I kø til efteruddannelse

Af | @GitteRedder

Tomme ordrebøger og økonomisk krise får flere og flere lønmodtagere til at søge efteruddannelse. Halvdelen af danskerne på arbejdsmarkedet har planer om at tilegne sig nye kompetencer i år, og erhvervsskoler melder for første gang i mange år om pres på efteruddannelse.

UDDANNELSE Flere end 150 fyresedler er delt ud på virksomheden Nissens i Horsens de seneste måneder. Og halvtomme ordrebøger betyder utryghed hos de godt 400 ufaglærte medarbejdere, der producerer kølere til hele verden. Måske kommer der en ny fyringsrunde? Måske skal de ansatte ud at søge nye job på et arbejdsmarked, hvor ledigheden vokser dramatisk, og hvor ufaglært arbejdskraft er i lav kurs?

»De ufaglærte har læst skriften på væggen. De er en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, og derfor er de nødt til at efteruddanne sig. Jeg mærker helt klart en voksende interesse for at søge kurser og opkvalificere sig,« siger tillidsrepræsentant for 150 3F-medlemmer på virksomheden Nissens, Else Modvig Hansen.

Frygten for at blive ramt af arbejdsløshed fylder ifølge Else Modvig Hansen så meget, at den får flere end nogensinde til at efterspørge et kursus.

»Folk motiveres af nød. Det er ikke nødvendigvis lyst til at få ny viden, men mine kolleger ved, at de kun har ringe muligheder på et krævende arbejdsmarked,« fastslår Else Modvig Hansen.

Og det er ikke kun 3F’erne på Nissens i Horsens, der efterspørger mere uddannelse. En ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at elektrikere, pædagoger, laboranter og andre lønmodtagere har været lidt flittigere til at tage efteruddannelse i 2008 sammenlignet med 2007, hvor højkonjunkturen stadig brølede derudad, ledigheden var rekordlav og danskerne puklede uden tid til efteruddannelse. I 2008 deltog godt 4 ud af 10 lønmodtagere i efteruddannelse, og det er en stigning på fem procent sammenlignet med 2007, hvor kun godt hver tredje var på skolebænken.

Og den udvikling tager fart i år. Godt hver anden dansker har planer om at deltage i efteruddannelse i årets løb, mens hver femte endnu ikke ved eller har besluttet sig.

Dertil kommer, at tre ud af fire lønmodtagere enten vil bruge mere eller den samme tid som sidste år på efteruddannelse, og kun syv procent svarer, at de agter at bruge mindre tid på efteruddannelse i år end i 2008.

At lønmodtagerne næsten står i kø for at få efteruddannelse, kommer ikke bag på Else Modvig Hansen, og hun kæder den stigende interesse sammen med finanskrisen og voksende ledighed:

»Vigende vækst, nul vækst eller noget endnu værre får folk til at tænke sig om og vurdere, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres jobmuligheder. Og de ved godt, at de ikke skal sætte sig med hænderne i skødet, men hellere lære noget nyt,« fastslår Else Modvig Hansen.

Efterslæb skal indhentes

Landets erhvervsskoler, der står for arbejdsmarkedsuddannelserne, oplever da også større efterspørgsel på kurser end nogensinde tidligere, fortæller sekretariatschef fra Danske Erhvervsskoler Jørn Ibsen.

»Der er helt klart et ekstraordinært pres på efteruddannelse på samtlige erhvervsskoler for øjeblikket. Vi har haft en del år, hvor der stort set ikke har været nogen på efteruddannelse, men det er der virkelig ændret på,« konstaterer Jørn Ibsen.

Erhvervsskolerne oplever, at mange lønmodtagere vælger at opgradere deres kundskaber, fordi de er blevet arbejdsløse og derfor gerne vil bruge deres ledighedstid fornuftigt. Andre lønmodtagere har ambitioner om at skifte fag og branche og vælger derfor skolebænken for en periode, forklarer Jørn Ibsen.

»Derudover benytter mange firmaer også smalhals i ordrebøgerne til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Virksomhederne vil gerne bibeholde deres dygtige medarbejdere, og derfor får mange skoler henvendelser fra arbejdsgivere, der vil have specialdesignet kurser. Så holder virksomheden på medarbejderne, opkvalificerer dem og indhenter det uddannelse, som de forsømte i højkonjunkturen,« siger Jørn Ibsen.

For virksomhederne er det også et fornuftigt regnestykke at sende medarbejdere på kursus, for det offentlige betaler en del af regningen, og dermed skærer virksomhederne toppen af lønudgifterne, samtidig med at både medarbejdere og virksomhed får gavn af et kompetenceløft.

At dømme ud fra tilbagemeldinger fra landets erhvervsskoler vil efteruddannelsesindsatsen vokse »meget markant i 2009«, vurderer Jørn Ibsen.

»I lyset af, at efteruddannelsesindsatsen i de seneste mange år gik nærmest i stå, er der et kolossalt efterslæb at indhente. Det er bestemt godt, at både virksomheder og arbejdstagere efterspørger mere uddannelse nu,« siger Jørn Ibsen og henviser til, at vi i fremtidens videnssamfund får brug for stadig færre ufaglærte.

Fonde skal fremme uddannelse

Men selv om krisen kradser, angiver 3 ud af 10 lønmodtagere ifølge A4-undersøgelsen, at travlhed på arbejdspladsen kan forhindre dem i at komme på efteruddannelse i år. Også en stram økonomi på virksomheden eller en arbejdsgiver uden forståelse for værdien af livslang læring kan være bremseklods for en lønmodtagers uddannelsesdrømme.

Hverken finanskrise eller en modvillig arbejdsgiver må dog spærre for efteruddannelse, mener LO, der netop har foreslået en »opkvalificerings­pakke«.

»Midt i en gigantisk økonomisk krise kan bankpakker og vækstpakker ikke stå alene. En opkvalificeringspakke skal sikre, at vi efteruddanner arbejdsstyrken mest og bedst muligt, så alle kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Han glæder sig over, at efteruddannelsesaktiviteterne for første gang siden 2004 går den rigtige vej, og at erhvervsskolerne melder om kø til kurserne. Derudover håber han, at mange lønmodtagere vil udnytte de muligheder, som de nye kompetencefonde giver for at uddanne sig i en retning, man selv ønsker.

Kompetencefondene blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2007 og er trådt i kraft 1. januar 2009. Virksomhederne indbetaler et beløb for hver medarbejder, som kan få dækket størstedelen af lønnen, uddannelsesafgift og omkostninger i uddannelsesperioden. Desuden får medarbejderen ret til to ugers frihed fra arbejdspladsen til selvvalgt efteruddannelse.

»Kompetencefondene skal gerne booste endnu mere til efteruddannelserne, fordi folk ikke behøver at spørge chefen om lov, men kan vælge ud af lyst og ambition,« siger Ejner K. Holst.

Men Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at 9 ud af 10 privatansatte lønmodtagere ikke kender til kompetencefondene. Blandt offentligt ansatte er det næsten 8 ud af 10, der lever i uvidenhed om de uddannelsesmuligheder, de har via overenskomsten.

Næstformand i HK/Privat og ansvarlig for efteruddannelse, Bjarne Nielsen, er ikke glad for, at det store flertal af lønmodtagere aldrig har hørt om kompetencefonde.

»Det er skidt, men hænger jo sammen med, at kompetencefondene først er trådt i kraft her ved årsskiftet. Det kræver lidt tid at løbe i gang, men vi er i fuld gang,« siger Bjarne Nielsen.

Skarpslebne våben

HK/Privat har netop lanceret en ny hjemmeside www.selvvalgtuddannel­se.dk, hvor medlemmerne kan søge om støtte til uddannelse efter eget valg. Derudover poster fagforeningen brochurer ud til alle medlemmer om mulighederne i de nye fonde, ligesom HK/Privats fagblad reklamerer for fonden.

»I denne uge får alle vores medlemmer på Fyn og i Fredericia et brev, ligesom de inviteres til stormøde senere på måneden om uddannelsesmulighederne. Så jeg er overbevist om, at langt over halvdelen af vores medlemmer over de næste uger og måneder får kendskab til kompetencefondene,« siger Bjarne Nielsen.

Og de butiksansattes næstformand er overbevist om, at både kompetencefonde og økonomisk afmatning vil give mange HK’ere et skub i den rigtige retning.

»Mange lønmodtagere ved godt, at de skal have skarpslebne våben for at klare sig på et meget krævende arbejdsmarked. Lavkonjunkturen gør mange utrygge, og når de får større viden om kompetencefonde, er jeg overbevist om, at de vil udnytte mulighederne i dem,« siger Bjarne Nielsen.

Tillidsrepræsentant Else Modvig Hansen oplever, at de ansatte på Nissens spærrer øjnene op, når de hører om de nye efteruddannelsesmuligheder, som kompetencefondene giver. Og på Nissens har de fleste ansatte hørt om fondene:

»Jeg har været rundt i en del afdelinger og underholdt om kompetencefonden, og alle medarbejdere har fået en folder, der beskriver mulighederne. Lige nu har folk deres hoveder fyldt med fyringer og arbejdsfordeling, men jeg tror på, at når vi lige synker lidt, og der er faldet ro over produktionen, så vil der blive en kø af ansøgninger til fonden. Den bliver en god motor for mere læring,« siger Else Modvig Hansen.