Solstrålehistorie

Indiske it-ansatte får dansk overenskomst

Af | @LaerkeOeland

Kan den danske model tilpasse sig det globale arbejdsmarked? Det er en af fagbevægelsens store udfordringer. Men for første gang er det lykkedes to fagforbund at tegne en overenskomst med en it-gigant, der også dækker de indiske medarbejdere i Danmark.

De indiske IT-arbejdere sidder ofte tilbage om aftenen, når de danske kollegaer er gået hjem. Men i den nye overenskomst får de overtidsbetaling, hvis de arbejder mere end 37 timer om ugen.

De indiske IT-arbejdere sidder ofte tilbage om aftenen, når de danske kollegaer er gået hjem. Men i den nye overenskomst får de overtidsbetaling, hvis de arbejder mere end 37 timer om ugen. Foto: Scanpix / Arkivfoto

Inderne kommer, og de kommer for at blive. Det er ikke længere kun danske it-arbejdspladser, der rykker til Indien. Flere og flere indiske it-arbejdere kommer til Danmark for at arbejde. Men det bliver på danske løn- og ansættelsesvilkår.

I hvert fald i den store indiske it-virksomhed Tech Mahindra, som har slået sig ned i Danmark og overtaget driftopgaver fra KMD, det tidligere Kommunedata. For de har netop indgået en overenskomst med de to fagforbund PROSA og HK/Privat.

»Alle er dækket, også de indiske kollegaer, og det er det, der er det nye og exceptionelle i den her overenskomst« siger John Jørgensen, der er faglig konsulent i PROSA.

Overenskomsten med Tech Mahindra vil gøre det lettere at forhandle med den næste indiske IT-virksomhed, der slår sig ned i Danmark, vurderer Kim Bonde Nielsen, der er faglig sekretær i HK/Privat.

»Jeg tror på, at det vil give genlyd i deres kredse. Indiske it-virksomheder er ikke vant til fagforeninger, så det er vigtigt, at de får en forståelse af, at vi ikke er fjender men samarbejdspartnere,« siger han.

Alle er dækket, også de indiske kollegaer, og det er det, der er det nye og exceptionelle i den her overenskomst John Jørgensen, PROSA

Den vurdering deler chef for infrastruktur services i i Tech Mahindra Danmark, Claus Lyngaa.

»Til at begynde med var vi da skeptiske, og det vil andre indiske virksomheder også være. Så de vil nok holde øje med os, og hvis det går godt, vi de sikkert følge trop,« siger han.

Inderne rykker ind

Antallet af indere, der kommer til Danmark for at arbejde, er mere end fordoblet på fem år. De seneste tal er fra 2014, og her havde næste 5.000 indere arbejdstilladelse i Danmark. 

Den største gruppe arbejder inden for information og kommunikation, herunder it.

Det er meget forskelligt, hvilke arbejdsforhold de indiske it-arbejdere har, vurderer PROSA og HK/Privat.

»Nogle bliver behandlet lige efter bogen, men der er også nogle, der bliver udnyttet på værste vis,« siger Kim Bonde Nielsen fra HK/Privat.

Det kan være med til at presse de danske IT-arbejdere, at de indiske kollegaer for eksempel er vant til at arbejde længere, forklarer Nana Wesley Hansen, der forsker i rekruttering af højtspescialiseret arbejdskraft ved Københavns Universitet.

»Der er eksempler på virksomheder, hvor nogle af de danske medarbejdere føler sig ekstremt pressede, så det er jo en utrolig succes, at det er lykkedes at overenskomstdække de indiske medarbejdere,« siger hun.

Selvom presset kan være stort på den enkelte virksomhed, mener hun dog ikke, at it-branchen som sådan er udsat for social dumping fra indiske it-arbejdere. Dertil er branchen for stor og antallet af indere for lille.

De indiske virksomheder har ekstremt veluddannede medarbejdere, som er lige så dygtige som danskerne. Nana Wesley Hansen, Københavns Universitet

Men det er en branche i rivende udvikling. Og de tider, hvor inderne kun stod for det simple, manuelle IT-arbejder er forlængst forbi, vurderer Nana Wesley Hansen.

»De indiske virksomheder har ekstremt veluddannede medarbejdere, som er lige så dygtige som danskerne. Så de lægger virksomhederne i Scandinavien og konkurrerer med vesterlandske virksomheder om de samme opgaver,« siger hun.

Tech Mahindra har over 100.000 medarbejdere fordelt på 90 forskellige lande. Kontoret i Danmark er næste skridt i udvidelsen på det danske og nordiske marked, og de forventer at udvide med både danske og indiske medarbejdere.

»Lige nu har vi omkring 25 indiske medarbejdere i Danmark, og vi vil sikkert fortsætte med at have indiske kollegaer her på projektbasis, typisk i kortere perioder,« siger Claus Lyngaa fra Tech Mahindra.

Alle er med

Selvom de indiske medarbejdere kun er i Danmark i korte perioder ad gangen, er de stadig sikret danske ansættelsesvilkår. De er ikke direkte dækket af overenskomsten, men de skal have vilkår, som svarer til de fastansatte medarbejdere.

»Og vores tillidsrepræsentanter kan varetage deres interesser, hvis de for eksempel ikke får nok i løn, selvom de ikke er dækket af overenskomsten,« siger John Jørgensen fra PROSA.

De fleste indere, der arbejder i Danmark, er sikret en årsløn på 375.000 kroner før skat. De er her på den såkaldte Beløbsordning, hvor man kan få opholds- og arbejdstilladelse, hvis man kan bevise, at man er sikret et job til minimum den løn.

375.000 kroner om året ligger noget under den gennemsnitlige årsløn i it-branchen, som ifølge Brancheorganisationen it-Branchen ligger omkring 550.000 kroner.

Men det er ikke selve lønnen, der er det største problem, når de indiske medarbejdere kommer til Danmark. Det er arbejdstiderne. Ifølge John Jørgensen fra PROSA arbejder de indiske kollegaer så mange timer, at deres timeløn kommer ned under 100 kroner.

»Når der kommer indere her op, så arbejder de mellem 60 og 70 timer om ugen. Det er det, vi vil sikre ikke sker. Så nu skal de kompenseres, hvis de arbejder mere end 37 timer om ugen,« siger han.

På den måde sidestilles de danske og de indiske medarbejdere, forklarer Kim Bonde Nielsen fra HK/Privat.

»Det er vigtigt, at det foregår på danske vilkår, når man kommer til Danmark og arbejder. Nu kan de ikke fyre danske medarbejdere og få indere til at lave det samme for en fjerdedel af prisen,« siger han.

Lært lektien

Det er ikke første gang, en indiske it-gigant overtager opgaver i Danmark og tegner en overenskomst med danske fagforeninger. Det er sket én gang før, da indiske Tata overtog danske medarbejdere fra amerikanske CSC.

»I dag er der kun syv medarbejdere tilbage, som er dækket af den overenskomst. Resten er afskediget, og så har de ansat indere i en anden del af selskabet, som ikke er dækket af overenskomsten,« forklarer John Jørgensen fra PROSA.

Men det kommer ikke til at ske denne gang.

»Vi har håndteret den her situation ud fra de erfaringer, vi havde med Tata, og derfor har vi denne gang tegnet overenskomst med hele filialen,« siger han.

En anden lektie, som de to fagforbund har lært, er, at det kræver et stort arbejde at opbygge et tillidsforhold til de indiske kollegaer.

»Vi har tidligere oplevet, at de trækker følehornene til sig, når vi forsøger at rejse en sag for dem, fordi de er bange for at miste jobbet,« siger John Jørgensen.

Der er jo store kulturforskelle, men vi skal give dem en oplevelse af, at vi alle er ligeværdige Kim Bonde Nielsen, HK/Privat

For en indisk it-medarbejder kan det ødelægge hele karrieren, hvis han rager uklar med en arbejdsgiver. Han er nemlig afhængig af et såkaldt "relief paper", som er en slags anbefaling af medarbejderen fra den ene arbejdsgiver til den anden.

»Hvis de ikke får deres relief paper, så får de ikke noget job, når de kommer tilbage til Indien, heller ikke selvom de er dygtige,« forklarer John Jørgensen.

Når de indiske medarbejdere er lidt tilbageholdende, skyldes det ikke kun frygt for at miste jobbet, men også en helt anden autoritetstro og respekt for lederne, end danske lønmodtagere typisk har. Derfor må de to fagforbund træde meget forsigtigt, når de skal nærme sig de indiske medarbejdere.

»Vi kan godt mærke, at de er lidt urolige. Så de skal lære, at det er helt i orden at tale med os, og vi skal lære, hvordan vi skal gå til dem. Det er noget af en tillidsøvelse,« siger John Jørgensen fra PROSA.

Det er noget, de to fagforbund samarbejder med den danske ledelse af Tech Mahindra om.

»Vi har netop holdt et møde for at finde ud af, hvordan vi bryder isen og får en dialog i gang. Der er jo store kulturforskelle, men vi skal give dem en oplevelse af, at vi alle er ligeværdige,« siger Kim Bonde Nielsen fra HK/Privat.