I regeringens spinmaskine

Af Bent Winter

Af redaktør Bent Winther, Ugebrevet A4

Egentligt har jeg haft den opfattelse, at diskussionen om spindoktorer i Danmark har været en smule overgearet. Jeg har selv midt i 90’erne arbejdet som journalist på Christiansborg for Berlingske Tidende - før pressechefernes store indtog. Og vores omgang med politikere og ministersekretærer var forholdsvis uproblematisk.

Men den opfattelse må jeg revidere efter, at Ugebrevet A4, som jeg nu er redaktør for, i den forløbne uge er blevet hvirvlet ind i et kynisk politisk spil på Christiansborg.

Historien begynder mandag den 12. januar. A4 udkommer med beregninger for, hvad børnefamilier i landets 25 største kommuner skal betale for deres daginstitution i 2004, efter at taksterne mange steder er steget. Stigningerne sammenholder vi med, hvad statsministeren har sagt i sin nytårstale om skattelettelser til alle. Flere kommunalpolitikere af forskellig politisk observans og kommunalforsker Roger Buch påpeger i artiklen, at kommunerne, når de ikke kan sætte skatten i vejret, kigger sig om efter andre finansieringskilder og får øje på børnehavetaksterne. Der er så at sige en kommunal logik, som rammer børnefamilierne. Tallene har vi samlet ind fra landets 25 største kommuner. Halvdelen af kommunerne har svaret os på mail. Den anden halvdel, har vi indhentet via telefon eller kommunernes egne hjemmesider. Det hele er samlet i et stort skema med kommuner og familietypers økonomi 2004.

Mandag bringer Radioavisen historien og skatteordfører for Venstre Peter Christensen kommenterer tallene. Flere andre medier følger op. På redaktionen bliver vi ringet op af embedsmænd fra Skatteministeriet og Finansministeriet, som er blevet sat i sving med at regne efter på tallene. Vi fortæller naturligvis om vores metode og de indsamlede tal. Tirsdag forsøger socialminister Henriette Kjær (K) og finansminister Thor Pedersen at slå historien ned. Begge afviser, at skattestoppet har noget med sagen at gøre, men de sætter ikke spørgsmålstegn ved A4s beregninger.

Hvad der efterfølgende er sket i regeringskontorerne, kan jeg ikke vide, men det tyder på, at regnedrengene i ministerierne ikke har kunnet finde fejl, hvorefter sagen er overgået til afdelingen for beskidte tricks – Venstres presseafdeling.

Onsdag er der debat om skattestoppet i Folketinget. Statsministeren bliver konfronteret med A4-historien og leverer et følelsesladet angreb. Vores historie er manipulation, en fupartikel og en del af en veltilrettelagt socialdemokratisk kampagne, siger Fogh. På redaktionen har vi fortsat ikke hørt fra nogen, som har beklikket vores tal. Men vi aner, at noget er i gærde og begynder at gennemgå tallene en ekstra gang for at sende et svar til statsministeren.

Dagen efter, torsdag, torsdag siger Venstres politiske ordfører Kristian Jensen det samme som statsministeren til alle der gider høre på det: fup, falsk, beskidt og bevidst manipulation. Socialdemokraterne sidder og trækker i trådene, er budskabet.

Hen på eftermiddagen bliver vi ringet op af journalister fra Politiken og Radioavisen, som har fået tal fra Venstres pressetjeneste, som kunne tyde på, at vi har lavet fejl. Vores reaktion er, at vi naturligvis vil rette og beklage fejlene, hvis det er rigtigt. Derfor ringer vi til leder af Venstres økonomisk politiske afdeling Søren Toft og spørger, hvad der er gang i ”Næ, der er ikke noget. Bare tag det roligt,” siger han. Fra Radioavisen kan vi dog forstå, at der skulle være tale om en stikprøve, som pressetjenesten har gennemført. Fire borgerlige kommuner er valgt ud: Helsingør, Randers, Herning og Roskilde. I tre af kommunerne er der fejl – kun Herning er ok, fortæller Radioavisens journalist. Vi har ikke på det tidspunkt eller senere hørt fra hverken borgmestre eller kommuner, som er utilfredse, og vi bliver selvfølgelig bekymrede. Journalisten fra Radioavisen har ikke fået tallene, så vi kan gå dem igennem, men vil gerne have en kommentar til at vores tal er forkerte. Jeg tilbyder at vi kan gennemgå alle tal, men det bliver afvist på grund af tidspres på Radioavisen.

Jeg mailer til Venstres politiske ordfører Kristian Jensen for at få en forklaring, og understreger, at vi føler os meget dårligt behandlet. Han fastholder, at der er tale om fup og manipulation og skræmmekampagne, men vi når ikke nærmere sandheden trods adskillige forsøg. Kopier af de mange mails frem og tilbage sendes til Radioavisen, Mikkel Faurholdt, som er Venstres pressechef og til Michael Kristiansen, som er Fogh Rasmussens pressechef. Faurholdt sender sidst på aftenen en venlig mail, hvor han inviterer på en kop kaffe, men ikke siger en lyd om sagens indhold eller nogen stikprøve. Til flere medier har pressetjenesten i dagens løb hævdet, at det ”vælter ind” med vrede borgmestre, som føler sig misbrugt, og at vores artikel er smækfyldt med fejl. Vi har fortsat ikke hørt fra en eneste. Er der er tale om en stikprøve eller en telefonstorm?

Hen på aftenen bliver jeg ringet op af en journalist for TV2, som allerede er på vej i en bil til Roskilde for at interviewe borgmesteren om vores fejlagtige tal og den socialdemokratiske skræmmekampagne. Jeg forklarer det samme. Der er tale om et bagholdsangreb fra Venstre, som vi ikke har nogen chance for at forholde os til. Derefter ringer jeg til Roskildes borgmester Bjørn Dahl, som tydeligvis er lige så forbavset over at være hvivlet ind i denne højspændte politiske strid. TV2 journalisten opgiver til sidst historien. Vi aftaler, at Ugebrevet næste morgen fredag skal kontakte forvaltningen i Roskilde for at få styr på tallene.

Det gør vi og finder ud af, at der faktisk er en fejl i Roskilde-tallene, men også at der er fejl i Roskildes nye beregninger, som Venstre nu bruger som bevis på fup. Roskilde er en af de kommuner som ikke har svaret på vores mail, og derfor har vi selv hentet tal fra deres hjemmeside. Det viser sig, at vi for 2004 har anvendt et tal, som er inklusiv en særlig madordning. Vi har beklaget de forkerte tal og retter dem i A4 på mandag. For de tre andre kommuner, som Venstres stikprøve omhandler, har kommunerne selv leveret tallene fordelt på familietyper og indkomst. For Randers vedkommende gjorde vi dem endda opmærksom på, at der var en fejl i de første tal, de sendte, fordi takststigningen var alt for voldsom. De takkede og sendte nye tal.

Venstres kritik går fortsat på, at vi er en del af en ”nøje orkestreret” plan mod regeringen og at vores tal er ”bevidst” fejlagtige. Her skal jeg indskyde, at Socialdemokratiet på intet tidspunkt hverken under tilblivelsen eller forud for offentliggørelsen har været inddraget i artiklen. Sådan arbejder vi ikke, og sådan kan et moderne medie ikke arbejde. Ideen er født på redaktionen og tallene har vi selv indsamlet. Den anden del af regeringens strategi har været at så generel tvivl om A4s troværdighed.

Fredag sætter Anders Fogh Rasmussen ind med sit frontalangreb. ”En snusket skræmmekampagne” og ”falske tal” er nogle af de udtryk, han bruger. Jeg svarer ifølge sandheden til Ritzaus Bureau at vi bortset fra Roskilde ikke er gjort opmærksom på forkerte beregninger, og at påstanden om en planlagt S-kampagne er direkte løgn.

A4 har udarbejdet en artikel om skat og daginstitutionstakster med 50 regneeksempler på familietyper og deres økonomi i 2003-2004. Det er muligt, at vi har lavet enkelte fejl – men hovedkonklusionen rokkes der ikke ved: At regeringens skattelettelser i en del tilfælde udhules af stigende priser på børnepasning. At undersøge konsekvenserne for familiernes økonomi er en helt naturlig journalistisk ambition, som ethvert medie burde have. Det er alt andet end en ”socialdemokratisk skræmmekampagne”.