I EU kan vi ikke få vores samfund til at fungere med omstrejfende kapitalister, der har engangsknald med virksomheder

Af | @IHoumark

Der findes anstændige kapitalfonde. Men flertallet af dem spiller hasard med de ansattes job og velfærd. Fagforeninger og politikere må oppe sig. Det mener John Monks, generalsekretær i den europæiske fagbevægelse EFS.

NY KAPITALISME Som han sidder der i sit ulastelige jakkesæt og taler sig varm på formfuldendt engelsk, minder han om en af de utallige finansmænd i Londons centrum. Men John Monks hører bestemt ikke til blandt børshajer. Tværtimod. Fra sin position som leder af Europæisk Faglig Sammenslutning, der repræsenterer 60 millioner lønmodtagere, kritiserer John Monks kraftigt de fremstormende finansfolk, der ifølge ham repræsenterer en ny og farlig form for kapitalisme.

John Monks har i mange år været topleder i fagbevægelsen uden at skænke investeringsselskaber som kapitalfonde og hedgefonde mange tanker. Det blev der imidlertid ændret markant på for cirka to år siden, fortæller han:

»Min datter fik en kæreste, som arbejdede for en hedgefond i London. Jeg sagde til ham: Jones, sæt dig ned og fortæl mig, hvad en hedgefond er for noget. Da han så havde talt i 10 minutter, spurgte jeg ham som det første: Er det virkeligt lovligt?«

»Jones havde fortalt om, hvordan han og seks andre blev kaldt ind til chefen og fik besked om, at »i dag skal I købe så mange aktier som muligt i glasgiganten Pilkington«. De købte så syv procent af Pilkington, og det fik kursen på Pilkington-aktier til at stige med 10 procent. Da dagen var ovre, sagde chefen: »Fint, i morgen sælger vi halvdelen af aktierne og scorer kursgevinsten på 10 procent. Resten af aktierne får vi nogle andre til at spekulere i.« Da Pilkington blev overtaget af japanske Nippon seks måneder senere, var overtagelsesprisen enorm, fordi spekulanter havde budt aktierne op.«

»Det var så en hedgefond, men kapitalfonde arbejder stort set på samme kortsigtede og meget spekulative måde,« siger John Monks.

Hvad er der galt med kapitalfonde?

»I Storbritannien eksploderede kapitalfonde som et problem i hovedet på fagbevægelsen, da fonden Permira overtog AA (svarer til Falck i Danmark, red.) og Birds Eye (koncern inden for frosne fødevarer, red.). I begge virksomheder var en stor del af medarbejderne organiserede, men alligevel lykkedes det Permira at nedlægge 3.000 job i AA og lukke en af Birds Eyes meget store fabrikker.«

I Danmark arbejder cirka 63.000 mennesker for virksomheder kontrolleret af kapitalfonde. Det svarer kun til 1 ud af 25 i den private sektor. Når det drejer sig om så få, er der så nogen grund til, at vi interesserer os for kapitalfonde?

»Der har jo været den her slags spekulanter i mange år – hedgefonde har vi kendt siden 1980’erne. Men i modsætning til tidligere er hedgefonde og kapitalfonde blevet meget store. Så hvad der er småt i Danmark i dag, kan gå hen og blive meget stort. Kapitalfondene vokser hastigt i Frankrig og Tyskland, og de er meget store i USA og Holland. I Storbritannien beskæftiger virksomheder ejet af kapitalfonde hver femte medarbejder i den private sektor.«

Der har været skrevet meget om, hvilke konsekvenser kapitalfonde har for virksomheder og samfundet som sådan. Men hvad er dit indtryk af konsekvenserne for de ansatte?

»Billedet er broget. Der er en lille minoritet af kapitalfonde, der opfører sig nogenlunde anstændigt. Tag eksempelvis amerikanske KKR, som er verdens næststørste kapitalfond. De kan bevise, at de har skabt flere arbejdspladser, end de har nedlagt. Og de har fjernet dårlige og dovne ledelser. Men når det er sagt, så er det generelle indtryk af kapitalfonde, at de kun er ude på én ting: At skære ned og skære ned. Og de tænker kun kortsigtet. Der var en leder i en kapitalfond, der blev spurgt: »Har I ikke langtidsinvesteringer?«, hvortil han svarede: »For mig er en langsigtet investering en kortsigtet investering, der er slået fejl.«

Hvilke kapitalfonde er i dine øjne dårlige?

»Blackstone (stor amerikansk kapitalfond, der i Danmark ejer blandt andet Legoland, red.) er en af de mest problematiske fonde. Den tager sjældent lønmodtagernes vilkår alvorligt, og den er ikke fagbevægelsen venligt stemt.«

Hvis der er både gode og dårlige kapitalfonde, hvorfor bruger du så kræfter på at kritisere dem generelt?

»Jeg bryder mig ikke om modellen. Hele kapitalfond-sektoren er et arrangement, der har til formål at undgå åbenhed og skatter. Omkring 80 procent af dem er placeret juridisk i skattelyet Cayman Islands. Kapitalfondene overfører så meget af risikoen som muligt til deres investorer – herunder lønmodtagerne, der via pensionskasser skyder penge i kapitalfonde. Hvis den globale rente fortsætter med at stige, kan det give både kapitalfonde og pensionskasser smertefulde tab.«

Men kapitalfonde er lovlige virksomheder. Er de ikke bare gode til det, de gør?

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man kan lave en virksomhed, der er sund og bæredygtig på lang sigt, når den samtidig hvert år vil udbetale 15 til 25 procent i udbytte på et euro-pæisk marked, hvor inflationen er to-tre procent. Der er jo ikke tale om, at kapitalfonde generelt investerer i boomende brancher – som eksempelvis it-branchen for år tilbage – men snarere i modne brancher som fødevare- og forsyningsindustri samt detailhandel.«

»Kapitalfonde er – som den tidligere tyske vicekansler Franz Müntefering har sagt – som »sværme af græshopper, der rykker ind i et område, æder alt ned til grunden og flyver videre til det næste uden at se sig tilbage«. Mange af de virksomheder, som kapitalfondene har været forbi, står bagefter tilbage med kæmpe lån, som gør det svært for dem.«

Hvad synes du, kapitalfondene er udtryk for?

»De repræsenterer en ny form for kapitalisme. Vi er inde i en udvikling, hvor finansiel kapitalisme bliver meget stærkere end industriel kapitalisme. Winston Churchill sagde i 1928, da han var finansminister: »Industrien er for ydmyg, og finansverdenen er for arrogant.« Her 80 år senere er det endnu mere sandt. Finanssektoren er i dag den mest succesrige i verden, og finansfolkene boltrer sig over alt lige fra Hong Kong til Dubai og selvfølgelig i hovedcentret London. Det er en rigtig god business at være i.«

»Når jeg møder finansfolk fra eksempelvis Goldman Sachs, spørger jeg dem: »Hvad laver I? I passer ikke mine penge og sørger ikke for, at jeg kan putte mit kreditkort ind i en væg. I laver kun opkøb og fusioner og tager selv en ordentlig bid af kagen hver gang. Hvad laver I egentlig, som I er stolte af?« For at sige det kort: Finansfolkene fra kapitalfondene går og laver ting, som vi andre ikke har mulighed for at følge med i. Jeg har ikke tillid til dem.«

Er kapitalfonde ikke bare udtryk for amerikansk kapitalisme med fokus på bundlinjen og afkast til aktionærerne?

»Jeg mener, at vi i EU har ret, og at de er galt på den i USA. Derovre er virksomheder ofte ligeglade med de sociale omkostninger ved deres virke. Det handler udelukkende om at skaffe investorerne penge. Er den amerikanske model så mere succesrig end den europæiske? Nej. I USA er de ved at af-industrialisere, og de bedste virksomheder derovre har intet at gøre med kapitalfonde. I Europa vil vi have virksomheder, som føler en forpligtelse over for ikke bare ejerne, men også de ansatte og det omgivende samfund. I EU kan vi ikke få vores samfund til at fungere med omstrejfende kapitalister, der har engangsknald med virksomheder.«

Hvad skal vi i EU gøre i forhold til kapitalfondene?

»I Danmark og Tyskland er der krav til virksomheder om at tage vare på deres medarbejdere og omgivelser. Det er efter min mening den vej, vi skal i forhold til fondene. De skal blandt andet forpligtes til at informere fyldestgørende om deres aktiviteter samt sørge for efteruddannelse til ansatte i de virksomheder, de køber.«

Så lønmodtagerne skal have mere magt i forhold til fondene?

»Ja, medarbejderne skal have større indflydelse i deres bestyrelsesarbejde og samarbejds-udvalg. Husk på, at de fleste kapitalfonde er ligeglade med overenskomster. Deres holdning er: Overenskomster må de opkøbte virksomheders ledere tage sig af. Vi skal have vores profit, og hvis ikke det kan lade gøre, så må vi lave overenskomsterne om.«

Hvad kan fagbevægelsen gøre?

»Erfaringen fra Storbritannien er, at fagbevægelsen bliver nødt til at føre kampagner mod kapitalfondene, før de og politikerne reagerer. Alle mulige kneb skal tages i brug. Eksempelvis gav det genklang, da en af fagforeningerne mødte op med en kamel foran den kirke i London, hvor den øverste chef for kæmpefonden Permira, Damon Buffini, kommer. Kamelen bar en plakat med det citat fra Bibelen, hvor Jesus siger: »Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Damon Buffini kunne bestemt ikke lide at blive mindet om – foran sine børn – at der ingen grund er til, at han går i kirke.«

»I Storbritannien er der kommet mere dialog nu mellem fagbevægelse og kapitalfonde. Men vi skal helt tiden presse på for at skabe åbenhed og for at få ændret skattereglerne. På EU-plan har jeg indtryk af, at fagbevægelsen og politikerne er blevet opmærksomme på kapitalfonde, men vi skal oppe os mere.«