I studenterhuernes skygge

Af

Erhvervsskolerne har for længst tabt kampen om opmærksomheden til det almene gymnasium. Tidens største uddannelsesmæssige problem: Manglen på ordinære praktikpladser får lov at blegne i skyggen af problemer med gymnasieelevernes pjækkeri. Mediernes fokus bliver stadigt skævere.

I forrige uge viste en undersøgelse, at eleverne i gymnasiet er udisciplinerede, de pjækker og følger i det hele taget ikke deres skole, som de burde – og som de gjorde i de gode gamle dage, fristes man til at tilføje. Beskrivelsen af ungdommen og tilstandene på landets almene gymnasier førte som altid til en hidsig debat i TV, radio og aviser. I løbet af en uge nåede offentligheden rundt i alle hjørner af problemstillingen, og Folketingets politikere endte med at kræve større disciplin og sanktioner over for de uvorne unge, mens eleverne selv forlangte bedre undervisning.

Den overvældende opmærksomhed på, hvad der foregår blandt de vordende studenter, er symptomatisk for den uddannelsesdebat, der foregår i Danmark. En simpel måling på avisernes dækning af ungdomsuddannelserne viser med al tydelighed, hvor fokus er rettet hen.

Førstepladsen går til det almene gymnasium, derefter kommer de gymnasiale uddannelser HHX og HTX og erhvervsuddannelserne, hvoraf sidstnævnte uddanner næsten dobbelt så mange elever som gymnasierne. Det er en kendt sag, at medierne har en slagside i emnevalg, som dybest set bunder i, at journalister og redaktører har en relativt ensartet social og uddannelsesmæssig baggrund. Forsikringsbranchen optræder derfor hyppigere i avisspalterne end slagterisektoren, Nordsjælland oftere end Vestjylland, og aktiekurserne og privatbilismen får en del større opmærksomhed end industrioverenskomsterne og den kollektive trafik.

Det overvejende flertal af folketingspolitikere og journalister har selv en studentereksamen. Nyheder og begivenheder i gymnasiet tænder simpelthen en indre film fra de glade teenageår hos beslutningstagere og medierepræsentanter, følelsen af genkendelse får gymnasie-stoffet til at springe helt i top på opmærksomhedens rangstige. Det er der umiddelbart ikke noget galt med, hvis det ikke var, fordi det har en tendens til at stjæle interessen fra de områder af uddannelsessystemet, hvor de virkelige udfordringer ligger.

På erhvervsskolerne slås man med udisciplinerede unge i en sådan grad, at man nogle steder har opsat tremmer for vinduerne. Derudover slås man med et dårligt omdømme, dybe sociale problemer og med en stor gruppe utilpassede indvandrer-unge. Nedskæringer har betydet, at antallet af såkaldte lærerfri timer breder sig, og et rekord stort antal elever – over 10.000 – mangler i dag en praktikplads for at kunne gøre deres uddannelse færdig på normal vis. Et problem som chefen for den koordinerede tilmelding Jakob Lange for nylig betegnede som »uddannelsesverdenens største problem«. »Man kan ikke fortsat holde så mange unge, der gerne vil have en uddannelse, for nar,« tilføjede uddannelsessystemets ukronede chefanalytiker.
Forhandlinger mellem Folketingets partier om skolepraktikkens skæbne går i gang om kort tid. Går det, som tendensen foreskriver, bliver det uden den store mediemæssige bevågenhed. Erhvervsskolernes forhold når sjældent frem til avisernes forsider. Den indre film fra de glade skolepraktik-dage findes simpelthen ikke på de indre arkiver. Det almene gymnasium har for længst vundet kampen om opmærksomheden. Konsekvensen er, at der tilsyneladende ikke bliver taget nær så håndfast fat på problemerne i erhvervsskolesystemet. Men dertil kommer, at det dårlige eller i bedste fald ikkeeksisterende image er med til at frastøde grupper af unge, som ville være bedst hjulpet i en mindre boglig uddannelse. Sidste år viste en undersøgelse her i ugebrevet, at hver femte studentereksamen ikke blev benyttet til at gå videre i uddannelsessystemet. En stigende gruppe af studenter ender i ufaglærte jobs som taxachauffører eller andet, viste tallene fra Danmarks Statistik. Måske var nogle af dem endt et andet sted, hvis ikke gymnasiet havde stjålet al opmærksomheden.