynets påbud på grundlag af psykiske arbejdsmiljøforhold fra knap 2.200 til knap 1.500,« påpeger hun.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Karoline Klaksvig, mener derimod ikke, at tallene i rapporten kan ses som en dokumentation af, at målet om en reduktion på 10 procent af sygefraværet er faldet til jorden, og at det psykiske arbejdsmiljø på danske virksomheder er på vej i den forkerte retning.

»Der er så meget tvivl om de metoder, der er anvendt, at ingen kan sige med sikkerhed, hvad der ligger i tallene,« mener Karoline Klaksvig.

Vold og trusler vinder frem

Der er dog ingen tvivl om, at krisen og ledigheden på nogle områder har været gift for det psykiske arbejdsmiljø. Det kan læses af danskernes oplevelse af deres arbejdsmiljø, som den er kommet til udtryk i de to store undersøgelser fra NFA: ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’ og ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.  Tallene herfra er med i den nye overvågningsrapport, og følgende fremgår:

  • I 2005 rapporterede 6 procent af lønmodtagerne om trusler om vold, og 3 procent havde konkret været udsat for vold på arbejdet. I 2010 var de andele vokset til henholdsvis 11 og 8 procent.
  • Flere fortæller om, at de bliver mobbet: 13 procent i 2010 mod 11 procent i 2005.
  • Andelen af lønmodtagere, der oplever deres arbejde som følelsesmæssigt belastende, er vokset fra 14 til 22 procent i perioden 2005-2010.
  • Følelsen af i høj grad eller i meget høj grad at gøre en vigtig arbejdsindsats er til gengæld skrumpet fra at gælde en andel på 87 procent af lønmodtagerne i 2005 til 80 procent i 2010.
  • Flere ansatte oplyser, at de har svært ved at nå alle deres arbejdsopgaver. Det gjaldt 18 procent i 2005 og 20 procent i 2010.

Når det gælder indflydelse på eget arbejde, udviklingsmuligheder i arbejdet og anerkendelse for arbejdet, ses kun små ændringer fra 2005 til 2010.

Lønmodtagere dukker nakken

Udviklingen er ekstra alvorlig, fordi den forværres af den nuværende krise, hvor lønmodtagere er bange for at råbe op og gøre deres rettigheder gældende af frygt for at miste deres arbejde, mener Lizette Risgaard fra LO.

Hun værdsætter det rådgivende arbejde, som Arbejdstilsynet udfører.  Men udviklingen viser ifølge hende, at Arbejdstilsynets rådgivning ikke kan stå alene. For hvis virksomhederne oplever, at de bare kan tale sig fra problemerne uden risiko for sanktioner, så er vi på vej ind i en negativ spiral, hvor samfundet accepterer et stadig mere skrantende arbejdsmiljø, mener Lizette Risgaard.

»Det er som i trafikken, hvor det godt kunne være, at vi opførte os anderledes, hvis vi ikke var bevidste om, at vi pludselig kan møde en politibil med et fotoapparat,« siger LO’s næstformand, der foreslår en øget kontrolindsats finansieret efter princippet ’forureneren betaler’.

»Vi må finde ud af at belønne dem, der har orden i deres arbejdsmiljø. De andre må så være med til at betale for de yderligere tilsyn, der følger med, når man ikke har styr på tingene,« mener LO-næstformanden.

DA tror ikke på kontrol

Karoline Klaksvig fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker ikke, at Arbejdstilsynet skal ’straffe’ flere virksomheder på grund af dårligt arbejdsmiljø. Og hun er lodret uenig i den parallel, som Lizette Risgaard drager til trafikken.  

»Politiets fotoapparat fanger ikke den bil, der overholder hastighedsbegrænsningerne. Men hvis problemet er, at de skændes inde i bilen, så er risikoen for ulykker jo lige så stor, som hvis de kører for stærkt,« påpeger hun.

Problemstillingerne, som knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø, er langt mere komplekse, end et myndighedstilsyn kan have en indflydelse på, mener Karoline Klaksvig

»Tag de unge, som har et uforholdsmæssigt stort sygefravær. Deres manglende trivsel kan godt handle om, at arbejdsmarkedet rammer dem hårdt, fordi de troede, de skulle ud til noget andet og bedre. Kan Arbejdstilsynet gøre noget ved det? Nej, men det kan arbejdspladserne, og det kan uddannelsesinstitutionerne. Jeg ser trivsel som et produkt af en langt bredere arbejdsindsats end kontrol,« siger hun.

Den arbejdsindsats er godt i gang, påpeger arbejdsmiljøchefen fra DA med henvisning til nogle af de andre udviklingstræk i perioden 2005-2010, som Arbejdsmiljørådets rapport også ridser op:

Flere lønmodtagere rapporterer om social støtte fra kolleger og nærmeste leder, ligesom flere virksomheder oplyser, at de har udarbejdet handlingsplaner for, hvordan de vil løse problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.

Besparelser skaber problemer

Det kommer dog ikke det voksende antal lønmodtagere til gode, som bliver truet og udsat for vold på deres arbejde. For på den negative side beskriver rapporten markante fald i arbejdsstedernes bestræbelser på at forebygge vold og trusler.

Den udvikling begræder Inger Bolwinkel, som er forbundssekretær i fagforbundet FOA. Blandt hendes medlemmer i psykiatrien, hjemmeplejen og på døgninstitutioner har flere end hver fjerde været udsat for vold inden for det seneste år.

»Vi er næsten færdig med nye kørsler på ulykker og erhvervsbaserede lidelser, og der kan vi se endnu en stigning i forhold til både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Medlemmerne lider under en kombination af nedskæring, travlhed og dårlig ledelse. Og de er alene i situationer, hvor der skal være to, men ikke er mandskab til det. Derfor ser vi også mere stress, depression og vold,« siger hun.

Mens arbejdsmiljøet halter efter målene, som Arbejdsmiljørådet satte for 2010, er der allerede skudt en 2020-plan i gang med endnu mere ambitiøse mål for trivslen på arbejdsmarkedet. Det hænger ikke sammen i Inger Bolwinkels hoved. Hun efterlyser et mere rimeligt forhold mellem mål og ressourcer i det forebyggende arbejde.

»Arbejdstilsynet har for få ressourcer og giver for få påbud, og det skaber problemerne. Tilsynet har altid haft det svært med psykiske arbejdsmiljøproblemer, fordi det ikke er nogle, man kan få øje på bare ved at gå ind ad døren. Men vi ved fra indsatser, som tilsynet har gjort inden for hjemmeplejen og døgninstitutioner, at det kan lade sig gøre at komme til bunds i problemerne, hvis tilsynet er på arbejdspladserne i et par dage og giver sig tid til samtaler,« mener forbundssekretæren.

Målsætningerne er urealistiske

Klaus Tranetoft Nielsen, arbejdslivsforsker på Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv på Roskilde Universitet (RUC), er ikke overrasket over, at 2010-målet ikke er nået, og han har heller ingen tiltro til, at man vil nå fremtidige måltal.

»Siden 2000 har man kørt med den slags målsætningstal, og man har pænt evalueret dem hver gang og konstateret, at man stort set ikke har nået dem nogen af gangene. Men der er ikke etableret læring på baggrund af det,« siger han. 

Måltal har ifølge Klaus Tranetoft Nielsens vurdering en symbolsk karakter. De får politikerne til at fremstå ambitiøse og dynamiske, og det er omkostningsfrit for dem at opstille målene, for ingen holder politikerne fast på dem, når fristen udløber, påpeger han. 

»Man kan også godt forpligte arbejdsmarkedets parter på målsætningerne og få dem til at klappe i hænderne og sige, at det vil de godt være med til. For i virkeligheden er det heller ikke noget, der presser dem, hvad der sker engang ude i fremtiden. Så det er en gratis omgang at sige ja,« mener arbejdsmarkedsforskeren.

Thomas Lund, arbejdsmiljøforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospital Herning, er enig i krikken af den måde, målsætninger på arbejdsmiljøområdet bruges politisk.

Han mener, at det er udmærket med målsætninger, men for ham at set slynges de ud fuldstændig løsrevet fra egentlige handlingsplaner. Og man ville gøre sig selv og målsætningerne en tjeneste, hvis man ville gøre sig den ulejlighed at se på erfaringerne med de tidligere målsætninger, påpeger han. 

»Det her system har været berømt for – over mange sæt af målsætninger – overhovedet ikke at lave nogen form for evaluering af, hvorfor noget ikke gik så godt, og hvorfor der var noget, der virkede.  Det ene sæt af målsætninger overlapper det andet, uden at man egentlig står på det gamle i særlig solidt omfang,« mener han.

Dårlige betingelser

Klaus Tranetoft Nielsen fra RUC underkender ikke de gode hensigter med målsætningerne og heller ikke, at de kan føre til positive indsatser. Men han giver Inger Bolwinkel ret i, at det er helt anderledes midler og anderledes gennemtænkte politikker, der skal til, hvis for eksempel sygefraværet skal nedbringes med 10 procent.  

»Vi flytter på nogle ting og har et begrundet håb om, at det går i den rigtige retning. Og de fleste af de ting, der gøres, er faktisk ganske fornuftige. Men at tro, at det ville forbedre arbejdsmiljøet i det omfang, der var målsætningen, mener jeg ikke, der har været seriøst grundlag for,« siger Klaus Tranetoft Nielsen. 

Arbejdsmiljøforskeren peger på, at vi med de psykiske arbejdsmiljøproblemer har at gøre med en så fundamental del af den måde, vi har indrettet vores arbejdsliv på, at man ikke løser problemerne med et snuptag.